Jeg havde haft et meget travlt efterår med mange arbejdsuger på 45-50 timer. Jeg havde derfor efterhånden MEGET brug for ferie. Jeg lavede derfor hurtigt check på KE Adventures hjemmeside for at se, hvad de kunne tilbyde. Mulighederne snævrede sig hurtigt ind til en bestigning af Mt. Kenya eller vinterbestigning af Toubkal i Marocco. Førstnævnte varede dog 2 uger, hvilket jeg ville have svært ved at holde fri, mens sidstnævnte blot varede en uge. Sidstnævnte havde desuden stået på ønskesedlen et godt stykke tid, så valget faldt på Marocco med afgang blot 2 uger senere.

Lørdag 16. november: Udrejse + Marrakech

Jeg havde arbejdet 50+ timer i ugen op til afrejse og slap bl.a. først af sted fra arbejde fredag aften kl. 18. Herefter fik jeg pakket det sidste udstyr ned og sovet et par timer, indtil jeg stod op kl. 03:20 for at tage en taxi til Flintholm St. og metro videre ud i lufthavnen. Indcheckning gik hurtigt, hvorefter morgenmad blev klaret med en medbragt madpakke. Flytransport blev klaret med Norwegian i en flyver med minimal benplads.

Indflyvningen til Marrakech viste et tørt ørkenlandskab, der omringede en halvgrøn by med rødlige huse alle udstyret med en skov af paraboler. Jeg havde været overbevist om, at jeg var den eneste deltager fra Danmark, men da jeg læste turprogrammet undervejs i flyveren, blev jeg "spottet" af Niels, som skulle deltage på samme tur. Ankomst i Marrakech 9:30. Her blev Niels og jeg hentet i lufthavnen af vores guide Lahouisene og kørt en kort tur indtil Hotel Islane, som lå tæt på centrum.

Formiddagen blev brugt på et drikke et par colaer og kopper kaffe på en nærliggende cafe, inden vi ved 12 tiden mødtes med yderligere 2 turdeltagere; Patrick fra Frankrig og Darch fra England/Indien. Vi gik sammen ud for at spise, og derefter videre gennem souk'en og ud til Jardin Marjorelle. Stræderne i souk'en var fyldt med små butikker, der typisk solgte enten sandaler, metallamper, lædervarer, trævarer eller diverse souvenirs. Der var overraskende få turister i forhold til antallet af butikker.

Jardin Marjorelle, som skulle være den flotteste af parkerne i Marrakech, var ikke specielt imponerende, dog var den del, der indeholdt kaktus ganske flot. Efter parken gik vi en tur gennem den nyere (franske) bydel. Retur på hotellet mødtes vi med resten af gruppen; Jerome og Michel fra Frankrig, Neil, Dean og Saheel fra England og endelig Fernanda fra Spanien. Aftensmaden blev indtaget på en (havlkold) tagterasse, hvorfra vi på hjemturen gik en tur over pladsen Jemaa El Fna. Her vrimlede det fortsat med turister, ligesom der på alle gaderne var kaotisk trafik i form af biler, cykler, motorcykler og hestevogne.

Søndag 17. november: Marrakech + Imlil

Formiddagen stod på en guidet rundtur i centrum af Marrakech. Vi mødtes med vores guide ved 9 tiden og gik mod første stop, moskeen La Koutoubia, der er vartegn for Marrekech. Herefter gik det via pladsen Jemaa El Fna til souk'en. I modsætning til dagen før kom vi denne gang rundt i de mere "ægte" dele af souk'en i form af områder med forarbejdning af lædervarer, farverier og metalværksteder. Frokost blev indtaget samme sted som dagen før - en restaurant der mindede om en blanding et slagteri og en svømmehal.

Om eftermiddagen gik det med bus mod bjergene. Allerede 10 minutter fra centrum nåede vi ud blandt åbne områder blandet med nybyggeri i rødligt ler. Enkelte steder så jeg desuden et par enkelte dromedarer. Vi kom hurtigt tættere på bjergene og bevoksningen skiftede og blev gradvist mere frodig. Vi passerede et par mindre landsbyer undervejs, som generelt var ret fattige.

Vejen sluttede i byen Imlil, hvor der var en del turister. Vi gik de 5-10 minutter op til vores overnatningssted, et hus i landsbyen Ait Sutka, mens vores bagage blev transporteret derop med mulddyr. Efter en hurtig udpakning gik vi en tur videre op gennem dalen. Efter lidt problemer med at finde en sti, nåede vi op til et udsigtspunkt, hvorfra der var en fin udsigt ned over dalen. Efter solnedgangen blev det hurtigt koldt, og vi gik retur mod Ait Sutka. God aftensmad og tidligt i seng.

