Feriekonto sendte midt i marts et brev om, at jeg fortsat havde 17 feriedage tilbage på kontoen og at jeg burde se at få dem brugt inden 1. maj, for ellers ville de tage dem. Jeg havde intet ønske om at testamentere mine feriedage til dem, så jeg gik i gang med at få dagene afviklet. Et par stykker røg på en tur til Lissabon med mor, far og Anders, og mange af de resterende blev brugt på en 2 uger lang påskeferie. De første først 5 dage var jeg i Jylland med Anders, hvorefter jeg tog 8 dage til Marokko på MTB tur med KE Adventure (4. rejse med dem). Jeg bestilte turen blot 3-4 uger før afgang. Det lykkedes mig at finde et billigt direkte fly derned, mens alt var udsolgt på hjemrejsen, så det endte med at blive en dyrere og længere tur via London hjem.

Lørdag 26. marts: Udrejse + Marrakesh

Jeg skulle flyve allerede kl. 6.00 med Norwegian, men det lykkedes mig at overtale Sandra til at køre med i lufthavnen, så jeg kunne sove helt til kl 4... Indcheckning foregik fuldautomatisk og var klaret på under 10 minutter, så jeg kunne hurtigt traske ud til gaten og spise den medbragte madpakke. Der var planmæssig afgang, og ok med benplads i flyet, så jeg sov det meste af vejen, mens resten af tiden gik med læsning og lidt mobilspil. Security i lufthavnen i Marrakesh var omvendt knap så smidigt og jeg stod næsten en time i kø. Udenfor lufthavnen blev jeg mødt af Hamid, der var den primære guide på turen. Sammen kørte vi til hotellet, hvor jeg blev udstyret med et kort samt en melding om, at gruppen skulle mødes kl. 7 om aftenen. Hotellet lå nær banegården et stykke fra centrum, og fra altanen var der ikke en ikke videre spændende udsigt over baneterrænet. Til gengæld var der et praktisk klistermærke med markeringen af retningen mod Mekka på bordet ved siden af fjernsynet! Jeg smed min oppakning, vekslede lidt penge og købte mere morgenmad samt frugt i et supermarked ved siden af hotellet. Herefter begyndte jeg at traske de 3-4 km ind mod den centrale plads, Jemaa El Fna, i centrum af Marrakesh.

Turen ind mod centrum gik gennem "den nye by", Gueliz, hvor der var masser af nye butikker og hoteller. Jeg passerede desuden operaen på vejen, ligesom jeg gik en runde gennem en mindre park, Jardin El Harti, hvor der var en befriende ro fra den larmende trafik. Frokost blev klaret på McD med udsigt til fløjtende trafikbetjente. Derefter gik det videre mod centrum mod udsigt til tårnet på den centrale moske, La Koutoubia, med sneklædte bjerge som baggrund. Jeg var undervejs et smut gennem endnu en park, og passerede hotellet, hvor jeg havde boet på KE turen til Toubkal for 3 år siden.

I centrum var første stop den store plads Jemaa El Fna, hvor det vrimlede med turister, hestevogne, gadesælgere, slangetæmmere, kiosker og boder. Jeg gik en runde på pladsen og derefter ind i netværket af gyder. Her var fortsat masser af turister men også mange påtrængende sælgere. Jeg købte et par solbriller i en af de få butikker, der havde prisskilte, samt to tørklæder til 30 euro i alt, som jeg sikkert kunne have fået for det halve. Derefter lykkedes dig mig at finde ud af labyrinten til en kold cola på café på Jemaa pladsen. Herfra kunne jeg nyde pladsens kaos og larm. Jeg gik retur til hotellet ad en anden vej, der førte forbi et kombineret rigmands- og hotelkvarter. I alt nåede rundturen op på 12 km. Herefter stod den på afslapning på hotellet, inden jeg kl. 19 gik ned i receptionen for at mødes med de andre. Her gik en meget forvirret person rundt og rundt i ring. Jeg krydsede fingre for, at jeg ikke skulle dele rum med ham på turen. Guiden dukkede først op kl. 19.40 og meddelte, at vi skulle mødes i restauranten. Her ventede en ok mad buffet samt de fleste andre deltagere. 8 tyskere, hvoraf de 7 var fra Bayern. Det så ud til, at mine tysk-kundskaber skulle trænes på denne tur. Efter maden gik jeg ud og mødtes med Emma fra Sverige på en restaurant i nærheden. Hun havde været på en MTB tur med et andet selskab og var netop kommet retur til Marrakesh.

