Anders' og min julegave til mor og far havde været en tur til Wien for os alle fire i form af flybilletter og hotelovernatning. Senere fulgte vi op med, at fødselsdagsgaven til mor blev billetter til en musikkoncert på turen. Der var plads i kalenderen hos os alle hen over Bededagsferien, hvilket pudsigt nok betød, at vi var af sted den 1. maj på samme måde, som vi havde været det i London året før.

Onsdag 29. april: Udrejse

Vi skulle flyve fra Kastrup kl. 17.30, så jeg tog direkte fra arbejde kl. 15.30. Anders stødte til på Nørrebro, mens mor og far var kørt med tog fra Struer og ankommet til lufthavnen 5-10 minutter før os. Indchekning og security gik lynhurtigt, så vi havde tid til at bruge en god halv time i en lounge, inden vi skulle flyve. Maden var dog ikke videre spændende.

Efter landing fik vi hurtigt udleveret bagagen og samlet op af en chauffør, som Anders havde reserveret online. Chaufføren, der var serber, var meget snakkesagelig og fortalte underholdende om de steder, vi passerede på vej til hotellet. Vi havde bestilt overnatning på Theater Hotel Wien, der lå på Josefstädter Strasse i 8. Bezirk lige ved siden af teatret. Vi var fremme ca. 20.30 og var alle lidt småsultne. Vi havde dog ikke den store energi til at gå langt, så vi endte med blot at krydse gaden og spise på teatercafeen "Fromme Helene", hvor vi lige kunne nå at spise, inden bordene var reserveret til ryk-ind efter afslutningen på aftenens teaterforestilling. Menuen stod på gullasch og øl. Velkommen til Wien!

Torsdag 31. april: Centrum + Wienerwald

Vejudsigten indikerede, at det var denne dag, vejret skulle være bedst, så vi planlagde en tur til Wienerwald om eftermiddagen, mens vi ville bruge formiddagen i centrum af Wien. Vi spiste morgenmad på en cafe lidt længere ude af Josefstädter Strasse. Her var det kommende rygeforbud på spisesteder tydeligvis ikke trådt i kraft endnu, men det var alligevel et ganske hyggeligt sted. Derefter startede den store sightseeing-rundfart forbi Maria Treu kirken, Rathaus (hvor de var ved at gøre klar til 1. maj), Burg Theater, Schottenkirche, Am Hof, Judenplatz, Böhmische Hofkanzlei, Hoher Markt og det jødiske kvarter, inden vi nåede ned til Donau kanal ved Marienbrücke. Fra broen gik det retur mod centrum forbi Griechische Kirche, Haupt Postamt, Schönlaterngasse og Stephansdom. Langt de fleste steder så vi blot udefra, men ved Stephansdom var vi naturligvis indenfor - og den var lige så storslået og imponerende, som jeg huskede den. Bagefter var det ved at være pausetid, så vi fandt en plads i solen på en cafe på Schönlaterngasse.

Efter pausen gik vi forbi Dominikanerkirche, som jeg huskede som værende helt speciel. Jeg huskede ret, for med falsk optisk kuppel i taget, proptrækker-snoede marmorsøjler og uendelige mængder bladguld er den meget imponerende. Herefter gik via Franziskanerkirche, der ikke var helt lige så imponerende som Dominikanernes, retur til Stephansdom, hvor der nu ikke længere var kø for at komme op i tårnet. Anders, far og jeg traskede de ca. 350 trin op i Südturm, mens mor sprang over. Det er desværre ikke muligt at komme ud på ydersiden af tårnet, men der var en lille souvenirbutik 70-80 m oppe, hvorfra det via 4 vinduer var muligt at skue ud over byen. Da Stephansdom er den klart højeste bygning i centrum, var udsigten ikke overraskende særdeles god.

Rathaus

Optisk bedrag i Dominikaner Kirche

Strauss

Det nærmere sig nu frokosttid. Vejret var glimrende, så vi købte nogle sandwich hos en bager og gik mod Stadtpark. Her fandt vi en god solrig plet langs med "floden" Wien, hvor der noget mærkeligt sejlede franskbrød og rundstykker forbi i en lind strøm? Efter frokost gik vi en tur rundt i parken og forbi monumenterne af Johan Strauss og Franz Schubert. Herefter gik det tværs gennem centrum via bl.a. Graben og Pestsäule, inden vi sprang på en sporvogn ved Schottentor. Vi tog denne hele vejen ud til forstaden Grinzing, hvor vi skiftede til bus, der kørte os forbi Kahlenberg, som jeg havde besøgt et par gange før og videre ud til Leopoldsberg, hvor jeg ikke havde været før. Det var desværre noget diset, men udsigten ned over Wien samt Donau og Donau Stadt var absolut ikke dårlig. Fra Leopoldsberg vandrede vi over på Kahlenberg, hvor udsigten over Wien centrum var endnu bedre. Herfra gik det ned ad bjerget til en vingård, Sirbu. Her holdt vi langt om længe en velfortjent pause med kølig hvidvin og solskin. Ikke nogen tosset miniferie.

