Dublin/Irland, februar/marts 2017

 

24. februar: Udrejse

Sandra og jeg have besluttet, at min 41 års fødselsdag skulle fejres med en tur til Dublin, hvor ingen af os havde været før. Vi kørte mod lufthavnen fredag sidst på eftermiddagen, efter at have delt en øl i hvad der begyndte at minde lidt om forårssol på terrassen. Jeg satte Sandra af i lufthavnen og parkerede bilen ved Femøren, mens Sandra klarede indcheckningen. Vi skulle flyve med Ryanair - eneste undskyldning for dette var, at de var eneste selskab med direkte forbindelse denne aften. Det betød, at benpladsen var elendig, så det var en fordel, at der kun var godt 2 timer til Dublin. Flyvningen var dog ok, selv om det blæste meget kraftigt under landingen. Vi fik hurtigt udleveret bagagen og kørte med shuttle-bus til en effektiv udlevering af lejebil fra Budget. Vi fik gratis opgradering til en stor Nissan, og det blev 300 kr. for 5 dages billeje - Ikke dårligt. Herefter gik det i regnvejr mod Dublin, hvor vi skulle bo på hotel nord for floden. Kørsel i den forkerte side gik ok, men jeg var nu godt tilfreds med, at trafikken var sparsom. Vi var fremme ved hotellet kl. 23, så vi nåede ikke mere denne dag.


25. februar: Dublin dag 1

Vi var klar til morgenmad ved 7 tiden. Buffeten var, alt taget i betragtning, ikke så ringe - faktisk ret god; Yoghurt, müsli, wheatabix, brød, muffins og så nogle klassiske irske indslag så som bacon, pølser, bønner og røræg. Og ikke mindst havde de en glimrende kaffe. Vi forlod hotellet kl. halv 9. Der var ikke overraskende ganske tomt i gaderne på det tidspunkt. Det småregnede, så vi planlagde at starte med at se en kirke og derefter gå mod Trinity college. Kirken var dog lukket og Trinity college åbnede først et par timer senere. Regnen var imidlertid stoppet, så vi ændrede planer og gik i stedet rundt til nogle af de steder, som var udendørs, og derfor helst skulle ses i godt vejr. Vi startede med at gå gennem Temple Bar distriktet, som på denne tid af døgnet var mere eller mindre øde, men de var ved at gøre det ugentlige marked klar. Vi rundede Ha'Penny Bridge, hvor der var lidt mere liv, blandt andet i form af at par robåde fra Trinity College, der var ude at træne. Det var de eneste både, vi så på Liffey floden på hele turen. Herefter ventede Dublin Castle, Dubh Linn Garden, St. Patricks Park og St. Patricks Cathedral (lukket pga. graduation), White Friar Street Church (ceremoni), Saint Stephens Green, museums kvarteret samt parken Merion Square, hvor der bl.a. var en Oscar Wilde statue.

Benene var ved at trænge til en pause, så efter at have gået gennem en mere slidt del af Dublin på vej mod floden, fik vi en sen formiddagsøl på klassisk irsk pub; "Ferryman".

Efter pausen rundede vi sejlskibet Jeannie Johnson(?), inden vi krydsede Liffey på en bro udformet som en irsk harpe. På nordsiden af floden gik det retur mod centrum forbi Famine memorial og Custom House.
Frokosten blev spist på en restaurant/pub, "The Oval", som lå nær "The Spire". Jesper fik Irish breakfast (tung men velsmagende), mens Sandra fik den første af mange omgange Seafood Chowders. Vi fik begge endnu en øl, så vi endte med at være mere end mætte.

.

James Joyce (tv.)

 

Fest?

Ved Dublin Castle

 

Saint Stephens Green

 

Oscar Wilde

På "Ferryman"

 

 

Sund frokost del 1

 

 

Sund frokost del 2

 

Efter den sene frokost fortsatte rundturen i centrum med bl.a. Christ Church Cathedral (set udefra) og Chester Beatty Library, hvor vi var inde at se samlingen af bøger. Herefter gik vi igen ned mod floden, passerede Four Courts, som var under renovering, så vi ikke kunne komme tæt på. Vi var retur på hotellet 16:30 efter at have trasket 18 km rundt i Dublin - Effektiv sightseeing. Vi havde dog kun en kort pause, indtil vi kl. 17 gik ind på pubben Murrays ved siden af hotellet, hvor de viste rugby kampen mellem Irland og Frankrig. Pubben var proppet, og stemningen var høj, særligt da Irland efterhånden kom komfortabelt foran. Vi delte en Guinness og fik bekræftet, at ingen af os har den særlig højt på ønskelisten. Faktisk smagte den fælt.