Hvis man har glemt kompasset....

Bymuren rundt om centrum

Jemaa El Fna

En af parkerne på vej mod centrum

La Koutoubia

Jeg gik retur til hotellet ad en anden vej, der førte forbi et kombineret rigmands- og hotelkvarter. I alt nåede rundturen op på 12 km. Herefter stod den på afslapning på hotellet, inden jeg kl. 19 gik ned i receptionen for at mødes med de andre. Her gik en meget forvirret person rundt og rundt i ring. Jeg krydsede fingre for, at jeg ikke skulle dele rum med ham på turen. Guiden dukkede først op kl. 19.40 og meddelte, at vi skulle mødes i restauranten. Her ventede en ok mad buffet samt de fleste andre deltagere. 8 tyskere, hvoraf de 7 var fra Bayern. Det så ud til, at mine tysk-kundskaber skulle trænes på denne tur.

Efter maden gik jeg ud og mødtes med Emma fra Sverige på en restaurant i nærheden. Hun havde været på en MTB tur med et andet selskab og var netop kommet retur til Marrakesh.

Søndag 27. marts: Kørsel gennem Høje Atlas og opvarmningstur

Dagen startede med morgenmadsbuffet kl. 8 og planlagt afgang kl. 8.30. Afgangen blev dog lidt forsinket, da et par af tyskerne havde misset, at Marokko også skiftede til sommertid. Første stop var afhentning af lejecykler. De så heldigvis helt ok ud (Cannondale Rush 2), hvorefter vi kørte i kortege ud af Marrakesh. Turen gik bl.a. forbi et søndagsmarked langs bymuren. Vi kom derefter hurtigt ud på landet, hvor der var en skarp grænse mellem land- og byzone. Landskabet var i starten helt fladt og tørt og varmedis skjulte bjergene. Disse var så meget desto mere imponerende, da de efter en halv times tid dukkede op fra disen klædt i sne. Udsigten bød på flotte farvekontraster: Rød jord, grønne træer og snehvide bjerge. Vi passerede utallige lysbrune, gullige og rødlige landsbyer, inden vi begyndte en lang opkørsel mod passet Tizi n Tichka. På vejen op tyndede det gevaldigt ud i bevoksningen, og nær passet, hvor vi holdt en kort pause med te og cola, var der nærmest kun sten. Til gengæld var der omfattende vejarbejde.

På sydsiden af passet var landskabet mindre stejlt, mens klipperne var mere rødlige. Længere bagude kunne vi fortsat se de sneklædte bjergtinder. Vi kørte ned i dalen mellem mellem Høje Atlas og Anti Atlas bjergkæderne. Her var terrænet i stærk kontakt til bjergkæderne helt fladt. Vi passerede gennem mange byer og landsbyer og fælles for dem var de utallige "plastikblomster" på de omkringliggende marker.

På vej op gennem Høje Atlas

Marker med plastikblomster i forgrunden og Høje Atlas i baggrunden.

Frokosten blev indtaget på en restaurant i Ouarzatate, hvor menuen for første men absolut ikke sidste gang stod på tangine med kylling. Efter frokost gik det videre over den brede slette i en bil, der gradvist bare blev varmere og varmere. Det var ganske øde på mange strækninger, og det eneste dyreliv var enkelte fåreflokke, hvoraf den forreste bil ramte et af fårene, da flokken pludselig bestemte sig for at springe over vejen. Vores guide gav hyrden 300 dirham (ca. 250 kr) og derefter kørte vi videre. Vi kom gennem enkelte større byer, hvor der var masser af liv.