Fra Sirbi gik det gennem vinmarker retur mod Grinzing. Benene var efterhånden ved at være godt trætte, men vi var også ved at have rundet 18 kilometers vandring denne dag. Vi sluttede på en heuriger i Grinzing. Det var blevet noget overskyet og truede med regn, så vi trak indenfor. Stedet, Restaurant Brandl, var hyggeligt nok, men wienerschnitzlen var ikke noget at skrive hjem om. Efter maden gik det retur med sporvogn til Schottentor, og herfra på fødderne forbi Universität og Rathaus tilbage til hotellet.

Donau, set fra Leopoldsberg

Leopoldsberg

Fredag 1. maj: Optog, Musikverein, Belvedere og Hofburg

Morgenmaden blev indtaget på Cafe Maria Treu, der lå lige over for Maria Treu kirken. Den mindede om Jernbane-cafeen i matador og blev vores "stamsted" for morgenmad resten af turen. Vi havde billetter til en frokostkoncert i Musikverein fra kl. 11 til 13, så vi havde kun et par timer om formiddagen, inden vi skulle være der. Vi gik derfor ned forbi Rathaus, hvor der var stor 1. maj parade. Her kom utallige små socialdemokratiske grupper fra forskellige dele af Wien og forskellige virksomheder, som alle smeltede sammen til et kæmpestort optog, der passerede forbi Rathaus. Arrangementet var noget mere rødt og med en del mindre øl end i København.

Fra Rathaus gik vi rundt langs med Ringstrasse forbi Parlamentet, Hofburg, Museums-kvarteret og Operaen. Ved sidstnævnte holdt kommunisterne en, heldigvis, noget forkølet og sølle 1. maj demonstration. Der var stadig lidt tid inden forestillingen, så vi nåede også en tur over forbi Karlsplatz og Karlskirsche.

Vi havde som beskrevet booket billetter til en frokostkoncert. Jeg havde derfor regnet med, at det primært ville være turister, der skulle se forestillingen. Jeg tog fejl. Det var i høj grad den gråhårede del af Wien. I vores vandresko og cowboybukser var vi derfor lidt under-dressede. Koncerten var med Josef Strauss orkestret, så det var ikke så overraskende mest Strauss' musik, der blev spillet. Vi kom til at sidde helt oppe på siden af orkestret lige ved siden af trommeslageren. Han var vanvittigt dygtig og hans timing helt eminent. Det var desuden fascinerende at se, hvorledes dirigenten havde orkestret fuldstændigt under kontrol. Koncerten sluttede med, at han dirigerede hele publikum!

1. maj og Burgtheater

1. maj ved Rathaus

Jeg havde planlagt, at vi kunne spise frokost på Naschmarkt, men pga. 1. maj var alt lukket her, så i stedet endnu vi på en cafe i nærheden, hvor vi blev taget i r**** rent prismæssigt, ligesom maden ikke var imponerende. Efter maden gik vi til Schwarzenbergplatz, hvor russerne har efterladt et enormt monument. Det var vulgært og skræmmende og satte den nuværende Putin krise i perspektiv. Fra pladsen gik vi op til den øvre ende af Belvedere. Vi fandt aldrig den botaniske have, men udsigten hen over søen foran Øvre Belvedere, samt udsigten fra Øvre Belvedede og ned mod Nedre Belvedede var absolut ikke tosset, selv om mor mente, at der var for mange sten og for få planter.

Benene var ved at være tunge, så vi gik ret direkte retur mod hotellet, dog med en lille omvej forbi Hofburg, hvor mor og Anders bestilte billetter til et show med Spanische Hofreitschule næste dag. Desuden gik vi over Heldenplatz foran Neue Burg, Udsigten herfra (Hofburg, Rathaus, Parlament og Burgteater) er den mest imponerende i Wien! Vi havde et par timers siesta par hotellet, inden vi om aftenen gik ud og spiste på en italiensk restaurant nær hotellet.

Øvre Belvedere

Nedre Belverede ...