Da kampen var slut, gik vi ud og spiste. Vi kredsede noget rundt efter restauranter, inden vi fandt en god restaurant, "Parnell Heritage Pub", nær hotellet, hvor Jesper fik klaret endnu en af de traditionelle irske retter, Fish'n'chips, mens Sandra nuppede noget kylling, der ikke så specielt irsk ud, men trods det smagte herligt


26. februar: Dublin dag 2

Sandra havde, tro det eller ej, slæbt fødselsdagslys med ned til morgenmaden - og det blev naturligvis plantet i en af de små muffins fra buffeten. Så var stilen for fejring af min fødselsdag ligesom lagt, og jeg fik da også straks en lykønskning fra damen ved nabobordet.

Ellers stod dagen igen på sightseeing i Dublin. Dagens første stop var den botaniske have, som lå knap 4 km nord for hotellet. Vejret var fint (naturligvis), bortset fra en hård vind, så vi gik derop. Ruten måtte dog ændres lidt undervejs, da et par af de parker, vi skulle have været igennem, var lukket så tidligt om morgenen, men vi fik i stedet set en masse traditionelle boligområder, ligesom vi passerede forbi nogle sluser på en biflod til Liffey.

Da vi kom frem til den botaniske have, var den heller ikke åbnet endnu. I stedet gik vi ind på Glasnevin-kirkegården, som lå lige ved siden af. Her var der utallige gravsten og monumenter tilbage fra 1800 tallet. Mange var væltet, og stedet virkede ikke særlig velholdt, men det var så meget mere stemningsfuldt, og vi gik en længere tur rundt på kirkegården, hvor der også var flere monumenter for de irere, der var blevet henrettet efter påskeoprøret i 1916. Bagefter gik vi en tur rundt i den botaniske have, som var stor, og hvor planterne var meget længere fremme end i Danmark. Vi var desuden gennem et par af drivhusene, hvor Sandra blev noget forundret over at finde julestjerner fuldstændigt uden for sæsonen.

En lang fødselsdag venter

 

 

Glasnevin Cemetary

Botanisk Have

 

 

Glasnevin Cemetary

Botanisk Have

 

Der var stiv modvind på gåturen ind til centrum, hvor vi havde ølpause på Dublins ældste pub; The Brazen Head. Den var super hyggelig, og der var ild i pejsen. Herudover var der en del franskmænd, der kl. 12.00 var klar til at få den fulde irske morgenmad - og formentlig forsøge at komme ovenpå efter gårsdagens rugby-nederlag. Derefter gik vi til Temple bar distriktet og spiste en god frokost på en restaurant, hvor der var fuldt hus - med os som de eneste gæster, der ikke var på Frankrig. Det blev til feriens anden seafood chowder til Sandra og en herlig omgang laks med røræg til Jesper, som han spiste med stort velbehag, inden vi delte en omgang Irish stew. Og Sandra fik plantet et par flotte flag i alle retterne. Om eftermiddagen fik vi en rundtur på Trinity College med en tidligere studerende som guide. Det var en lidt kold fornøjelse, da det blæste og småregnede, mens vi gik rundt udenfor. Efter den guidede rundtur gik vi ind i biblioteket, som bl.a. huser den kendte Book of Kells samt verdens (eller var det bare Irlands) største bibliotekssal. Imponerende var det under alle omstændigheder. Rundvisningen havde som nævnt været lidt små kold, så næste stop var en Irish Coffee på en cafe - ikke nogen videre spændende oplevelse, for deres flødeskumsmaskine var i stykker, men whiskyen i kaffen varmede dejligt. Det var dog ikke muligt at plante et flag i kaffen. Derefter var planen at se et museum, og valget faldt på Museum of Natural History, som vi gik over til via en rundtur i Merrion Square parken, da solen nu igen var fremme. På museet var der utallige udstoppede dyr, som det var interessant at se, men der var også utallige meget larmende børn, så det blev et kort besøg, inden vi satte kursen mod hotellet og et powernap.