Maleri af området vi skulle cykle i. Rute vist med orange.

På vej gennem Boumalne Dades

På vej gennem Ouarzatate

... og videre over sletten

Overnatning var på et guest house lidt nord for Tinerhir kort før Gorges du Todra. Vi gjorde holdt ved et udsigtspunkt lidt før guest houset, hvor der var flot udsigt ned over Tinerhir. Vi var først fremme ved overnatningen kl. 18, og blev modtaget med te. Aftensmad var allerede kl. 19.30, men som den eneste deltager nåede jeg en kort tur ud på MTB'en. Fornøjelse var dog kort, da jeg punkterede allerede efter 3 minutter. Det var heldigvis tubeless dæk, så lapning slap jeg for. Der var fortsat lidt tid, så jeg fortsatte 5 km op gennem kløften, der på dette tidspunkt stort set var tømt for turister. Efter kløften åbnede dalen mere op. Solen stort dog så lavt, at den ikke nåede ned i bunden af dalen. Jeg vendte rundt efter ca. 5 km og kørte retur for at nå tilbage til maden. Denne bestod af qus qus, grillspyd og suppe. Hertil fik vi en dyr vin fra Marokko, der smagte af portvin.

Udsigt over Tinernir

Overnatningsstedet

Stor interesse i vores cykler

Gorges du Todra

Mandag 28. marts: Høje Atlas dag 1 - Todra Gorge, Tamatattouchte Pass (2800m) og Msemrir

Der var igen morgenmad kl. 8 og afgang 8.30. Det var, som stort set alle de andre dage, en flot dag med skyfrit vejr og ikke så meget vind. Forude ventede kongetapen oplyst til 70 km og 1.700 højdemeter. De første 5 km havde jeg kørt dagen før, men det var igen en flot tur op gennem Todra Gorge, hvor solen ramte klippevæggene langt over os. Vi fortsatte 20 km op gennem dalen på asfalt til landsbyen Tamatattouche. Undervejs blev dalen gradvist bredere, og der var udsigt til flotte foldede klippelag.

Gorges du Todra

Videre op gennem dalen

Videre op gennem Gorges du Todra

Landsbyen Tamatattouche

I landsbyen drejede vi ind på bred grusvej og fulgte denne over et tørt plateau, mens vi langsomt vandt lidt højde. Der var generelt helt øde bortset fra et par gamle koner, der kom slæbende med kæmpe læs med tørre buske til brænde. Lidt senere fulgte en mere stejl opstigning til dagens første pas. Undervejs holdt vi en kort pause med uddeling af frugt og nødder.

På vej mod bjergene

Pause med helt ok udsigt

Vandrende buske...

Vores ene chauffør

Efter pausen gik det videre op til et pas og herfra ca. 100 højdemeter nedad på en lille grusvej. Vi kom nu ned i en dal, der tydeligvis var meget fattig. Både børn og voksne tiggede, og det var hårdt at se på, når vi kom cyklende for sjov.
Naturen fejlede dog intet, og selv om landskabet var tørt, var udsigten mod de sneklædte bjerge omkring os flot. Efter ca. 40 km var det tid til frokost. Denne blev indtaget i et blæsende sving i et tørt flodleje. Menuen stod på salat med hvad der skulle vise sig at være de klassiske ingredienser: tomat, løg, grøn peber og olivenpasta, og hertil pasta samt fisk på dåse. En helt igennem ok menu i vildmarken. Undervejs i måltidet dukkede en hyrde op ud af ingenting. Han fik overskudsmaden, og så var hans dag reddet.

