USA, oktober 2011

 

Lillebror havde fået job på North Carolina State University i november 2010 og havde derfor rykket teltpælene til USA. I løbet af foråret 2010 aftalte jeg derfor med de gamle, at vi skulle over og besøge ham. Vi udså os perioden omkring efterårsferien, da vi alle ville have tid på dette tidspunkt, og da det passede med, at vi kunne få Fall Season med i New England. Grovskitsen for turen var derfor fly til Boston, lejebil rundt i New England, ned til New York og Washington, hvor Anders ville støde til. Herefter videre ned gennem Virginia og North Carolina. I alt 18-19 dage med tætpakket program.


Torsdag 6. oktober: DK - USA

Nåede i løbet af mandag-onsdag op på 31+ timers arbejde. Var derfor godt træt op til ferien. Mor og far ankom til København ved 21 tiden. Spiste et par pizzaer og så i seng.
Op kl. 4.30 ikke videre veludhvilet. Pakkede sammen og kørte til Vanløse, hvor vi samlede Rune op. Han havde stoisk ofret sig og kørte med os til lufthavnen, hvorefter han kørte på arbejde med bilen. Tak til Rune! Indtjekning og derefter op i loungen for at spise morgenmad - så kom fars bank-frynsekort til gavn.

Ganske rystende tur med BA til London Heathrow. Her gik security heldigvis hurtigt, selv om vi skulle gennem en ret intensiv omgang 20 spørgsmål til professoren. Herefter endnu en tur i lounge i et par timer.

Flyturen til Boston gik med American Airlines. Jeg troede, at kvaliteten af fly var nogenlunde ens på alle ture over Atlanten, Jeg tog fejl. AA's flyver var en standard, mellemstor, halvgammel Boeing. Ringe benplads og ingen tv-skærm. Det var 7 lange og ikke specielt behagelige timer til Boston.

Fin indflyvning det sidste stykke ned over New Foundland og New England. Det sidste stykke fin udsigt til Cape Ann, hvor vi tog rundt to dage senere, Salem og de nordlige forstæder til Boston. Fremme ved lufthavnen i Boston føltes det næsten, som om vi landede i vandet. Vejret bød på solskin, 20 grader og ingen vind, ahhh. Fik fundet en bil, og betalte for en opgradering til Full Size. Valgte stor Toyota Camry. GPS'en var død - den havde ikke overlevet turen med flyveren, men vi alligevel fik fundet ud til hotellet 20 km nord for Boston uden de store problemer. Turen tog dog over en time, velkommen til amerikansk fyraftenstrafik. Aftensmad på hotellet - ikke videre charmerende men ganske effektivt.


Fredag 7. oktober: Boston

Tidligt op (lidt jetlag) og bilen ind til Alewife Station. Smed bilen i et kæmpe P-hus og tog herefter subway ind til Boston centrum. Stod af ved Boston Common (parkområde) og startede ud på "Freedom Trail" sammen med 3-4 skoleklasser og mange andre turister. Turen første os fint rundt forbi de historiske lokaliteter i Boston herunder State House, kirker og kirkegårde. Sjovt at se, hvorledes de små historiske bygninger var klemt fuldstændig inde mellem de nyere skyskrabere. Generelt positivt indtryk af byen. Rolig atmosfære, men ok, det blev nok også hjulpet godt på vej af, at stod på solskin og kun svag vind. Sluttede turen af på Bunker Hill, hvor far og jeg var de 70 m oppe i obelisken, inden vi gik ned forbi USS Constitution sejlskibet. Herefter tilbage mod Boston centrum, hvor vi fik frokost i North End på en italiensk restaurant. Videre i gammel, langsom og nedslidt metro (læs sporvogn på skinner) til Boston centrum. Endnu en gåtur gennem Boston Common med utallige småfede grå egern og herefter Beacon Hill (stille, charmerende og rigmandskvarter). Metro til Harvard og rundtur på campus (så kan jeg også sige, at jeg har gået på Harvard). Kaffe i en de mindre parker i området. Kø i bilen tilbage mod hotellet, undervejs kort stop i Best Buy for at købe en ny GPS.

Kort hvil på hotel, derefter ud at finde mad. Vi var Ikke specielt heldige, og røg ind mod Boston = bilkø igen. Vi havde udset os et mexicansk spisested, men her var helt fyldt op, så vi endte i stedet på en amerikansk grill. Mange XL gæster og ikke super mad.


Lørdag 8. oktober: New England Coast

Vejret blev endnu bedre. Solskin, ingen vind og temperaturen nåede op på 23+ grader midt på dagen. Første stop i Glouchester (visitor center, skulptur, rundtur i byen ved hhv. havn og hovedgade). Charmerende blanding af turisme og fiskerihavn. Næste stop Rocky Neck Art Colony på modsatte side af bugten. Mange kunstnere og gallerier, men også beboelse og fiskeri. Igen ret charmerede. Videre på rute 127 rundt langt øen. Store sommerhuse! Tredje stop i Rockport. MANGE turister. Frokost på clam shack, hvor vi spiste en hel hummer hver! God smag, specielt kløerne, men stort svineri. Fjerde stop ved Hallibut Statepark. Gåtur rundt om gammelt stenbrud og ud til nordspidsen af Cape Ann. Mindede lidt om Hammeren på Bornholm. Er desuden ret sikker på, at en scene fra filmen Gone Baby Gone blev optaget her. Stegende varmt - bedre vejr end i sommerferien!