Nedre Belvedere

Den mest storslåede udsigt i Wien

Lørdag 2. maj: Centrum + Schönbrunn

Vi spiste morgenmad på den sædvanlige cafe og gik derefter ind mod centrum. Det var gråvejr, men holdt sig heldigvis rimelig tørt. Mor og Anders skulle til hesteshow ved 11 tiden, så vi fulgtes med dem ind til Hofburg. Herefter gik far og jeg en runde i centrum forbi de romerske udgravninger på Josefs Platz samt Peterskirken og Augustinerkirche. Sidstnævnte var lidt en fejl, for vi ledte efter Kaisergruft, som lå ved Kapuzinerkirche. Til gengæld så vi den lidt groteske tradition med et putte Hapsburgernes hjerter i urner, når de dør! Kaisergruft var også interessant, da der her lå 40-50 Habsburgere i mere eller mindre overdådige kister. Efter mausoleet gik vi en runde gennem Burggarten med bl.a. Mozart-statuen, inden vi mødtes med mor og Anders.

Frokost blev på Naschmarkt, som denne dag var åbent og hvor det vrimlede med mennesker. Vi fandt efter lidt søgning plads på en asiatiske restaurant. Maden smagte godt, men om hygiejnen var helt i top er mere usikkert, for et par timer senere blev Anders syg, og jeg røg ned med flaget dagen efter. Efter spisning så vi loppemarkedsdelen af Naschmarkt, der var noget mere sølle, og hvor der blev solgt ting uden den helt store værdi af folk fra det meste af Balkan.

Mozart

På Naschmarkt

Fra Naschmarkt tog vi metroen ud til Schönbrunn, Habsburgernes svar på Versailles. Vi gik en tur rundt i parken forbi de kunstige romerske ruiner (sådan nogle skal man jo have) og obelisk-kaskaden og op til Gloriette. Udsigten heroppe fra og ned over Schönbrunn er vanvittigt flot. Det viser, hvad man kunne i 1800-tallet, når man bare havde penge nok. Vi ville godt have gået en lidt længere tur i parken, men Anders fik det dårligere og dårligere, så vi gik retur til metroen og kørte tilbage til hotellet med denne samt sporvogn.

På hotellet stod den på et par timers siesta, inden jeg om aftenen gik ud og spiste med mor og far. Vi gik en runde på 1 km's penge fra hotellet og passerede mindst 15 spisesteder. Vi endte på en helt enkel restaurant, der var autentisk Wien, og hvor vi vist klart var de eneste turister. Maden var dog ganske fin.

Nær Naschmarkt

Ruiner skal man da ha'

Gloriette

Schönbrunn. Vi var ikke de eneste turister ...

Schönbrunn fra Gloriette

Gloriette

Søndag 3. maj: Centrum + hjemrejse

Det var fortsat gråvejr, men vi havde tid til en sidste gåtur rundt i Wien. Anders var blevet nogenlunde frisk igen, så travede alle fire af sted mod først Alsterstrasse, hvor jeg havde boet i 1999. Ejendommen var dog blevet revet ned, så det var så som så med gensynsglæden. Herfra gik vi gennem Altes AKH til Votiv Kirche, som vi lige nåede at se lidt af, inden gudstjenesten startede. Videre forbi Børsen og over Donau Kanal til Josefsstadt / 2. Bezirk, som far gerne ville se. Denne bydel er ikke så flot, som resten af centrum, men der var enkelte fine steder. Vi rundede Augarten, hvor kombinationen af barokhaver og enorme beton flak-tårne fra 2. verdenskrig er ret speciel. Herefter gik det retur mod centrum via Judenplatz og Minoriteten Plats til Volksgarten, hvor vi holdt pause på en cafe. På vej tilbage til hotellet rundede vi parlamentet og justitsministeriet.

Barokhave og flakturm

Theophil Hansen, den store dansker i Wien

Vi blev samlet op kl. 13 og kørt til lufthavnen. Indcheckning gik igen hurtigt, så vi havde tid til at sidde i en lounge og spise lidt. Jeg havde følt mig lidt halvdårlig om formiddagen, og efter at have spist blev det bare værre og værre. Inden ombordstigning havde jeg det mildt sagt ringe, og da vi lettere var det med koldsved på panden. Jeg undgik heldigvis at brække mig, men det var ikke nogen sjov flyvetur. I København fik vi heldigvis hurtigt bagagen. Vi sagde farvel til mor og far og tog metroen. Anders snuppede en bus fra Nørreport, mens jeg tog s-toget til Lyngby, hvor jeg havde smidt bilen i p-kælderen under COWI. Trængslerne var dog ikke slut endnu, for da jeg kørte kortet igennem automaten for at få kælderporten op, skete der intet... Fik fat på en vagt, men der gik en time, inden han kom og åbnede porten, hvor jeg bare sad og blomstrede i bilen.

En sur afslutning på en ellers rigtig god mini-ferie med "de gamle" i Wien. Jeg forstår stadigvæk ikke, at den by ikke er mere populær som rejsemål, for den er i min optik blandt de mest spændende i Europa.