Om aftenen gik vi mod Temple bar, hvor vi spiste på The Old Storehouse. Her var der live musik og god mad (krabbeklør i hvidløg, friturestegte rejer, seafood chowder samt chokolade og æblekage, hvor der også kunne plantes et par fødselsdagslys), så det var bestemt ikke nogen dårlig måde at fejre sin fødselsdag på, og tilmed fik vi en baileyskaffe på huset, da tjeneren - uvist af hvilken årsag - havde opsnappet, at jeg havde fødselsdag. Vi forsatte videre til en bar/pub, hvor der var mere live musik og høj feststemning på denne søndag aften.

 

The Brazen Head

 

 

Trinity College

 

The Old Storehouse

 


27. februar: Wicklow Mountains

Efter to dage med "byferie" var det nu tid til at udnytte, at vi havde lejet en bil, og vi satte derfor kursen sydpå mod Wicklowbjergene, der ligger umiddelbart syd for Dublin. Vi kom af sted fra hotellet ved 8 tiden, så det gik i forholdsvis tæt morgentrafik ud gennem Dublin. Jeg fik testet mine "venstre side køreevner" et par gange. Bjergene startede kort efter bygrænsen og via små landeveje - hvor de lokale kørte pænt til - nåede vi frem til Glenmalure-dalen, hvor jeg havde planlagt en ca. 15 km vandretur, der naturligvis gik op til toppen af det højeste bjerg i Wicklow bjergene, Lugnaquilla (977 m). Fra landevejen var der ca. 5 km ind til en p-plads. Jeg undgik lige at køre et par geder ned på vejen.

Vejret var denne dag bedre end de foregående. Det var godt nok koldt og blæsende, og vi kunne se, at der var hvidt af sne på toppen af bjergene, men solen skinnede! Desuden var udsigten flot mod de lyngklædte bjerge/bakker og mod floden i bunden af den brede dal. Vi startede turen med at gå 1 km retur ad asfaltvejen, og drejede herfra ind på en lille grusvej, der hurtigt endte ved en fårefold. Ruten var planlagt ud fra et downloadet GPS kort samt Google Earth, men virkeligheden var knap så simpel at takle. Vi kæmpede os derfor først gennem/forbi en fåreindhegning og vandrede/kravlede derefter stejlt op gennem tæt skov langs et lille vandløb. Det var lidt valget mellem pest eller kolera, for skoven var tæt og ret ufremkommelig, mens det ved vandløbet var mere åbent men også glat og mudret.

Efter ca. 200 højdemeter blev det bedre, da vi nåede en lille vandresti - som dog fortsat var glat og mudret. Men sådan er det nok bare i Irland.

I ca. 500 m nåede vi over træerne, og nu blev det straks meget flottere med udsigt over de omkringliggende bjerge samt enkelte søer. Vi forsatte opstigningen og begyndte at møde mere sne, dog ikke mere end et par cm. Lidt efter kom vi op på en blød bjergryg nær bjerg-/bakketoppen Cloghernagh (852 m). Her ramte vinden os for første gang for fuld alvor, og det var blev noget hårdere at komme fremad.

Vi troede, vi var de eneste galninge på bjerget denne dag, men pludselig opdagede Sandra en vandrer, som indhentede os bagfra, og senere mødte vi en ældre herre nær toppen, som også satte et højt tempo - og som faktisk satte os ned ad bjerget. Vi fulgte den brede bjergkam op til toppen af Lugnaquilla, men desværre også op i skyerne, så ved stenmonumentet på toppen, var der kun 50-100 meters sigt, og da det også her blæste kraftigt og var koldt, blev vi der kun 5-10 minutter.

Glenmalure dalen

På vej op gennem skoven


 

Over trægrænsen

På toppen af Lugnaquilla

 

Over snegrænsen

På toppen af Lugnaquilla

 

På vej ned klarede det heldigvis hurtigt mere op, så der var en meget flot udsigt fra den hvide, snedækkede bjergryg ned over de brunlige og enkelte steder skovklædte bjergsider og helt ned til de grønne marker neden for bjergene. Efter strækningen med sne fulgte en strækning ned over græs og lyng, inden vi kom ned i græs og mudder. Her skøjtede vi igen noget rundt i vores vandrestøvler, og på en mere stejl passage måtte vi koncentrere os for ikke at ryge på rø***. For foden af det stejle stykke nåede vi en grusvej, og denne kunne vi følge tilbage til bilen. De knap 15 km tog godt 4,5 time. Ikke helt ringe i betragtning af, hvor mudret det havde været, og hvor svært gennemtrængelig skoven havde været i starten.