Dalen efter passet

Frokost i det grønne

Efter frokost kørte vi et par km i et stenet flodleje, inden vi havde 350 højdemeter op til pas på en ok jeep vej, hvor der lå lidt mudder pga. smeltende sne. Området var, bortset fra vejen, helt uden tegn på menneskelig aktivitet. Jeg var, selv om alle generelt holdt et ok tempo, den hurtigste i gruppen, og nåede derfor op til passet et stykke tid før de andre. Jeg havde derfor tid til at bestige en lille høj i passet, ca. 2.630 m.

Dalen efter passet

Videre op gennem dalen

Videre op gennem dalen

Videre op gennem dalen

Frokost i det grønne

På vej mod dagens og turens højeste pas

Videre op gennem dalen

Videre op gennem dalen

Guiden oplyste, at turen ned fra passet kunne være ganske stenet, så jeg satte sadlen lidt ned og lukkede lidt luft ud af dækkene, således at balance og vejgreb var bedre. Dette var en god ide, for nedkørslen VAR stenet, men det var sjovt og udfordrende, da vi enten kørte på stenet grusvej eller kørte direkte i stenede flodlejer. Her blev vi passeret af et par jeeps, der var på vej op gennem dalen. Passagererne så lidt overraskede ud over at møde folk på cykler her.
Det blev til en del fotopauser undervejs, da landskabet konstant skiftede karakter. Til sidst åbnede dalen lidt op, og det sidste stykke frem mod dagens slutmål, landsbyen Msemrir, gik på en flad, bred og knastør slette. I Msemrir stod den på velfortjent colapause, mens guiderne pakkede bilen. GPS'en rundede knap 65 km.

Høj stemning

Mere stenet nedkørsel

Stenet nedkørsel

Og til sidst en bred dal

Fra Msemrir var der en lille times kørsel til hotellet. Udsigten var dog vanvittig flot ned Gorges Dades, så tiden gik hurtigt. Vores hotel lå i selve dalen, og jeg var heldig at få single room igen.

Imponerende flotte udsigter

Imponerende flotte udsigter

Tirsdag 29. marts: Høje Atlas dag 2 - Dades dalen, Bou Thrar og Boumalne Dades

Dette blev endnu en lang dag på kontoret, der startede med en sen og ikke specielt spændende omgang morgenmad. Afgang fra hotellet kl. 9. De første 20 km rullede vi blidt ned gennem Dades dalen på asfalt. Vi kom gennem mange småbyer med en blanding af nye huse (beton og gasbeton) og sammenfaldne ruiner (lerklinede). Det blev til utallige fotostop, hvoraf det mest spektakulære var ved nogle sandstensklipper, der lignede blomkål.

På vej ned gennem Dades dalen

Ved "blomkålsklipperne"

Dades dalen

På vej ned gennem Dades dalen

Ved "blomkålsklipperne"

Vaskeriet

Efter de 20 km holdt vi en pause med nødder og bananer, inden vi drejede fra asfalten og ind på en mindre grusvej. På denne gik det stejlt opad først gennem en landsby og senere ud i ørkenen. Efter et par km dukkede et par dromedarer op, og vi gravede alle kameraerne frem. Senere på turen var vi knap så imponerede, når vi så dromedarer. Området var meget tørt og stort set uden bevoksning, men alligevel var der et par fåreflokke og efter et par km nåede vi frem til en semipermanent nomadelejr, hvor ejeren med sin familie boede i en hule hugget ind i klippevæggen. Den største hule målte knap 2 km i højden, 6-7 m i dybden og 2-3 m i bredden. Ikke nogen prangende bolig, men ejeren ville hellere bo her end i den lejlighed nogle af hans 11 børn havde i landsbyen. geder og får. Vi kom ind i hulen og fik budt de klassiske glas te. Et gedekid fulgte med og granskede på en af tyskernes snørebånd. Efter besøget fik flere af os taget billeder med de helt tamme geder.

MTB i Afrika

Ved nomadelejren

I nomade-hulen

Afrika...