Bil nordpå mod New Hampshire, dog først utallige km sommerhuse. NH = Live Free or Die = betal for motorveje og kør uden styrthjelm på motorcykel. Kaffepause ved Winnipesaukee Lake. Nu lignede det pludselig Norge/Sverige med søer og granskov. Herefter videre langs søen gennem et område, der også var præget af turisme og sommerhuse. Fremme ved hotel ved 18 tiden. Indtjeckning og derefter ned og spise på Country Cow. MEGET lokalt og enkelte MEGET store amerikanere, men hurtigt og velsmagende. Planlægning af søndagens program.


Søndag 9. oktober: Mt. Washington

Tidligt op - og endnu en dag med perfekt solskinsvejr. Startede dagen ud med at køre Kancamagus Highway fra Lincoln til Passaconway. Flot udsigt til gule, orange og røde bjergskråninger, men ikke helt så smukt som håbet. Dagens hovedmål var Mt. Washington (1.917 m). Planen var, at jeg skulle gå til toppen via standardruten "Tuckerman Ravine" fra Pinkham Notch på bjergets østside, mens mor og far ville tage bjergtoget "The Cog" op ad bjergets vestside. Mod lidt held, kunne vi så mødes på toppen og alle taget toget ned sammen. Jeg blev sat af i Pinkham Notch. Hurtigt besøg på visitor centret og herefter ud på ruten. 4,2 miles til toppen og en vist ca. 1.000 højdemeter.

Der var masser af folk på stien mod toppen denne dag. Første del af ruten gik gennem skov afbrudt af enkelte vandløbskrydsninger og vandfald. Generelt var der flotte efterårsfarver, men der var også lange strækninger med meget granskov uden den store udsigt. Tankede op med vand kort efter, jeg havde passeret en ranger-hytte ca. halvvejs oppe. Herefter var jeg ved at være over skovgrænsen. Nu var der en flot udsigt tilbage ned gennem dalen samt op mod "Head wall" for enden af dalen. Det var fortsat glimrende vejr og t-shirt var rigeligt - ikke lige hvad jeg havde forventet på Mt. Washington "Home of the worlds worst weather" i oktober måned. På vej op ad head wall blev det dog koldere og vinden tog mere og mere til. Ovenfor head wall var der meget kraftig vind, og jeg var nødt til at tage mere tøj på. Bjerget er notorisk kendt for, at vejret kan slå om på kort tid og ofte bringe snestorme selv om sommeren. For at mindske risikoen var der ovenfor head wall placeret varder for hver 20. meter ud langs bjergryggen. Alligevel er Mt. Washington det blerg i USA, hvor der er omkommet flest mennesker - til trods for at det ikke engang er 2.000 m højt!

Jeg nåede toppen efter ca. 2,5 time. Perfekt timing, for jeg mødte mor og far, lige som jeg kom op, og endnu mere perfekt, så fik jeg fik billet til samme tog ned som dem. Vi gik rundt på toppen af bjerget. Det var skyfrit denne dag, men det blæste meget kraftigt (i hvert tilfælde i forhold til alle andre steder end her, for efter Mt. Washington standard var denne dag overraskende god). Specielt på en af udsigtsplatformene blæste det helt ekstremt. Flot (og dyr) togtur ned. Jernbanen var verdens ældste og nu næststejleste bjergjernbane. Den havde nogle steder 38 procent hældning. Flot udsigt fra toget bl.a. over mod Presidential Range, hvor togguiden berettede, at Mt. Clay ved årsskiftet skulle omdøbes til Mt. Reagan. Velkommen til USA.

Frokost på hillbilly benzinstation nær det enorme hotel i Bretton Woods. Kørte herefter tilbage ad Kancamagus Highway. Undervejs havde vi en kort men fin gåtur ved Sabbyday Falls, hvor der var en fin lille kløft med vandfald. Jeg ved ikke, om der var en speciel hindu-helligdag denne weekend, men faktum er, at ca. halvdelen af alle turister vi mødte denne dag lignede indere. Enkelte fotostop på den sidste del af Kancamagus afsluttende med en mega bilkø ind mod Lincoln. Indkvartering i en stor lejlighed i Village of Loon Mountain i udkanten af Lincoln. Aftensmad på Burger Heaven. Efterhånden ved at være godt træt af burger og pommes frites.