Mandag 18. november: Tizi n'Mzik

Vi stod op ved 8 tiden og var klar til afgang lidt over 9 efter en god omgang morgenmad. Vejret var godt; solskin og svag vind, men det var ganske koldt. Dagens mål var bjergpasset Tizi n'Mzik (2.489 m) ca. 700 m over Imlil. Turen startede ud på småstier gennem landsbyerne over Imlil, ligesom vi flere steder gik langs små vandingskanaler. Træerne var tørre og efterårsbrune og mange steder adskilt af mindre klippepartier. Det mindede en hel del om Skåne om efteråret.

Undervejs passerede vi den største "kasbah" i Imlil, ligesom vi kom gennem flere små landsbyer. Landbrug var der ikke meget af, det var mest nogle frugttræer på små terrasser. Efterhånden kom vi over trægrænsen og ud i solen, og det blev mere varmt. Udsigten var flot mod brune bjerge med enkelte tørre buske. Kun nede i dalene var der træer og mere grønt. Tempoet var generelt ret lavt, men det sidste stykke op mod passet delte vi gruppen op, så de hurtigste kunne gå i forvejen.

I passet holdt vi en kort pause. Her var køligt, så vi fandt hurtigt ekstra tøj frem. Der var en enkelt hytte, hvor nogle børn solgte sodavand. Måske det havde været en mere langsigtet løsning, hvis de var gået i skole... Ca. 5 minutters gang fra passet skulle der være en flot udsigt ned over den næste dal. Jeg valgte dog i stedet at gå hurtigt op på toppen af en lille bjergtop (ca. 2.600 m) over passet, hvor udsigten var endnu bedre.

Fra toppen gik det hurtigt retur ned i dalen, dog ikke hurtigere end at vi blev overhalet af børn og muldyr. En glimrende frokost med pasta, gulerødder og kartofler blev indtaget på kanten af en vandløbsdæmning. Efter 1 times pause gik det videre på en fin vandresti ned mod Imlil, hvor vi nåede retur ved 16 tiden. Benene var halvtrætte de sidste 500 m.

Tirsdag 19. november: Imlil -> refugie

Stod op kl. 7 og var klar til afgang ved 8 tiden. Vi startede med at vandre langs med en vandingskanal. Vejret var, igen, godt og der var en flot udsigt ned over dalen. Vi passerede gennem enkelte mindre bebyggelser, samt den større landsby Aremd. Ellers gik det mest langs tørre skråninger og æbleplantager anlagt på de enkelte steder, hvor terrænet var bare en smule fladt.

Efter Aremd gik vi et stykke på en flad, stenet flodslette, inden vi begyndte opstigning af en bjergskråning med enkelte træer, enebærbuske og en stor flok geder. Knap halvvejs oppe gennem dalen nåede vi til Sidi ???, et pilgrimssted for foden af en stor hvidmalet sten. Her holdt vi en længere pause, inden det gik videre op gennem dalen. Alle træer og det meste bevoksning var nu væk, og i stedet gik vi gennem et brunt stenet landskab under en knaldblå himmel. På det første stykke efter Sidi ??? var dalen ret smal, men efterhånden som vi nærmede os refugiet, blev den bredere. Vi var fremme ved refugiet ved 14 tiden. Her ventede frokost. Resten af dagen blev brugt på afslapning, inden der var aftensmad igen allerede ved 18 tiden. Hytten, der havde plads til 120 personer, var godt fyldt op, så vi sov så mange i vores rum, at fugten drev ned ad væggene.

.

Onsdag 20. november: Toubkal

Op kl. 5:30 og klar til afgang 6:45. Vejret var, igen, igen, godt. Klart, ingen vind og mindre koldt end frygtet. Daggry nærmere sig, så vi behøvede ikke lygter, da vi gik afsted. Min mave var ikke helt på toppen den første halve times tid. Om det skyldtes højden eller en ikke alt for spændende morgenmad ved jeg ikke, men det blev fikset med et par slurke cola.

Vi gik hele gruppen samlet, og tempoet var derfor ikke specielt højt. Jeg havde gerne gået 10-20% hurtigere, da det ville have gjort det lettere at holde varmen. Det første stykke gik vi gennem en stor dal syd for refugiet, men hurtigt drejede vi mod øst op gennem en mindre dal. Udsigten var nydelig med en måne tæt på fuld, der hang over bjergkammen på den modsatte side af dalen. Længere oppe gennem dalen kom vi op i solen. Det blev dog ikke meget varmere, da vinden samtidig friskede op.

