Lissabon, februar 2016

 

Jeg havde intet ønske om at fejre min 40 års fødselsdag med en klassisk "suppe-steg-og-is" fest og havde derfor et par måneder inden spurgt lillebror og "de gamle", om ikke de ville med en tur ud at rejse i stedet for. Vi lavede brain-storm i juledagene på mulige rejsemål og endte med Lissabon, da ingen af os havde været der før, og da vejret i gennemsnit var nogenlunde i slutningen af februar. Jeg bestilte flybilletter og overnatning til en 4+ dages tur fra onsdag til søndag.


Onsdag 24. februar: Udrejse

Jeg arbejdede hjemme om formiddagen, indtil mor og far kom forbi og spiste frokost. Derefter kørte vi ind og samlede Anders op og videre ud i lufthavnen. Her klarede mor og jeg indcheckning, mens far og Anders parkerede bilen. Vi nåede en kort tur forbi en lounge, inden vi fløj ved 15 tiden. Benplads var elendig, men forplejning ok og vi landede før tid. So far, so good. Nu begyndte udfordringerne dog. Først manglede fars kuffert. Den var aldrig blevet checket ind i Københavnů, dernæst stejkede taxa chaufførerne pga. konflikt med Uber, så vi måtte tage bussen ind til centrum. Det betød 20 minutters venten og en halv times skramlen i en overfyldt bus.

Jeg havde booket overnatning i et guesthouse tæt på centrum, og da vi nåede frem, ventede en af ejerne med kage og portvin. God service. Vi fik klaret indcheckning og gikop til et lille spisested i nærheden, som ejeren havde anbefalet. Hvad anbefalingen var baseret på er lidt usikkert, for maden var ikke imponerende, men vi blev da mætte.


Torsdag 25. februar: Sintra

Vejrudsigten så ikke alt for spændende ud, de dage vi skulle være i Lissabon, men torsdag var trods alt hæderlig, så planen blev at tage til Sintra denne dag. Der var dog først morgenmad fra kl. 8, og da jeg vågnede allerede 6:30, fandt jeg løbeskoene frem og løb en 6,5 km's tur i Alfama og langs med vandet. Der var flot udsigt mange steder oppe fra Alfama og nede ved kysten, mens solen steg op.

Vi var klar til morgenmad kl. 8 og gik derefter ned i centrum til et kort stop ved Praca de Commercio og derfra ad Rua Augusta op til Rossio banegården. I centrum var der mange slidte/forfaldne huse, men stadigvæk masser af charme. En del af charmen lå i de mange huse med fliser/kakler på væggene, samt alle fortorve og pladser med stenmosaikker. Billetkøb gik fint, men passage af kontrolautomater voldte de gamle problemer, og der var ikke meget hjælp at hente fra det noget ignorante sikkerhedspersonale, så det endte med, at vi kun kom med toget i sidste øjeblik, og dermed undgik en times ventetid. Mange andre turister havde fået samme ide som os, så Anders og jeg kom til at stå op de 40 minutter ud til Sintra. Vi gik dog ikke glip af de store rent udsigtsmæssigt, for det meste af turen gik gennem trøstesløse forstæder.

Solopgang på løbetur

"Golden Gate" i Lissabon

 

 

Praca de Commercio

Portvin, portvin, portvin ...

 

Vi var fremme i Sintra ved 10 tiden og gik fra stationen mod centrum af landsbyen. Her så vi hurtigt, hvorfor området er berømt og populært: masser af slotte og palæer placeret i grønne bjerge. Vi så Palace National udefra, og gik en tur rundt i de snævre gader i landsbyen, inden det var tid til en kort kaffepause. Dagens hovedmål var Palacio da Pena og de mauriske borgruiner ved siden af. Der var et par 100 højdemeter op til Palacio da Pena, så vi aftalte, at far og jeg gik derop, mens mor og Anders tog bussen. Der var en flot vandretur op gennem Sintra village med udsigt ned over byen, derefter gennem nogle af borgruinerne, inden det til sidst gik op gennem en frodig dal, der endte ved hovedindgangen til Palacio da Pena. Her var mor og Anders ankommet 5 minutter før.