 

 

 

 


Mandag 10. oktober: Franconia Notch

Planen for denne dag var at far og jeg skulle gå "The Mt. Lincoln & Mt. Lafayette Loop", mens mor ville blive tilbage i Lincoln og gå en tur i byen. Det var atter en dag med fint vejr, dog lidt mere blæsende end de foregående. Vi kørte 15 min op til Franconia Notch State Park, parkerede bilen og startede ud på ruten ved 8.45 tiden. Trods den tidligere start var der mange andre vandrere på ruten som dagen før. Dagens første stop var Little Haystack (1.475 m). For at komme derop fulgte vi Falling Waters Trail, der gik op langs Fall Brook. Stien var 4 miles og havde ca. 1.000 højdemeter. God og hård start på dagen! Først passerede vi et fint stykke i gul/orange efterårsskov. Herefter skiftede det og blev mere udfordrende op langs Fall Brook. Stien gik nu gennem vild skov og tæt underskov og kun langs floden, var det muligt at komme frem. Undervejs var der flere fine vandfald, men ellers var udsigten det meste af tiden skjult pga. tæt skov og først 100-200 m fra toppen, kom vi over skovgrænsen. Nu var der flot udsigt over Franconia State Park og Profile Mountain/Cannon Mountain på den modsatte side af Franconia Notch. På toppen var det dog også MEGET blæsende. Vi holdt en kort pause, spiste bananer og chokolade. Næste mål var Mt. Lafayette (1.603 m), som er det højeste bjerg i White Mountains udenfor Presidential range - og 6. højeste i New England. Turen dertil gik på Franconia Ridge Trail (del af Appalacian Trail), og bød på 1.7 miles og ca. 150 højdemeter. Ruten gik langs bjergkammen og undervejs passerede vi Mt. Lincoln (1.551 m). Det meste af ruten lå over trægrænsen, og det var nu tydeligt at se, at der denne dag var rigtig mange andre vandrere. Ruten langs bjergkammen var flot, men der var en meget kraftig blæst, som flere steder flyttede benene under en. Vi mødte dog en 4-5 årig pige som bare synes, det var sjovt! De mange hunde på ruten så heller ikke ud til at bekymre sig over vinden.

Skyerne lå lavt denne dag, og vi gik lige på grænsen til skyerne. Flere steder var der derfor en fascinerende udsigt, når skyerne kom fejende over bjergkammen, men ellers blokerede skyerne desværre for de helt flotter panoramaer. Vi nåede Lafayette ved 12 tiden, krøb i læ og spiste lidt frokost. Udsigten var desværre mest til skyer, og kun enkelte gange åbnede det op. Herefter gik det ned til AMC Hytten Greenleaf. Udsigten blev hele tiden bedre, bl.a. med røde bjerge og skove over mod Vermont. Vi kom hurtigt under trægrænsen og ind i tæt skov. Vi passerede en lille sø inden hytten, hvor vi holdt pause og spiste resten af frokosten.

Sidste del af turen gik ned til P-pladsen. Vi skulle her tilbagelægge knap 1.000 m højdemeter på Old Briddle Trail. Jeg havde forventet en mere flad tur ned end turen op, men jeg havde taget fejl. Igen var der mange stræk med stejle stenpassager og lange passager med ren granit. Heldigvis var det tørt, så fodfæstet var ok. Der var en flot udsigt dels op mod bjergkammen, hvor vi havde gået, og dels over mod Cannon Mountain og bjergvæggen på Profile Mountain. Sidste del af ruten gik gennem gul/orange skov. Vejret nu helt perfekt og der var nu ingen skyer omkring bjergkammen over os. Typisk. Tilbage ved 14.30 tiden efter knap 6 timer. I alt ca. 10 miles og ca. 1300 højdemeter, så det var en rigtig fin tur. Vi kørte hjem til lejligheden i Loon Village og slappede lidt af.

Sidst på eftermiddagen kørte jeg tilbage til Franconia Notch med både mor og far. Vi gik turen gennem Flume Gorge, der var en flot kløft med mange vandfald omgivet af vild skov. Her var flere overdækkede broer og flotte farver på træerne. Aftensmad i lejligheden. Skønt at slippe for Pommes Frites for en gangs skyld!


Tirsdag 11. oktober: Vermont 1

Efter et par travle dage var denne dag noget mere rolig. Om formiddagen kørte vi fra New Hampshire og ind i Vermont. Turen dertil gennem White Mountains National Forest, hvor der var flotte efterårsfarver. I både New Hampshire og Vermont desuden mange små landsbyer. I Vermont kørte vi forbi gården, hvor far arbejdede 2 måneder tilbage i 1969. Ejeren var flyttet i 1982 og siden død, men vi fik en god og lang snak med den nuværende ejer, og så desuden naboens hjortefarm. Far fik desuden en snak med søsteren til den tidligere ejer, men desværre havde hun mest dårligere nyheder at fortælle om familien. Næste stop var ved "Rock of Ages", ikke et rock museum, men verdens største granitbrud beliggende lidt uden for byen Barre. Vi fik en fin rundvisning i granitbruddet, der var op til 200 m dybt, samt så en film på visitor centret. De satsede tydeligvis stort på at levere granit til begravelsesmonumentet, en industri der vist var gode penge i. Herefter kørte vi videre til udmærket motel lidt uden for Montpelier, hovedstaden i Vermont med hele 8.000 indbyggere. Fik skiftet en sikring i bilen, så vi kan bruge GPS'en igen, og kørte ind til Montpelier. Nåede en lille rundtur i State House inden de lukkede. Her var fri adgang og ingen sikkerhedskontrol overhovedet. Lidt overraskende, når man tænker på det massive politiopbud, vi et par dage senere skulle komme til at opleve i New York. Sidst på eftermiddagen gik vi en gåtur i Hubbard Park, der var en park/skoven bag State House. Jeg har aldrig før set så mange egern, hverken røde eller grå, som jeg så her. På toppen af bakken var der et gammelt udsigtstårn, hvor der var en flot udsigt over bjergene rundt om byen. Set herfra virkede Vermont som en meget lidt menneskepåvirket stat. I de fleste retninger kunne man kun se enkelte huse, ellers var det bare skove og bjerge. Lignede perfekt terræn til mountainbiking! Sluttede af med en lille tur rundt i byens centrum (Main Street og State Steet), der var domineret af 2 til max 3 etagers bygninger. Aftensmad på Thai Restaurant. Vejret atter super, dog blevet en anelse koldere.