Turens alderspræsident, Sepp, i tækkeligt tøj

Dyrevennen

Fra nomadelejren gik det videre gennem ørkenen og et panorama af røde sandstensklipper. Det mindede om en Marokkansk udgave af Moab. I nærheden af endnu en lejr dukkede der pludselig 3 børn op på 4-5 år. De kunne ikke helt styre nysgerrigheden og kom hen til en af følgebilerne. Jeg gav det mindste af børnene et æble. Hun så ud til at have noget mere brug for det end mig... Frokost blev indtaget på en tagterrasse i byen Bou Thrar. Herfra var der en flot udsigt over et grønt område omkring floden samt andre landsbyen i området.

På vej gennem ørkenen

Ørken-børn

Efter frokost blev det lidt hårdere, da vi skulle køre 400 højdemeter på grusvej op til et pas. Temperaturen var vel knap 30 grader, så det var varmt og svedigt. Turen op gik først gennem Bou Thrar, og derefter på nøgne skråninger. Jeg passede et par æsler samt en flok får på turen opad. Jeg var den første oppe i passet, og havde god tid, så jeg vandrede lidt ud langs med en bjergkam til lille top. Herfra var der glimrende udsigt mod Høje Atlas og Anti Atlas.

Udsigt ned ver Bou Thrar

På vej mod passet

Udsigt ned ver Bou Thrar

I passet

Tilbage i passet var det tid til gruppefoto, inden vi startede på en lang nedkørsel på grusvej. Ruten fladede efterhånden ud, og landskabet fik mere og mere karakter af ørken. Den flotteste udsigt var et sted, hvor en dromedar stillede sig op med sneklædte bjerge som baggrund. Jeg manglede virkelig et godt kamera her.
De sidste 3 km gik på asfalt vej til udkanten af byen Kalaat M'Gouna. Efter 60 km rullede vi ind på en lille p-plads, hvorfra der var flot udsigt ned over Vallee des Roses, en række kasbahs og endelig sneklædte bjerge i baggrunden. For at spice det yderligere op, kredsede en falk på opdriftsvinde langs klippeskrænterne, indtil den blev jaget bort at svaler, der frygtløst angreb den.
Fra p-pladsen havde vi 30 minutters transport til et fint hotel beliggende på klippeskrænt over byen Boumalne Dades. Det var et nyt hotel, men bruser og toilet var allerede i stykker.... Aftensmaden var ok, sandsynligvis tangine, det har jeg glemt, og blev spist i et stort rum sammen med en kæmpe gruppe franske skoleelever.

På vej ned fra passet

I mål

Kontraster

Udsigt fra overnatningsstedet

Onsdag 30. marts: Anti Atlas

Dette var en lang og fed dag, der førte os gennem Anti Atlas bjergkæden. Morgenmaden var ikke så spændende, men til gengæld var det ret underholdende at se tjenerne kæmpe en forgæves kamp mod spurve, der fløj ind gennem vinduerne. Vi startede med 35 minutters transport hen over en flad stenet slette, hvor der var mange plastik blomster... Vi startede i udkanten af en landsby ved foden af bjergene, og mens klargjorde cyklerne, blev vi passeret af endnu en gammel kone med en kæmpe bunke af tørre buske til brænde på ryggen.

Endnu en vandrende busk

Et par af de lokale

Vi kørte først ad en svagt stigende grusvej op gennem en dal. Bortset fra nede i dalen, hvor der var lidt grønt, var der stort set ingen bevoksning bortset fra lidt stikkende buske, og de landsbyer, vi passerede var også tørre og støvede.
Efter ca. 10 km fulgte en enkelt lidt stejlere passage gennem zig-zag snoede veje op til et vindblæst pas. Her holdt vi dagens første frugt- og nøddepause, inden det gik videre over et plateau. Der var mange grusveje på plateauet, der førte ud til miner, ligesom der var lidt trafik, mest motorcykler, da grusvejen, som vi kørte på, førte op til et af de få pas gennem Anti Atlas. Bjergene omkring plateauet var sorte pga. deres lava-indhold.