I bunden af dalen drejede vi mod nord og steg stejlt op gennem løst skree til den vestlige bjergkam af Toubkal. Vi holdt en kort pause oppe på bjergkammen, inden vi gik den sidste halve time mod toppen. Første stykke var ret stejlt på en smal kam, inden det fladede ud det sidste stykke mod toppen.

Toppen blev nået efter små 4 timers vandring. Der var high-fives og de obligatoriske billeder mens vi nød udsigten; sletterne omkring Marrakech mod nord, høje atlas mod vest og øst og Anti Atlas mod syd.

Turen ned gikken via bjergets nordlige kam. Det første stykke ret stejlt og med en del løst underlag. Herefter fladede det mere ud, og vi holdt en længere pause på et fladt plateau med nogle snefelter. Herfra gik det via vandresti stejlt retur mod refugiet. Niels, Patrick, Jerome og jeg gik i forvejen og småløb de letteste steder. Retur ved refugiet ved 14 tiden. Her var vi så heldige at møde en norsk gruppe, som havde været så forudseende at slæbe øl med op. De forbarmede sig og gav en enkelt. Frokost ved 15 tiden, da de sidste var kommet retur. Afslapning resten af dagen.

Dagens lektie: Hæng ikke med hovedet nedad i over 4.000 meters højde...

.

Torsdag 21. november: Ouanoukrim

Dagens mål lød oprindeligt på en bestigning af det næsthøjeste bjerg i Marokko, Ouanoukrim (4.089 m). I modsætning til dagen før delte vi dog gruppen op, således at vi kun var en mindre gruppe (JD, Patrick, Niels, Jerome, Chris og Fernanda), der gik mod toppen sammen med Lahouseine, mens de andre gik en kortere tur op til et pas sammen med Omar.

Morgenen startede på samme måde som dagen før; op kl. 5:40, morgenmad 6:00 og klar til afgang ca. 6:45. På dette tidspunkt var det igen begyndt at lysne nede i dalen. Vejret var, ligeledes som dagen før, godt. Fortsat skyfrit men lidt varmere end dagen før.

Vi gik i moderat tempo op gennem dalen ovenfor hytten, mens de første solstråler begyndte at ramme bjergtoppene på den vestlige side af dalen. Månen hængte desuden helt tydeligt over klippekammen.

Turen vekslede lidt mere end dagen før. Nogle steder var der således stejlere sektioner, som blev afløst af mere flade stræk gennem en stort set flad dal. De sidste 200-300 højdemeter op mod passet Tizi n'Ouagane (3.750 m) gik via en forholdsvis stejl vandresti. Sne var der, som dagen før, næsten ikke noget af.

Vi nåede passet efter godt 1,5 time. Efter at have gået i skygge op til passet, ville resten af turen gå i solen. Det var derfor tid til solcreme og solbriller. Det første stykke efter passet var dagens mest spændende, da det bød på lidt scrambling. Sværhedsgraden var dog ikke højere, end at det ikke var nødvendigt at pakke vandrestavene væk. Efter scramblingstykket nåede vi op i en stor stenørken. Herfra var der udsigt op mod Ooanoukrims næsthøjeste punkt, "Ras" (4.083 m). Vores mål var dog den højeste top, "Timezguida" (4.089 m), så vi gik rundt langs foden af "Ras". Tempoet var faldet lidt på denne sidste del af turen, men vi nåede toppen 9:30 efter ca. 2 timer og 3 kvarters vandring. Dette var i følge Lahouseine det hurtigste, han havde nået toppen på sammen med turister, så samlet set må vi have holdt et godt tempo.

Selve toppen var ikke specielt spændende, da der nærmere var tale om et plateau og ikke en spids bjergtop. Udsigten var der dog ikke noget i vejen mod: Antiatlas mod syd, den vestlige del af høje Atlas mod vest, flade sletter mod nord og de højeste dele af høje Atlas mod øst.

Vi blev på toppen i ca. 20 minutter inden det gik retur ned mod hytten. Det første stykke indtil scramblingen gik i højt tempo. Herefter måtte vi koncentrere os lidt mere på det stejleste stykke, inden det fra passet og videre ned gennem dalen igen gik i højt tempo. Underlaget var generelt udmærket og der var kun enkelte steder med løst grusunderlag. Fernanda skred dog et enkelt sted og slog håndleddet. Temperaturen var høj og de sidste lange stykke blev klaret helt uden hue og handsker. Unægteligt noget uventet i 3.500 meters højde i slutningen af november. Vi var retur nede ved hytten kl. 11:50 efter ret præcist 5 timers vandring.