 


Onsdag 12. oktober: Vermont 2

Dagens første stop var Moores Maple Farm lidt nord for Montpelier, en gård der producere ahorn sirup. Udefra lignede det en rodebutik og vi overvejede at køre videre. Vi valgte dog at gå ind, og det var heldigvis et klogt valg. En fin gårdbutik, der udover turistskrammel faktisk også solgte fornuftige produkter herunder sirup og syltetøj. Fik en snak med ejeren (alder 80+) og så en underholdende og samtidig oplysende film i deres wooden theatre. Gik herefter en tur rundt i skoven og så, hvorledes de tappede sirup fra mere end 3.000 ahorntræer. En fin oplevelse.

Nu gik det mod syd til et stop i Northern Falls, hvor der var ikke mindre end 3 overdækkede broer. Gik en kort tur rundt i den noget forladte by. Ellers var området meget præget af, at regn i forbindelse med orkanen Irene et par uger før havde forårsaget store oversvømmelser og ødelæggelser i dette område.

Videre ad grusveje og småveje på tværs over Green Mountains. I passet Lincoln Gap (2.424 feet) gjorde vi holdt og gik en kort tur ud til Sunset Ledge. Vejret bød på grå himmel men skyerne lå højt, så der var en flot udsigt ud over Green Mountains og op mod Lake Chamberlain og Adirondacks Mountains i New York på den anden side af søen.

Vi spiste frokost på en rasteplads nedenfor bjergene og kørte herefter til en vin-producent. Det så dog ikke videre spændende ud, så vi kørte videre sydpå gennem Vermont. Passerede mange småbyer der alle lignede hinanden med velholdte træhuse og hvide kirker. Passerede dog også flere trailerparks og huse, der var kørt frem på lastbil.

Dagens sidste stop var Mt. Equinox (1.170 m) i den sydlige del af Vermont. Der var en fin kørevej til toppen, men herefter stoppede det fine også. Der var ingen info om parkering, vi havde fået et elendigt kort med vandrestier. Stierne i sig selv var ringe/ikke afmærkede vandrestier og der var stor mangel på udsigtspunkter. Gik en kort til ud til Outlook Rock. Det var småkoldt og lidt blæsende. Der var stadig grå himmel men alligevel en udmærket udsigt over den sydlige del af Green Mountains samt mod Catskills og Adirondacks.

Dagens overnatning var i Williamstown i Massachusetts. Bed & Breakfast i House on Main Street, hvilket ikke var imponerende prisen taget i betragtning. Aftensmad på mexicansk restaurant.


Torsdag 13. oktober: New York State

Efter en uge med godt vejr vågnede vi op til gråvejr og småregn. Vi fik en begrænset omgang morgenmad og tjeckede ud fra det indtil videre dårligste sted mht. overnatning. Dagens køretur startede ud gennem skov og landbrugsområder vestpå mod Hudson River, der var bred og imponerende, hvor vi krydsede den. Dagens første stop var ved Kaaterskill Falls - et knap 100 m højt vandfald - det højeste todelte vandfald i staten New York. Vi gik en tur på 0,5 miles ind til vandfaldet og passerede undervejs det mindre Bastion Fall. Vandet i åen var helt brunt, sandsynligvis pga. den kraftige regn natten før, men det var alligevel en flot og fin vandretur. Ellers var det et noget halvfattigt område i Catskills Mountains.

Turen gik videre sydpå mod New York, med et kort frokoststop i en lille landsby - hyggeligt indtil byens sureste indbygger rasende smed os væk. Hans nummerplade på bilen var Shorty - meget passende. Næste stop var ved officersskolen i West Point lidt nord for New York. Vi så visitor centret og nåede lidt af deres museum, inden de lukkede. Visitorcentret gav et fint indblik i deres officersskole, men var også noget salgsrettet. Museet gav et bedre indblik i USA's historie. Det var vist først her, det gik op for mig, hvor mange krige USA har udkæmpet siden 1800 tallet.

Vi kørte lidt forkert på vej mod New York, så vi røg gennem en state park, hvor der pludselig var vilde kalkuner (eller var det ænder?) på vejene og en imponerende udsigt ned over Hudson floden. Videre ind mod New York og New Jersey på Parkways med overraskende lidt trafik selv om det var myldretid. Det sidste del af turen ind mod Jersey City på 17S var mere trafikeret og kaotisk. Tak for GPS! Indkvartering i den centrale del af Jersey City nær Journal Square - et område der var noget anderledes end i småbyerne oppe nordpå. Ok hotel med to værelser i et område, der mindede om Nørrebro. Aftensmad på typisk amerikansk diner.