 

Ruten til "Lug"

 

Panorama på vej ned fra toppen

Ikke nogen dum udsigt

 

Highlands!

 

Vi skiftede de våde støvler ud med tørre sko og kørte til den nærliggende Glenmalure Lodge, hvor vi efter lidt sprogvanskeligheder fik bestilt en glimrende frokost med bl.a. suppe, hvidløgsbrød og vildtpølse med rødløgskompot. Med batterierne genopladet kørte vi derefter til Glendalogh-dalen, hvor der var en del flere turister, som så de ca. 1000 år gamle klosterbygninger (Gateway, Round Tower, Cathedral mm.). Vi gik en tur forbi Lower Lake og op til bredden af Upper Lake. Her var der en flot udsigt, selv om det var ved at være noget mørkt og overskyet, og vores energi var også ved at være brugt her sidst på eftermiddagen. Vi passerede endnu en kirkeruin på vejen tilbage til bilen.

I stedet for at køre direkte til Dublin fulgte vi "Military Road", da denne skulle være langt flottere. Det skal nok holde stik, for vi fik en flot tur forbi vandfald, skovområder (hvoraf enkelte træer var pyntet med julepynt!) og ikke mindst åbne hedestrækninger med udsigt til "højfjeld". Skyerne lå desværre fortsat lavt, så ved Sally Gap var der under 50 m sigt. Ved Lough Tay var det lidt bedre, men de billeder, jeg tog, vinder næppe nogen præmier. Vi fortsatte på militærvejen og mødte kort før det blev mørkt to vandrere, der stod og tomlede. Vi gjorde dagens gode gerning og samlede dem op. Det viste sig at være to tyske studerende, som var lykkelige for at få et lift tilbage til Dublin, da deres plan B var at vandre 10 km ned til en landsby for at tage en bus.

Vi var ret trætte, da vi nåede Dublin, så aftensmaden blev spist på Murray's, som lå lige ved siden af hotellet. Maden, som bl.a. var beef and Guinness casserole, var ok, og der var live musik med et godt band, som spillede irsk musik, og som bl.a. havde en 70+ år gammel mand på banjo samt en ældre herre med mindst 6 forskellige fløjter med i opstillingen. De beskrev sig selv som "The Second Ugliest Band in Ireland". Jeg skal ikke modargumentere dette, men spille det kunne de. Vi fik feriens eneste whiskey - Jameson - som passede fint til bandet og stemningen.

Glendalough

Upper Lake

 

Så kan man lære at holde sin hund i snor

Glendalough

 


28. februar: Tara, Newgrange, Drogheda, Clogherhead point og Monasterboice

Tirsdag bød på endnu en udflugtsdag uden for Dublin. Denne gang satte vi kursen mod nord med sigte på en række mere historiske og kulturelle stop end dagen før. Vi kom igen ret tidligt af sted og kørte i morgentrafik og let snevejr ud gennem Dublin.

Dagens første stop var "Hill of Tara", et højdedrag 30-40 km fra Dublin, der fungerede som primært samlingspunkt for kelterne i nogle hundrede år. Denne tirsdag morgen var dette lidt svært at se. Her var blæsende, skyet og hundekoldt, men vi kunne godt fornemmede lidt at storheden i området, da man kunne se langt omkring fra toppen af højdedraget. Der var en række gravhøje og volde, som vi gik rundt til, men igen var det svært at få indtryk af, hvordan der må have set ud for et par 1.000 år siden.

Næste stop var Newgrange, som er en samling af ca. 5.000 år gamle gravhøje, hvoraf de tre er størrelse XXXL i forhold til, hvad vi er vant til fra Danmark. Stedet er desuden på Unescos verdensarvliste pga. udsmykningen af nogle af de tonstunge sten, der indgår i gravhøjene. Vi startede rundturen i et fint besøgscenter, og blev derefter kørt i en bus ud til den største af højene, 65 m i diameter og knap 20 m høj. Her stødte en guide til, som på underholdende og interessant måde fortalte om højens historie, og næsten fik os til at glemme hvor bidende koldt det var. Vi gik desuden gennem den ca. 20 m lange gang ind i højen til kamrene nær midten. Her skinner solen kun på årets 5 korteste dage, mens der aldrig er faldet en dråbe regn - og som guiden pointerede, så er det godt klaret i Irland. De havde tydeligvis ret godt styr på sagerne, da de byggede gravhøjen, og styr på deres ingeniørarbejde! Tilbage i besøgscentret så vi en kort film om de astronomiske forhold i og omkring højen.

