Skåne/Halland, maj 2017

 

I foråret 2016 havde Sandra og jeg haft en rigtig god vandretur på Söderåsen. Vi havde derfor besluttet at gentage succesen i foråret 2017. I modsætning til i 2016 ville vi dog denne gang gå kortere ture og uden tung oppakning, da Sandra var 3 måneder gravid. Vi overvejede at tage til Söderåsen igen, men for at se noget nyt, satte vi denne gang kursen en tak nordlige, nærmere bestemt Bjäre-halvøen samt Hallandsåsen


Lørdag 27. maj

Vi kørte af sted fra Farum ved halv 8 tiden om morgenen i høj sol og en temperatur, der allerede nærmede sig de 15 grader. I Helsingør fortsatte de positive oplevelser, da vi nærmest trillede direkte ombord på færgen. Vi sejlede over sundet sammen med en stor flok Team Rynkeby cyklister, der særlig hos en gruppe kinesiske turister vakte stor opsigt, så alle kineserne skulle fotograferes sammen med dem.

Fra Helsingborg kørte vi nordpå til Båstad, hvor vi efter lidt søgen fandt et diskret placeret haveskur, hvor vi kunne stille min mtb. Herefter trillede vi små 15 km ud til Torekov på spidsen af Bjäre-halvøen. Herfra startede vi dagens vandretur kl. lidt over 10. Turen var ca. 23 km og gik fra Torekov via Hovs Hallar til Båstad, hvorefter jeg skulle tage mtb'en og cykle retur til Torekov efter bilen. Lidt et logistisk cirkus, men det ville give den mest spændende vandretur.

Vi startede langs en badestrand, hvor badesæsonen var startet af mange, med udsigt over til Hallands Väderö. Vi passerede campingpladsen og kom herefter ud i mere uforstyrret natur - en blanding af magre græsenge og arealer dækket af sten. Det var ret flot i solskinnet, og der var masser af fugle samt nogle køer og får. Der var også enkelte sommerhuse samt nogle forfaldne bunkere.

Efter ca. 5 km holdt vi dagens første frokostpause siddende på toppen af en bunker med udsigt videre op langs kysten og fugle, der fløj forbi. Denne del af ruten var ret populær, så der kom også en del andre dagsturister forbi. Vi fortsatte langs kysten, som nu begyndte at blive mere kuperet. Vi nåede frem til Hovs Hallar efter 8 km. Vi havde snakket om at tage en is eller cola, men der var lang kø i butikken, så det blev droppet.

Jeg havde været ved Hovs Hallar med arbejde for 5-6 år siden, og huskede stedet som meget flot. Denne dag nåede jeg samme konklusion. Vi forlod Skåneleden og gik en parallelrute tættere på kysten, så vi bedre kunne se de op til 70 m høje klipper. Stedet mindede en del om Hammerknuden på Bornholm. Der var mange mennesker lige ved P-pladsen, men det tyndede hurtigt ud, og ved Smygeslätt stensletten, der var lidt udfordrende at komme ned til, var vi alene. Fra stensletten startede en længere tur op ad bakke, på langs med kysten gennem enebærskov og videre op gennem bøgeskov, til vi nåede dagens toppunkt, Knøsen, på 153 m. Herfra var der en flot udsigt i alle retninger. Mod syd kunne vi se Kullen og endda helt til Danmark. Vi fejrede topbestigningen med dagens anden frokost.

Turen fortsatte nu med et par mere kedelige km delvist på asfaltvej, inden vi igen kom ind i naturreservat. Denne gang var det Englandsdal, et kombineret skov- og engområde. Der var lidt flere bakker på denne del af ruten, end der havde været på første del. Sidst på turen nåede vi ned til en cykelsti langs stranden. Denne sti fulgte vi ind til Båstad, som vi nåede efter knap 23 km. Vi fejrede målgangen med Oreo is og cola.