Fredag 14. oktober: New York

Et kraftigt tordenvejr passerede i løbet af natten, men om morgenen var det heldigvis stoppet. Der var dog fortsat mange lavtliggende skyer, hvilket ikke var helt optimalt for en dag, hvor vi skulle vade New York tynd og håbene på god udsigt til byens skyline.

Vi startede dagen allerede ved 8.30 tiden med at tage PATH toget til World Trade Center. Planen var at komme ind og se det ny 9-11 monument, og efter lidt forvirring fik vi da også fat i billetter med adgang at par timer senere. Flere gange i løbet af formiddagen passerede vi en demonstration mod ja hvad det egentlig var imod, var lidt uklart, men vist primært corporate America og Wall Street, men også lidt mod kødspisning og for fred i Somalien. Pga. demonstration, og nok også bare generelt fordi det var New York, var sikkerhedsopbuddet helt ekstremt. NYPD OVERALT. Dog var det ikke alle betjente, der så specielt stressede eller årvågne ud. Gik forbi Wall Street, Federal Hall og ned til Battery Park. Det var fortsat skyet men der var en udemærket udsigt mod Frihedsgudinden.

Herefter gik vi tilbage til WTC for at se minde-monumentet med de to huller/bassiner med vandfald, der var blevet åbnet kort forinden. Området og monumenterne var ret tankevækkende. Vi gik herefter videre forbi City Hall, Police Plaza og ud på Brooklyn Bridge. Toppen af skyskraberne var desværre skjult i skyerne, men det er stadig et flot sted at se Manhattans skyline fra. Herefter til China Town, som enten var vokset gevaldigt, eller også havde jeg ikke været her i 2005. Fik her en ikke specielt god omgang kylling med ris til frokost.

Om eftermiddagen tog vi metroen op til den centrale del af Manhattan. Vejret var blevet bedre, så vi tog chancen og betalte de godt 20 $ for at tage en elevator de 70 etager op til toppen af Rockefeller Center. Det fortrød vi ikke. Der var stadig lidt småskyet og diset, men der var en imponerende udsigt over New York. Nu har jeg også set Chicago, Boston, San Francisco, Portland og Seattle, men de er alle småbyer sammenlignet med New Yokr. Skyskrabere i alle retninger, specielt sydpå på Manhattan men også mod nord i Harlem, mod vest på New Jersey og mod øst i Bronx.

Efter turen til toppen gik vi en kort runde på de nederste og luksuriøse etager af centret. Herefter holdt vi en kort pause pga. en kraftig regnbyge, hvorefter vi gik op til Central Park og bl.a. fandt HC Andersen statuen. Fedt åndehul midt i storbyen. Travede herefter sydpå. Det var halvmørkt, da vi nåede Times Square, men det var fascinerende at se alle lysreklamerne og alle de mange mennesker. Hurtig spisning på pasta-sted og derefter PATH tilbage hele vejen fra 33rd Street til New Jersey. Tilbage efter knap 12 timer og vel 12-14 km storbyvandring.


Lørdag 15. oktober: New York mm.

Vejret var heldigvis blevet godt igen - stort set skyfrit og klart, dog noget med blæsende, men det var en lun vind. Vi stod tidligt op og kørte i bil ned gennem Jersey og over til Staten Island. Jeg havde læst, at New Jersey ikke var videre smuk tæt på New York. Efter den biltur kan jeg kun erklære mig enig! På Staten Island blev det heldigvis lidt pænere. Vi smed bilen og tog med Staten Island Ferries tilbage til New York. 30 min sejlads med perfekt udsigt til hele New Yorks, New Jerseys og Brooklyns skyline. Desuden passerede vi tæt forbi frihedsgudinden. På turen tilbage var det endnu bedre, da vi kunne stå på bagdækket af færgen. Perfekt måde at se New Yorks skyline, og så var det endda gratis.

Retur fra færgeturen gik det videre på tværs over Staten Island og igen ind i New Jersey. Her kørte vi mod øst ud mod Sandy Hook, en del af Gateway National Recreation Area. Undervejs nåede vi at opleve en af USA's 7 sporede motorveje. Det sidste stykke gik turen gennem et stort turistområde, nydeligt spækket med strip malls og elmaster; USA når det er mindst charmerende. Sandy Hook, der er en halvø/odde på den nordøstligste spids af New Jersey ved indsejlingen til New York, var heldigvis bedre. Det mindede en del om Vestkysten i Danmark, men der var en fin blanding af historie i form af gamle fæstningsværker og kassernebygninger (her var 10.000 soldater under 2. verdenskrig, hvor man åbenbart var ret paniske overfor en tysk invasion), natur i form af fugle (så bl.a. to turkey vultures) samt udsigt. Vi gik en kort tur gennem tungt sand ud til stranden, hvor der var masser af fugle samt frit udsyn nordpå mod Long Island og New York. Herefter havde vi et kort stop ved et fyrtårn og de omkringliggende kasernebygninger. De fleste stod tomme og var ved langsomt at forfalde, lidt synd for der kunne laves fine sommerhuse uden at områdets historie ville blive ødelagt. Efterfølgende picnic i blæsevejr og med udsigt til et par eksemplarer af de jord-til-luft missiler, der tidligere havde været placeret på halvøen.