I hytten skiftede vi "topturstøjet" ud med noget lidt lettere, ligesom taskerne blev pakket. Herefter ventede en velfortjent frokost. Efter frokosten havde vi en halv times pause, inden vi startede ud på dagens anden vandring: 1.400 højdemeter retur ned til Ait Sitka. En del af pausen kunne vi bruge på at se en militærhelikopter træne landing og take off på en landingsplads foran nabohytten.

Turen ned gennem dalen gik i højt tempo med kun få pauser. Vi nåede således ned til Sidi ?? på blot 1,5 time. Her holdt vi en længere cola-pause. Hvilestedet lå i skyggen, og efter en varm tur ned gennem dalen var det nødvendigt at finde det varmere tøj frem til resten af turen. Fra Sidi ?? gik det på en bedre vandresti langs en bjergskråning, inden det sluttede af med et stejlere stykke ned mod en bred flodslette syd for Aremd. Kort før Aremd holdt vi igen en pause. Vi fik muligheden for at køre med bus resten af turen tilbage til Ait Sutka, eller vandre gennem landsbyen. En lille flok (JD, Niels, Saheel, Patrick og Chris) valgte sidstnævnte og gik op gennem Aremd. Den oprindelig plan havde været efter følge vandingskanalen tilbage til vores startpunkt. Det lykkedes dog ikke at finde denne, men i stedet fandt vi en anden sti, som forløb parallelt med kanalen. Stien førte os forbi gennem landsbyen og der var masser af liv denne eftermiddag.

Retur ved hytten efter godt 3 timers vandring med overraskende friske ben. Resten af dagen og aftenen stod på afslapning.

Fredag 22. november: Imlil + Marrakech

I modsætning til dagene før, var vejret skiftet. Det var nu overskyet, mens temperaturen var steget. Udsigten var dog fortsat fin op mod bjergene og ned over landsbyerne omkring Imlil.

Formiddagen blev brugt på en vandretur rundt i langsbyerne ovenfor Imlil. Mange steder gik vi på små stier langs med terrasser, hvor der groede frugttræer (æbler og kirsebær). Desuden så vi mange steder gamle koner, der samlede blade, som skulle bruges til dyrefoder i løbet af vinteren.

Husene i landsbyerne lå typisk klemt ind mod bjergsiderne, og der blev i højere grad bygget i højden end ud planen. De ældste huse var bygget af sten, ler og trægrene (og var så senere opgraderet med vand, el og satellit TV....), mens de nyeste huse var bygget af gasbetonblokke. Der blev generelt bygget nye huse mange steder i området. Nogle blev malet i den klassiske lyserøde farve til sidst, mens andre stod med rå gasbetonvægge.

Omar var den eneste af guiderne, der var med på den første del af turen, men i landsbyen Arhrene ventede Lahouseine. Han inviterede os indenfor i familiens hus, som var det største i landsbyen. Her fik vi serveret te, brød og oliven i et rigt dekoreret værelse. Herefter gik det videre gennem endnu en landsby, inden vi sluttede af med at gå gennem Imlil og besøgte et kvindeprojekt.

Retur ved hytten stod den på frokost, hvorefter der var afsked med Omar, kokke og hjælpere. Turen retur til Marrakech gik med bus.

I Marrakech var det gråvejr og støvregn. Jeg gik en tur rundt i byen med englænderne. Første mål var "Sultan Monuments". Dette var dog lukket, da vi nåede frem, så i stedet blev det en kort tur rundt i Kasbah'en. Herefter gik vi retur mod centrum, over Dermaa El Fna pladsen (hvor der denne dag var flere, der underholdt med slangetæmning) og afsluttende rundt i Souk'en. Det sjoveste på turen var at se flere hundrede beige-gule Mercedes fjerntaxier, som aldersmæssigt gik tilbage til 1970'erne, holde i lange rækker.

Om aftenen gik vi samlet ud og spiste afslutningsmiddag. Turens bedste måltid. Efterfølgende fandt vi et sted, hvor vi kunne få en afslutningsøl.

Lørdag 23. november: Hjemrejse

Stod op ved syvtiden og spiste morgenmad på tagterrassen med udsigt over en regnvåd by - unægteligt ikke det billede, jeg havde forventet. Niels og jeg blev afhentet og kørt til lufthavnen ved 8 tiden. Check-in og kønsopdelt sikkerhedscheck forløb effektivt. Herefter havde vi en lille time til at brænde de sidste dirhams af. I ventesalen stødte jeg på Patrick. Han skulle være fløjet en time før os, men flyet var aldrig dukket op.

Begivenhedsløs flytur tilbage til Katrup, hurtig bagegeudlevering og med metro til Nørreport. Klokken var kun 16.30 og det var allerede mørkt. Noget af en omvæltning fra Marokko.