Ingen af os var specielt interesserede i at komme ind og se slottet, så vi nøjedes med billetter til parken. Dette viste sig at være nok til, at vi også kunne komme helt ind i borggården, samt gå en tur rundt på forsvarsmuren, der var klistret på kanten af borgen/slottet. Selve slottet var desuden fascinerende at se på, da det var malet i et utal af farver, bygget i mange stilarter og udstyret med en uendelig mængde detaljer.

 

Palace National

I Sintra

Palacio da Pena

På Palacio da Pena

 

I Sintra

I parken ved Palacio da Pena

Udsigt over mod de Mauriske ruiner

På Palacio da Pena

Vi var fremme i Sintra ved 10 tiden og gik fra stationen mod centrum af landsbyen. Her så vi hurtigt, hvorfor området er berømt og populært: masser af slotte og palæer placeret i grønne bjerge. Vi så Palace National udefra, og gik en tur rundt i de snævre gader i landsbyen, inden det var tid til en kort kaffepause. Dagens hovedmål var Palacio da Pena og de mauriske borgruiner ved siden af. Der var et par 100 højdemeter op til Palacio da Pena, så vi aftalte, at far og jeg gik derop, mens mor og Anders tog bussen. Der var en flot vandretur op gennem Sintra village med udsigt ned over byen, derefter gennem nogle af borgruinerne, inden det til sidst gik op gennem en frodig dal, der endte ved hovedindgangen til Palacio da Pena. Her var mor og Anders ankommet 5 minutter før.

Ingen af os var specielt interesserede i at komme ind og se slottet, så vi nøjedes med billetter til parken. Dette viste sig at være nok til, at vi også kunne komme helt ind i borggården, samt gå en tur rundt på forsvarsmuren, der var klistret på kanten af borgen/slottet. Selve slottet var desuden fascinerende at se på, da det var malet i et utal af farver, bygget i mange stilarter og udstyret med en uendelig mængde detaljer.

Fra slottet gik vi videre op gennem parken forbi små kapeller, en statue af kongen, hvor jeg 2 meter fra toppen måtte opgive mit forsøg på at klatre helt op og stå ved siden af statuen, inden vi nåede op til "Cruz Alto" (529 m), der var højeste top i området, og hvor der fra korset var en flot udsigt ned mod slottet samt ud mod kysten mod vest og syd. Her spiste vi de medbragte sandwich.

På turen ned gik vi forbi dronning Dona Amelia's udsigtspunkt, en dal med bregner og utallige småstier, en række små søer med karper og forårskåde tudser i Valley of the Lakes. Næste stop var borgruinerne på nabobjerget. Her så vi lidt arkæologiske udgravninger, samt gik en tur rundt på borgmurene. Udsigten var igen imponerende ud mod kysten, ned over Sintra samt mod øst mod Lissabon. Der blæste dog en kold vind, så vi blev ikke så længe. Far og jeg gik igen retur mod stationen, mens mor og Anders tog bussen. Vandreturen var over en halv time hurtigere, så vi nåede en øl, inden de andre dukkede op til endnu en øl.

Retur til Lissabon med tog, gåtur gennem centrum til guest-houset, et kort pause og derefter ud og spise på en hyggelig restaurant nær havnen. Menuen lød på Tapas Portugal style med pølse på grill, 2x crepe samt gedeost og tomater.

 

Palacio da Pena

En mand med en mission på Cruz Alta

Udsigt fra borgruinerne

 

 

Cruz Alta

I borgruinerne

I borgruinerne

 


Fredag 26. februar: Oceanarie + Gulbenkian museum

Vejret var, som varslet, koldt og vådt denne dag, så programmet blev oceanarie om formiddagen samt muligvis museum om eftermiddagen. Vi startede dagen med et kort besøg i Se katedralen, der lå blot 100 m fra hotellet. Selve bygningen var stor og imponerende, men inde i kirken var der noget mørkt. Mest underholdende ved opstillingen af gulbelagte bispehuer. Efter kirken stod den på vandring gennem centrum til Rossio og metro ud til Oriente. Her ventede en ret ny bydel, som i regn og blæst ikke havde meget charme. Vi gik/småløb de 5-10 minutter ned til oceanariet, hvor regnen til slut faldt næsten vandret.