Herefter gik det mod Princeton. De sidste 15 km af US 1 var igen gennem Strip Mal helvede. Slappede lidt af og kørte sidst på eftermiddagen ind til Princeton. Gik en tur rundt i byen og på campus. Det er det mest charmerende og stemningsfulde universitet jeg har set sammen med Oxford. Selv om mange af bygninger "kun" var ca. 100 år gamle, var de bygget i klassisk engelsk stil. Aftensmad hjemme i suiten, hvor vi igen var heldige at have to værelser og stue.


Søndag 16. oktober: Pennsylvania

Det var stadig fint vejr og og vi startede dagen med udmærket morgenmad på motellet. Turen gik nu mod vest gennem New Jersey og Pennsylvania. Industri og skov blev nu udskiftet med landbrugsland. Landskab og bevoksning mindede meget om Danmark, men langsomt dukkede Appalakkerne op i horisonten. Den østlige del af Pennsylvania var desuden meget engelsk præget - de rene græsplænehaver blev nu udskiftet med lidt mere avancerede haver.

Dagens første stop var Hawk Mountain Sanitary, et privatdrevet fuglereservat i Appalakkerne. Stedet havde tre formål: Naturbeskyttelse, dyrebeskyttelse/ redning og formidling. Alle tre ting klarede de glimrende. Vi var tydeligvis ikke de eneste, der havde fået ideen om at tage hertil denne dag, for der holdt mindst 200 biler på p-pladsen. Startede med at se en fremvisning af to rovfugle: rødhalet høg og en ugle. Lyder måske ikke videre actionpræget, men fremviseren var dygtig og det var fascinerende af se fuglene så tæt på. Gik derefter en tur på 1 mile op til North Lookout, hvor der var samlet mindst 50 mennesker - sjældent at se så mange ornitologer et sted, men en stor del tog det vist også mest som en god udflugt. Fra North Lookout var der en flot udsigt over Appalakkerne og skovområdet omkring fuglereservat. Vi så desuden seks turkey vultures svæve rundt.

Videre, nu mod syd, landbrugsland og majsmarker. Dagens andet stop var amish området øst for Lancaster i den sydøstlige del af Pennsylvania. Desværre havde vi ramt en søndag, så alle butikker og markeder var lukkede, men vi så masser af hestevogne og amish i traditionel påklædning. Respekt for at de har valgt at leve, som de gør. Sjoveste oplevelse en 11-12 årig pige i lang søndagskjole, der kom kørende på rulleskøjter tyggende tyggegummi.

Videre mod øst til Harrisburg, hovedstad med ca. 50.000 indbyggere i Pennsylvania og dagens overnatning. Indcheckning på en Days Inn, ikke imponerende men ok, og direkte ned i byen for at finde et sted at spise. Kørte rundt og ledte efter parkeringsplads (det viste sig senere, at hele midtbyen var spækket med tomme og grimme p-huse bygget i beton) og fik undervejs set deres meget store regeringsbygning, der virkede fuldstændigt overdimensionerede byens størrelse taget i betragtning. Også her var der en lille (og ret sølle) demonstration mod Wall Street. Centrum af Harrisburg var noget af det mindst charmerende, vi havde set på hele turen, og vi fandt ikke noget sted, vi gad spise. Endte derfor med at gå en kort tur rundt i centrum, og så køre tilbage til udkanten af byen nær motellet, hvor den stod på burger og fries - serveret af en dødtræt servitrice.


Mandag 17. oktober: Gettysburg

Det gode vejr fortsatte. Rullede sydpå til Gettysburg, byen hvor det største slag blev udkæmpet under borgerkrigen. Startede med at se en film og derefter et cyklorama, som var et maleri på 8x100 m præsenteret i en rotunda. Ret fascinerende. Afsluttende så vi stedets glimrende museum om slaget og borgerkrigen. Herefter kørte vi en kort tur i området, hvor vi så Cemetary Ridge og The High Tide Mark - det sted sydstaterne kom længst nordpå under krigen. Efter Gettysburg gik det sydpå gennem Maryland. Landskabet mindede stadig meget om Danmark. Frokost i udkanten af en fin state park i den nordlige del af Maryland.

Ankomst til Washington ud på eftermiddagen. Første stop var Arlington Cemetary, hvor vi stoppede ved Iwo Jima memorial (US Marines memorial), som absolut ikke stod tilbage for, hvad Sovietunionen kunne udarbejde af monumenter. Næste stop var JFK's grav, men vi kørte lidt forkert, så det blev en tur fordi Pentagon (som ER en stor bygning) og Airforce memorial. Det lykkedes os endelig at finde den rigtige p-plads, og herefter gik vi en tur rundt på kirkegården. Imponerende sted. Fik set Kennedy gravene og herunder et tankevækkende citat, jeg ikke havde set før, general Lee's memorial (imponerende udsigt over Washington) og den ukendte soldats grav.