 

Udsigt fra Hill of Tara

 

Newgrange

 

Newgrange

 

Det nærmede sig frokosttid, så vi satte kursen mod provinsbyen Drogheda, hvor vi fandt en restaurant/cafe på bredden af Boyne floden. Stedet var ikke så hyggeligt som pubberne, vi ellers havde spist på, men maden var ok. Efter frokosten gik vi en tur rundt i byen, som ikke var specielt spændende - men det kan også skyldes det mildest talt råkolde vejr. Vi fik dog set katedralen, hvor de opbevarede det indtørrede hoved af en tidligere præst, der "willingly" lod sig henrette af englænderne for nogle hundrede år siden. Hmmm, gad vide om han selv tænkte det, da de lagde løkken om halsen på ham. Ligeledes var vi forbi byporten, eller nærmere resterne af denne.

Sandra trængte nu til noget frisk luft, så vi satte kursen mod Clogherhead point, hvor vi tænkte, at man måtte kunne gå en tur. Fremme ved havnen, Port Oriel, blæste det en meget hård vind, så vi knap kunne stå fast, så Sandra fik unægtelig sin friske luft, og var svært tilfreds. Et skilt ved p-pladsen fortalte, at man kunne gå en tur rundt på pynten, som viste sig at være det eneste sted mellem Nordirland og Dublin, hvor der er klippekyst, så vi tog vandreskoene på. Turen viste sig at være langt bedre end ventet, da der var flot, og 10-20 m høje klippeskrænter ned til havet og udsigt mod nord til Carlingford og Nordirland. På sydsiden fladede terrænet mere ud, men til gengæld så vi en sæl svømme rundt nedenfor klipperne, og den fulgte med os tilbage mod bilen.

Turens sidste stop var Monasterboice, hvor der tidligere lå et kloster. I dag var der kun ruinerne af endnu et round tower tilbage samt tre ca. 1.000 år gamle stenkors. Stedet var ret stemningsfyldt, men også ret koldt, da det fortsat blæste kraftigt.

Om aftenen gik ved ned til Temple bar kvarteret, hvor vi spiste på Merchants Arch. Igen var der god mad (Sandra konsumerede f.eks. en hel gryde muslinger) og en dygtig kvindelig guitarist spillede live musik. Bagefter satte vi kursen mod vores "stambar", Murray's, som lå lige ved siden af vores hotel, og hvor vi havde hørt, at det samme band som aftenen før spillede igen. De var igen gode, og denne aften blev det krydret med, at et par irere (muligvis nogle af de ansatte), optrådte med irsk dans. Vi bestilte begge en øl, men da tjenerne "stjal" Sandras endnu ikke tømte glas, måtte hun bestille en Paulaner (ja, den er ikke irsk, men den er god) som Jesper så kunne hjælpe med at drikke, da han var færdig med sin IPA.

 

Clogherhead Point

 

Clogherhead Point

Monasterboice

 

Clogherhead Point

Monasterboice

 


1. marts: Hjemrejse

Vi skulle flyve kl. 12, så vi tænkte, at vi kunne nå en sidste gåtur rundt i Dublin. Sandra fik overtalt Jesper til at gå turen inden morgenmade, så vi kom tidligt ud, og gik en rundtur på ca. 5 km i et skyfrit og forårsagtigt Dublin!!!! Turen gik ned til Dublinia, som er et museum med fokus på Dublins vikingefortid, og vi gik derefter retur mod hotellet via Temple Bar og langs Liffey. Derefter ventede en velfortjent morgenmad.

Aflevering af bil gik problemløst, selv om jeg næsten glemte af fylde diesel på inden aflevering. Returflyvning var med SAS. Ved indcheckning lød meldingen, at vi ikke havde betalt for bagage, så værsgo at smide 70 euro - som endda var med rabat! Tak for den service SAS. Heldigvis var der mere benplads på flyveren end med Ryan.

Kastrup fungerede effektivt, så vi var retur i Farum ved 16 tiden efter 5-6 gode dage i Dublin, et rejsemål der klart kan anbefales, og som passer fint til en forlænget weekend - især når man lejer bil.