Oceanariet er Europas største og verdens næststørste og skuffede absolut ikke. Det bestod af et kæmpe bassin i 2 etager i midten, hvor der var klumpfisk, hajer (tiger og black tipped), rokker og meget meget mere. Hertil kom en række mindre rum og bassiner, hvor specielt rummet med fuglefjeld samt rummet med pingviner imponerede, da der her fløj fugle rundt over hovedet på de besøgende. Andre rum bød på hav-oddere samt jungle/tropisk miljø. En midlertidig udstilling bød på et stort akvarie indrettet i japansk stil, hvilket betød stor vægt på farver og harmonie.

Udenfor var det stadigvæk gråvejr, men regnen havde stilnet af, da vi forlod oceanariet. Vi fandt en american diner med ok mad-anmeldelser i nærheden. Stedet var dog lidt for kitchet til at være charmerende, men der var store portioner, så sulten blev stillet. Men prisen var lidt pebret for Portugal.

 

Se Katedralen og de ikoniske sporvogne

I oceanariet

 

 

I oceanariet

I oceanariet

 

Vejret så heller ikke for spændende ud for eftermiddagen, så vi satte kursen mod endnu et museum; Gulbenkians. En privat samling med alt fra Ægyptiske antikviteter, over persiske gulvtæpper og kakler/fliser til 1500-1600 tals europiske møbler og billeder. Man var godt mæt efter den mundfuld.

Med metro til centrum og herefter forbi en butik med Ginjinha, uhmmm, et telt med småbutikker og derefter retur til hotellet - gennem endnu et par regnbyger. Aftensmad (fødselsdagsmiddag) på en lille restaurant nær havnen, hvor vi fik grillet pølse, tun bøffer og pærer i rødvin. Ikke ringe. På vej retur til guest-houset nåede vi en IPA på en bar.

 

Ved Ginjinha butikken

Aftensmad

 

 

Ved Ginjinha butikken


Lørdag 27. februar: Lissabon centrum

Jeg startede igen dagen med en løbetur, som denne gang var på 5 km rundt om borgen, ned gennem centrum, op på Bairo Alte, ned til vandet og retur gennem centrum. De regnede de sidste 5 minutter, hvilket tog lidt af glæden ved en ellers fin start på dagen.

Efter morgenmaden startede vi dagen med at tage en fyldt sporvogn nr. 28 op gennem Alfamas snævre gader til Graca. Herfra gik vi ud til Igreja da Gracakirken, hvor der var flot udsigt ned over centrum i Lissabon samt over mod borgen. Selve kirken var desuden flot og meget mere overdådigt indrettet end Se Katedralen. Derefter gik vi en rundtur ned gennem "Tyvenes marked", hvor der mest blev solgt skrammel, og videre gennem de snævre stræder i den centrale del af Alfama. Under en regnbyge trak vi indenfor i en cafe til kaffe og brød. Efter kaffepausen gik vi op til borgen Castelo de S. Jorge. Nu satte regnen kraftigere ind, så far og jeg måtte overgive os og købe paraplyer. Udstyret med disse gik det bedre, og vi fik set borgmusset (ikke særligt spændende) samt gået en runde på borgmurene, hvorfra det var glimrende udsigt ned over centrum. Lykken var dog kortvarig for endnu en regnbyge jog os ned og ind på en cafe nær vores guest-house, hvor vi fik sandwich mm.