Herefter var planen af køre til Jefferson Memorial. Vi svingede dog forkert, og nuppede 20 min i kø rundt i rush hour trafik i Washington. Nåede endelig frem til monumentet. Igen imponerende. Flotplacering lige over for det hvide hus, storslået design og flotte citater på væggene omkring Jefferson. Kørte herefter til hotellet i udkanten af Washington, sorte bydele hele vejen, hvor vi også spiste aftensmad.
.


Tirsdag 18. oktober: Washington

Dagen stod på byturisme i Washington. Først hed det dog tidligt op for at hente Anders i Lufthavnen i Baltimore. Jeg kørte derop, lidt tæt trafik men ikke umuligt. Tilbage til hotellet for at hente mor og far og derefter med metroen til centrum. Første stop var Det Hvide Hus, herefter WWII og Korean memorial. Videre til Lincoln, Vietnam memorial og Washington monument inden vi fandt et par sandwich til frokost på en cafe placeret over for et enormt EPA kompleks. Monumenterne var alle tankevækkende. WWII var intelligent og kunstfærdigt, og det blev set stærkt i relief af de mange veteraner, der var på besøg, mens Vietnam var simpelt men stærkt udtryksfuldt. Alle bygninger (departments og ministries) store og generelt flotte - gælder dog ikke FBI, der var en grim betonklods. Efter frokost videre til Capitol. Vi kunne ikke komme derind, men det var flot udefra. Kom i stedet ind i Supreme Court (imponerende nyklassisistisk bygning fra 1935), hvor vi fik en udmærket præsentation, og gik efterfølgende en rundtur i Library of Congress. Sidstnævnte en meget imponerende bygning i marmor, hvor der ikke var sparet på udsmykning.

Dagens sidste stop var et par af museerne. Jeg var forbi Museum of Flight and Space sammen med Anders og far, mens mor klarerede Museum of Art. Tog metroen tilbage til hotellet ved 17 tiden. Generelt en fin dag, hvor man fik et godt indtryk af Washington. En imponerende by, hvor alt er designet med store armbevægelser. En Wanna-be Romm der vil signalere at den er centrum i global stormagt. Meget mere åben og grøn end New York bl.a. pga. de store boulevarder og mangel på skyskrabere. Aftensmad på sydstatsrestaurant i et shopping mall.


Onsdag 19. oktober: Virginia

Slut med det gode vejr. Regn allerede fra morgenen og det meste af dagen. Efter 13 dage uden shopping var mor ved at være lidt presset, så dagens første stop var et kæmpe outlet med 220 butikker syd for Washington. Det endte selvfølgelig med, at Anders, far og jeg alle købte mere end mor. Specielt Timberland butikken fik afsat en del varer. Frokost i centret inden vi rullede videre sydpå.

Mod sydvest ned gennem Virginia. Skov og landbrugsland med mange køer. Vi havde et enkelt stop på turen ved Natural Bridge. Her var vi først en tur nede i nogle kalkstenshuler. En ok tur, men hulerne var langt fra lige så imponerende som i Slovenien eller Black Hills. Efterfølgende gik vi en tur ned forbi Natural Bridge. En imponerende geologisk struktur, hvor der var mere end 40 m op til toppen af broen. Desværre regnede det, da vi gik derned, så det blev kun en kort rundtur. Sidste stop i området var ved Foamhenge, en 1:1-kopi af Stonehenge udført i flamingo skumplast. Som der stod på indgangsskiltet, "it took 4-5 mexicans and 1 crazy white man to constuct". Klart sjoveste indslag denne dag.

Videre mod sydvest på highways i regnvejr og tiltagende mørke. Sluttede med at rulle 10 km nedad fra bjergene til Mt. Airy. Overnatning på Hampton Inn og aftensmad på Ruby Tuesday.


Torsdag 20. oktober: Blue Mountain Parkway

Programmet for denne dag lød på Blue Mountain Parkway, en scenic route ned gennem Blue Mountains. Vi startede ruten ved Cumberland Knob og kørte sydpå. Havde et stop ved Jumpinoff Rock, hvor vi gik en tur på et par km ud til et fint udsigtspunkt. Vejret havde skiftet totalt, så i stedet for de typiske 15-20 grader, var vi nu nede på 5-6 grader, fugtig luft og en kold vind.

Vi holdt ind ved flere små udsigtspunkter inden næste større stop var ved Moses Cone Mansion, hvor der var udstilling med forskellige lokale håndværkere.Kold frokost i et picnic område ved ????. Hurtigt overstået, da det var pissekoldt.

Næste stop denne dag var ved Linnville Falls. Vejret var halvdårligt, da vi startede, så vi fandt alt vintertøjet frem, hue, hansker og tykke jakker. Vi gik en flot tur ud til flere udsigtspunkter, hvor der var imponerende view ned mod vandfaldet. Vejret blev heldigvis lidt bedre, faktisk lå vi lige på grænsen mellem skyfri himmel mod øst og mørkegrå himmel mod vest.