I ca. 2.200 m nåede vi et pas, hvor vi gik op på en høj, hvorfra der var en flot udsigt mod klippeslugter på sydsiden af bjergkæden. Det var nok en af turens mest imponerende udsigtspunkter.

På vej mod passet

Oppe i passet

Fra passet fulgte en lang nedkørsel af grusveje. Undervejs var der flot udsigt nede i dybe klippekløfter samt mod de to Ali bjergtoppe. Robert, vores ene chauffør, stod igen klar med frokost under et palmetræ i et flodleje. Mens vi spiste dukkede først en kæmpe firben og siden to kamel-karavaner op. Så fik vi det med! Frokosten stod på salat, ris og fisk, og dagens rester blev afsat til to hunde, der strejfede omkring.

På vej ned fra passet

Middagspause

Dromedar-karavane

De to Ali-bjergtoppe

Transport af gedekid

Efter frokost fulgte at langt stykke forbi først Ali-bjergtoppene og siden langs en flod. Jeg havde gode ben og fik godt flyd i MTB'en, så det var helt mediterende, selv om varmen var høj. Efter knap 45 km drejede vi op fra dalen og op på endnu et plateau. På vejen op passerede vi en landsby, som så helt primitiv ud, bortset fra parabol-antennerne samt mobilmasten oppe på bjergtoppen over landsbyen. Igen et af de mange eksempler på landets kontraster.

Ali-bjergtoppene

I dagens sidste pas

Landsby med mobil- og paraboldækning

Vi drak en bunke vand, inden vi rullede de sidste 15 km frem til byen Nkob. Det gik svagt nedad det meste af tiden, så tempoet var ganske højt, selv om der var lidt modvind. Forude kunne vi i varmedisen se de næste rækker af bjerge, mens vi over skulderen kunne se de bjerge, vi netop havde passeret.

Hotellet, som vi nåede efter ca. 60 km, var glimrende med en kølig pool. Jeg gik en kort gåtur ned ad byens 200 m lange hovedgade, hvor det lykkedes mig at opstøve to vigtige ingredienser til restitution: cola og chips for at få sukker- og saltbalancen rettet op. Resten af eftermiddagen gik med læsning på tagterrassen.

Fremme

Nkob

Downtown Nkob

Fremme

Nkob

Downtown Nkob

Torsdag 31. marts: Draa dalen dag 1

Dette blev en lang og varm dag! Vi startede med at køre 40 minutter i bil over til Draa dalen, hvor vi skulle følge østsiden af floden i ca. 60 km. Det var varmt, allerede da vi startede kl. 9:40 og der var varmedis i luften, så udsigten var ringere end de foregående dage. Der var dog heller ikke så meget at kigge på, da udsigten mest var til tør stenørken samt bjerge, der hævede sig på begge siden af dalen. Kun i et smalt bånd på op til nogle 100 m omkring floden var det anderledes grønt med palmetræer og mange kunstvandede marker.

Den første halve km var det muligt at køre i selve ørkenen uden for stierne. Herefter stod den helt overvejende på fornuftig grusvej indtil frokost. Kun et enkelt sted havde vi 4 km på en stenet og ringe grusvej. I modsætning til de foregående dage, var det denne dag mere eller mindre fladt, da vi det meste af tiden fulgte floden. Vi kom undervejs gennem utallige landsbyer, hvor det der generelt var tørt, støvet og fattigt. Det vrimlede dog med vinkende børn.

Et af dagens mere spektakulære indslag var, da vi passerede et begravelsesoptog. Dette bestod, naturligvis, kun af mænd, der enten gik eller sad i tætpakkede biler og lastbiler. Ellers var det mest underholdende de utallige børn, hvoraf mange kørte på slidte cykler. Vi holdt dagens første vand- og frugtpause i en oase med kunstvandede løgmarker, mens frokost (salat og kogte grønsager) blev indtaget under et torneklædt træ i ørkenen. Et par hunde dukkede op til at spise resterne.