 

Udsigt fra Igreja da Graca

Alfama under regntunge skyer

Mosterio Sao Vicente

Solskin mellem et par regnbyger

 

 

Farver i Graca kvarteret

I Alfama

Udsigt fra borgen

Solskin mellem et par regnbyger

 

Efter frokost gik vi "hjem" og hentede mere varmt tøj, inden vi gjorde klar til 2. halvleg, der var en runde i Bairo Alto. Vi krydsede gennem centrum og over til Elevador de Santa Justa elevatoren. Her var lang kø, så vi gik op i stedet. Undervejs kom vi forbi Ruinas do Convento de Carmo, inden vi nåede Sao Roque kirken nær bakketoppen. Her stod den på bryllup, så selv om vi ikke kunne se hele kirken, var der underholdning. Efter kirken gik vi ned til Mercado da ribeira, hvor der var indrettet et marked og eftersigende også et kunstmarked. Det almindelige marked var netop lukket, spisemarkedet var overfyldt og dyrt og kunstmarkedet bestod af en sølle butik samt et par små boder. Det var derfor hurtigt overstået.

Mor ville gerne se flere små, charmerende gader, så vi gik retur op i Bairo Alto via mange, mange trapper. Det lykkedes os at finde hyggelige smågader, men lykken var igen kort, da regnen atter satte ind, så vi hurtigt gik retur ad en stejl, midlertidig lukket, sporvognslinje og ned til Praça da Figueira. Her var teltet på pladsen igen åbent og fyldt med folk, og efter lidt søgen fandt vi en plads, hvorefter Anders og jeg hentede sangria. Bagefter holdt vi en god times siesta, inden vi om aftenen gik til Fado på en lille restaurant ved siden af vores guesthouse. Da vi ankom, var der tomt, men efterhånden kom der flere gæster - næsten alle franskmænd - og til sidst var der fuldt hus. Fado'en blev spillet af to mænd, som begge var over de 70, samt en række forskellige sangere. Det var en god og spændende oplevelse, selv om man ikke forstod et klap af, hvad de sang. I pauserne mellem sangene nåede vi at spise lidt og drikke en del..

 

God stemning på Praca da Figueira

 

Fado

 


Søndag 28. februar: Belem

Vejret så lidt bedre ud denne dag, så vi satte kursen mod Belem. Vi manglede billetter til sporvognen, så vi gik op til Rossio. Dette skulle vise sig at være en heldig beslutning, for den betød, at vi fik en sideplads i sporvognen, der endte med at være helt proppet med turister, der alle skulle til Belem. I Belem ventede endnu flere turister, der var kommet med et hav af turistbusset. Vi stillede os i kø til Jerónimos klostret, og nåede gennem efter 15 minutter (senere blev køen endnu længere). Klostret var imponerende detaljerigt og der var en fin udstilling om Portugals og Belems historie sammenholdt med verdenshistorien. Klosterkirken var også imponerende, men der var højmesse, så det meste af kirken var spærret af.

Fra klostret gik vi gennem den fine Jardim da Praca do Imperio ned til Padrao dos Descobrimentos monumentet. Det lignede noget fra østeuropa, som skulle vække patriotisme, men det var stadigvæk ret imponerende. Måske hjulpet godt på vej af beliggenheden ned til Tejo floden. Fra monumentet gik vi langs kysten hen til Torre de Belem. Dette var endnu et imponerende detaljrigt bygningsværk. Knap så imponerende var køen af besøgende, så vi droppede ideen om et besøg i tårnet, selv om vi egentlig havde købt billetter.

 

 

Jeronimos klostret

Padrao dos Descobrimentos

Torre de Belem

 

Jeronimos klostret

Padrao dos Descobrimentos

 

 

Sporvogn retur til centrum, hvor der var pro-Ukraine demonstration på Praca Commercio, ligesom vi netop missede at være med i en filmoptagelse. Frokost på cafe i centrum inden vi gik retur til guest-houset og tog taxi i rekordtid til lufthavnen. Vi var i god tid, så vi nåede 1,5 time i en udmærket lounge. Fly mod Danmark kl. 17. Elendig beplads og ikke videre spændende flymad, men fin udsigt ned over Lissabon, da vi lettere.

Selv om vejret drillede lidt, var det en glimrende miniferie i Portugal.