Sidste stop denne dag var ved Wiseman View. Et udsigtspunkt ude på en bjergryg, som vi nåede efter 5-6 km kørsel på grusvej. Stedet var ikke nævnt i guidebøgerne, men Anders havde været der før, og det var en lidt en "hemmelig juvel". Meget imponerende udsigt ned over Linville Gorge Wilderness og over mod Table Rock og Hawksbill Mountain. Flotte efterårsfarver.

Kørte herefter ned mod Bear Den, hvor vi skulle overnatte hos Treys forældre, som Anders kendte. Havde en rigtig hyggelig aften sammen med dem.


Fredag 21. oktober: Mt. Mitchell

Morgenmad sammen med Treys forældre og herefter videre sydpå langs med Blue Mountain Parkway. Vejret havde heldigvis slået om, så nu var der skyfrit og ingen vind. Det var dog fortsat koldt, kun 6-7 plusgrader. Vi gjorde et par enkelte stop på nogle udsigtspunkter, men kørte ellers ret hurtigt ned til Mt. Michell (6.684 feet), højeste bjerg øst for Mississippi. Skyfri blå himmel kombineret med frost i træerne betød, at køreturen op til toppen og udsigten fra toppen var rigtig flot. Brugte masser af tid på at tage fotos.

Gik først en lille tur på 5-10 min op til udsigtsplatformen øverst oppe på Mt. Mitchell. Herefter gik vi en længere tur ud langs bjergkammen. Igen utroligt flot med alt frosten i træerne. Anders og jeg gik i forvejen og ud til bjergtoppen Big Tom (2.006 m), men mor og far vendte om ved Mt. Craig (2.026 m). Fra specielt Mt. Craig var der en flot udsigt over hele denne del af Appalachians bjergene. Tilbage ved bilen fandt vi et picnicbord og så stod den ellers på frokost i solen. Lækkert.

Efter Mt. Mitchell gik det direkte mod Raleigh. Stejl nedkørsel fra bjergene, passerede en enkelt trailerpark, men ellers var det mest urban sprawl, shopping malls og grimme reklameskilte langs motorvejen. Kort stop ved Anders' hus i forstaden Cary, hvor vi mødtes med Trey, herefter pizza i centrum af Raleigh på Magic Mushrooms.


Lørdag 22. oktober: Raleigh

Raleigh Roundtrip. Startede formiddagen med at besøge et Farmers Market (hvorfor findes de ikke i København) og kørte herefter forbi og så Anders' universitet, der var en blanding af Harvard og DTU (mest DTU). Herefter en tur gennem centrum og lidt shopping. Tilbage til Anders' hus og frokost der.

Om eftermiddagen tog vi til North Carolina State Fair, NC's største dyrskue, der over årene havde udviklet sig til et kæmpe tivoli med sloganet "Love A Fair". Var forbi dyrskuehallerne, hvor der var præsentationer af bl.a. geder. Ret underholdende at se de store geder slæbe rundt med de mindre børn. Var desuden forbi en bygning med kunsthåndværk af noget blandet kvalitet. Gæsterne på state fair var den brede (helt bogstaveligt) middelklasse i USA - en del anderledes end dem vi havde mødt i bjergene. Der var dog en rigtig god stemning, sandsynligvis hjulpet på vej af, at alkohol ikke var tilladt.

Vi sluttede aftenen på state fair af med ægte amerikansk kultur i form af Demolition Derby. Tre heats med hhv. 10, 4 og 5 biler, hvor vinderen var de to biler, der kunne holde sig kørende i længst tid. Konkurrencen blev naturligvis indledt med nationalmelodien, og herefter var der dømt bragende bilmotorer og smadring af allerede halvsmadrede biler. Meget underholdende! Sikkerheden tog man ikke så højt. Sikkerhedsudstyr for kørerne bestod af en hjelm, almindelig sikkerhedssele og for nogle af dem en sikkerhedskrave. Når der gik ild i bilerne, indstillede de dog kørslen, hvorefter en brandmand, under stort applaus, langsomt spadserede ind og sprøjtede lidt skum på ilden. Herefter kørte de videre igen. Sejt eller dumt?.


Søndag 23. oktober: Hjemrejse

Om formiddagen var vi en tur i Umstead State Park, en park/skov på 5.600 acres i udkanten af Raleigh, der lå i nærheden af Anders' hus. Vejret var super, skyfrit, ingen vind og 15-20 grader. Vi gik en tur på små 10 km ad Company Mill Trail. Udsigt var der ikke så meget af bortset fra de dele af stien, der gik langs en grønbrun å, men det var en fin skov med gode stier. Mange løbere havde valgt at udnytte søndag formiddag til en løbetur i skovene, og det trak ret meget i benene for at følge i deres fodspor.

Frokost hos Anders hvorefter vi kørte i lufthavnen og afleverede lejebilen. km-tælleren viste ret præcist 2.400 miles, hvilket svarer til ca. 4.000 km. Natflyvetur over Atlanten til London. Igen ikke det store benplads, men maden var ok og fik da sovet lidt. Og så var det slut med 2,5 ugers forlænget efterårsferie i USA.