Klargøring til start

Udsigt tværs over floden

Stenørken

På vej gennem en af de utallige landsbyer

Geder og gedehyrde (i træet)

En af de lokale

Vi tog et par billeder ved monumentet og rullede derefter den sidste kilometer til hotellet. Undervejs passerede vi et termometer, der sagde 33 grader. Ikke så mærkeligt, at det var lunt denne dag. Indkvartering på lækkert hotel med pool. Afslapning resten af dagen.

Frokost i ørkenen

Cykelparkering ved skolen

På æsel med mobil

Vask ved kanalen

Rush hour

Zagora

Vi tog et par billeder ved monumentet og rullede derefter den sidste kilometer til hotellet. Undervejs passerede vi et termometer, der sagde 33 grader. Ikke så mærkeligt, at det var lunt denne dag. Indkvartering på lækkert hotel med pool. Afslapning resten af dagen.

Fremme ved hotellet

På kanten af Sahara

Fredag 1. april: Draa dalen dag 2

Vi startede dagen med 70 km transport tilbage op langs Draa floden på en landevej på den modsatte side af floden, end hvor vi havde kørt dagen før. Undervejs holdt vi et enkelt stop med udsigt over dalen på dens bredeste sted. Det var fascinerende med det grønne bælte med utallige palmer omgivet af tørre bjerge. Dagens startsted lå i nærheden af gårsdagens, men denne dag kørte vi bare nordpå i stedet. Mens vi klargjorde cyklerne blev vi passeret af flere minibusser, som var tætpakkede med mænd både på sæderne og på taget.

Ruten gik, som dagen før, på en grusvej langs floden. Der var igen utallige børn, der vinkede, eller spurgte efter "stilo" (kuglepen). Jeg forsøgte igen at tage fotos af nogle af de mennesker, som vi passerede, men havde ikke meget held.

Udsigt over Draa dalen

Bustransport Marokko style

Endbu en landsby

Masei'er i cykeltøj...

Dagens rute

Ruiner og palmer

Vi holdt en række fotostop og heraf et ved et gammelt vagttårn. De sidste 10 km gik på asfalt. Her passerede vi en gruppe på 5 vandrere, der så ud til at lide markant mere i varmen, end vi gjorte på MTB. Mod slutningen krydsede vi Draa floden, kørte 1 km på hovedvejen og drejede derefter ind mellem nogle palmer. Her stod Robert klar med mad: sardin fiskeboller, der smagte bedre, end det lyder.

Efter frokost gik det retur mod Marrakesh. Vi holdt stop ved en tank med bederum, hvorefter der fulgte en flot og varm tur over Anti Atlas. Vi holdt et cola stop før Tizki passet, da guiderne skulle have endnu en bedepause. Turen ned fra passet var flot, da solen var på vej ned. Aftensmad blev indtaget på en cafeteria-agtig restaurant med flot udsigt og ok mad. Solen gik ned på vej mod Marrakesh. Der var meget trafik, hvoraf mange kørte uden lys på de kulsorte veje. Utroligt at der ikke skete uheld. Vi afleverede cyklerne og kørte til hotellet.

Ved vagttårnet

Frokost

På vej over Anti Atlas

Kød og vand

Fremme ved dagens mål

Ørken og bjerge

Og på vej over Høje Atlas

Lørdag 2. april: Hjemrejse

Jeg spiste morgenmad på hotellet med et par af de andre, der alle skulle flyve senere. Kl. 8:30 blev jeg afhentet Hamid og kørt i lufthavn. Jeg manglede mit boardingkort, hvilket gav lidt bøvl. Herefter fulgte lange køer ved først security og derefter paskontrol. Det blev dog ikke stresset, da flyet var forsinket næsten en time. Jeg fløj med Ryan Air til London Luton, men heller ikke her var forsinkelsen et problem, da jeg havde god til inden sidste strækning med Easy Jet til København, så jeg nåede lidt mad på Burger King. I Kastrup blev jeg samlet op af Sandra.

En god ferie i et spændende land, men turen var ikke lige så interessant som Jordan MTB turen i 2012.