Sandra gik nu mod stranden til en badetur, mens jeg sprang på mtb'en og kørte til Torekov. En tur på ca. 14 km, der blev klaret på ca. 35 minutter. Det var en varm tur, men udsigten var flot over grønne græs- og kornmarker, gule rapsmarker og et blåt hav. Fremme i Torekov var der sommerstemning med masser af badende. Jeg kørte tilbage til Båstad og samlede Sandra op, hvorefter vi på småveje kørte op på Hallandsåsen, hvor jeg havde udset shelteret Koarp til overnatning. Fordelen ved Koarp var, at vi kunne køre bilen lige til døren - ren luksus. Vi var fremme ved halv syv tiden, og der var ikke andre, så vi tænkte, at vi fik stedet for os selv. Lidt over 7 dukkede der dog 3 svenske vandrere op, men der var to sheltre, så der var god plads til os alle.

Menuen bestod af pasta, grøntsager og benløse fugle. Mest sovs og ikke så meget kød, men det smagte glimrende. Vi gik en kort aftentur og gik herefter ret tidligt i seng, mens svenskerne holdt noget bedre ud.

.

 

Højt humør ved starten

Ved Hovs Haller

Kullen, tjeck

 

 

Stenslette nær Torekov

Bakker...

Fejring af målgang

 


Søndag 28. maj

A-holdet (Sandra og Jesper) vågnede naturligvis tidligt, så allerede ved 6 tiden begyndte Sandra at lave morgenmad, mens jeg pakkede sammen. Vi var ret effektive, så 7:20 var vi klar til afgang. B-holdet (svenskerne) sov, ikke overraskende, fortsat tungt på det tidspunkt.

Dagens rute bestod af ca. 9 km på Skåneleden over til højeste punkt i Halland, Högalteknall (226 m). Herefter vi ville følge umarkerede skovveje og stier tilbage mod Koarp afsluttende med et par km på Hallandsleden. Vi startede ud på en lille vandresti, men nåede efter 1 km ud på grusvej, og vi fortsatte ad grusvej de næste 6 km. Det var noget mere kedeligt end dagen før, men vejret var godt og skoven flot, så det var til at leve med. Dagen toppede, da vi på en lille mark så en trane vandre rundt. Vi kom ret tæt på, uden at den fløj bort.

Ruten gik af uvisse årsager ikke op over Högalteknall, så vi drejede fra stien og ind gennem terrænet. Mit første bud på toppunktet var ikke helt præcist, men vi tog mange billeder på, hvad vi troede var toppen. Da vi 5 minutter senere så en højere knold med et radartårn på toppen, måtte vi grave kameraet frem igen.

Nu fulgte et par km på grusvej gennem Åstarpemosse naturreservatet, hvor vi forgæves spejdede efter elge i moserne. Herefter fulgte dagens bedste vandring med 2 km på lille vandresti gennem fyrreskov med blåbær. Derefter stod den igen på grusvej, inden vi, da vi nærmere os Vallåsen, nåede ind på kuperet skiløjpe. Udsigten nær Vallåsen var en af dagens bedste, da vi kunne se mange km nordpå ud over skoven for foden af åsen.

Vallåsen området vakte minder om Alperne om sommeren med de forladte skiløjper. Denne fornemmelse varede dog kun, indtil vi så de første downhill mountain bikere komme ræsende ned ad små spor. Der var masser af ryttere denne dag, og det så ud til, at nogle af dem kørte konkurrence. Vi gik igen nogle km på grusvej, inden vi holdt dagens lange frokostpause ved en mark, der var ved at gro til. Her spejdede vi igen forgæves efter elge. Vi var tilbage ved Koarp og bilen kl. 12:30 efter knap 18 km og 3:45 timers effektiv vandring.

Vi rullede mod Helsingborg på småveje, hvor der var hurtig modkørende trafik, da der var veteranbils race (Baltic Classic Race). En regnbyge ramte os efter en halv time, så det var fint nok, at vi fik afsluttet turen tidligt. I Helsingborg var der igen god timing, da vi kom med efter blot 5 minutters ventetid. På færgen mødte vi både Tore Line, som var glad efter en tur i Sverige med familien, og statsminister Lars Løkke, som så træt ud efter en tur i Sverige med sin hund, og hans tre sikkerhedsfolk.

Vi var tilbage i Farum ved 15 tiden efter 2 rigtigt gode dage i Sydsverige - eventyrene venter lige over på den anden side af sundet!

.

 

Stålorm

Tidlig frokost

 

 

På Högalteknall

Udsigt nær Vallåsen