Årets skitur gik til Cervinia i Italien beliggende for foden af Matterhorn. Vi var i alt 10 styk, 6 fra COWI og 4 yderligere. Vejret opførte sig rimeligt og det blev til masser af godt skiløb - dog nåede vi aldrig over i den schweiziske del af skiområdet pga. hård vind og sne.

Fredag 18. februar

Turen sydpå var i år skiftet ud fly i stedet for tog. Jeg tog afsted direkte fra arbejde og mødtes med de andre i lufthavnen. De vise ord om, at du får, hvad du betaler for holdt stik, for Easy Jet flyveren var naturligvis forsinket - og det lykkedes dem at smide en af de andres kufferter væk. Den dukkede først op fire dage senere. Vi kunne ikke nå helt frem til skiområdet om fredagen, så i stedet blev det til en tur med bus og metro gennem Milano og overnatning på et hostel. Vi var først fremme her efter midnat, hvorefter der fulgte en ekstrem ineffektiv incheckning.

Lørdag 19. februar

Allerede små 5 timer senere lød vækkeurene igen. Vi smed kufferterne i et par taxier og kørte til busstationen. Her var tid til en hurtig gang morgenmad inden 3 timers buskørsel op til Cervinia. Småsov det meste af vejen, men fik alligevel nydt udsigten fra den pandekageflade slette til snedækkede Alper. Vejret bød på perfekt solskin og ved et busskifte i Aosta dalen stod den på krystalklar bjergluft. Ahhh. Der var ingen sne nede i Aosta dalen, men efterhånden som bussen fik kæmpet sig op mod Cervinia dukkede de første sneklatter op. 10 km før vi nåede Cervinia kunne vi desuden se Matterhon/Mt. Cervino første gang. Fik udleveret nøgler til vores lejligheder, den ene placeret i centrum af byen og den anden lige oven for liften. Hentede ski og købte liftkort, og fik derefter en hurtig frokost på en cafe, inden vi ENDELIG kom ud på ski. Nåede 3-4 timers skiløb i den nordligste del af skiområdet. Jeg havde ventet lidt mere sne, end der reelt var, men alle pister var åbne, og der var kun enkelte lidt isede partier. Kørte primært røde pister samt en enkelt sort. Afterski på samme cafe, som vi havde spist frokost på. Thomas og venner nåede aldrig længere end hertil, mens vi andre tog ud og spise senere på aftenen.

Søndag 20. februar

Vejret var desværre slået om i løbet af natten og bød nu på småsne og tågedis. Den normale kur mod snevejr er at finde nogle pister i skov, hvor det er til at se noget mere. Eneste problem er bare, at der ikke rigtig er noget skov i Cervinia, fordi det ligger så højt. Henrik og jeg kørte derfor en tur over i Val Tournenche om formiddagen, da dette skiområde ligger lidt lavere og der bl.a. var en enkelt piste, der gik gennem skov langt ned i dalen. Da vi stod i bunden af dalen kl. 11.30 indså vi, at det nok blev presset at nå vores frokostaftale med de andre kl. 12, da vi skulle med 5 lifter for at nå til det aftale sted. Vi nåede frem 45 min forsinket. Om eftermiddagen klarede det heldigvis lidt op. Ikke videre imponerende aftensmad på "Il Rustico" pizzariaet.

Mandag 21. februar

Snevejret var stoppet i løbet af natten - men var så desværre blevet afløst af en kraftig vind. Udsigten til Matterhorn og den vestlige del af Alperne fejlede dog ikke noget. Kørte med Henrik om formiddagen, bl.a. lidt off piste, der dog ikke var videre vellykket, da der var iset skorpe på sneen de fleste steder. Andre havde vovet sig længere ud i terrænet, og jeg så en af dem udløse en lavine. Ikke videre fornuftigt. Mødtes med Thomas, Nadia og Christian til frokost. Om eftermiddagen var vi en tur helt oppe på Plateau Rosa i knap 3.500 m på grænsen til Schweiz. Fin udsigt mod en lang række af de schweiziske 4.000+ m bjergtoppe. Sidst på eftermiddagen klatrede jeg sammen med Henrik 30-40 højdemeter op på en bjergtop, hvorfra der var en perfekt udsigt over hele skiområdet. Afterski på "Lino's" med gode (og gratis) pizzaer.

Tirsdag 22. februar

Vejret var blevet godt igen! Jeg tog en tur til Val Tournenche med 2x Thomas og Christian. Nåede igennem stort set alle pisterne i området. God frokost og god pause i solen sidst på eftermiddagen. Det blæste kraftigt op i løbet af dagen, så turen tilbage til Cervinia var en MEGET kold fornøjelse. Steak restaurant om aftenen. Nadia skældte dem grundigt ud for at skulle vente over en time på den forkerte pizza. Belønning: gratis pizza, kaffe og en hel flaske grappa til bordet.

Onsdag 23. februar

Jeg havde aftalt med Henrik, at vi skulle mødes kl. 9 og tage over i den schweiziske del af skiområdet. Det blæste dog endnu mere end dagen før, og meldingen lød på, at hele den schweiziske del af skiområdet var lukket. Pis! Vi kørte en tur i den nordlige del af Cervinia, og jeg var ved at få frostbid i ansigtet bare af den del. Vi satte kurs mod Plan Maison og en butik, hvor jeg købte en ansigtsmaske - dagens uden tvivl bedste investering. Oversigtskortene viste, at der var blevet åbnet op for forbindelsespisterne over til Val Tournenche. Vi tog derfor en tur op til Plan Rosa for at køre videre mod Val Tournenche. På plateauet var det -20 grader og MEGET kraftig vind. Men der var en fantastisk udsigt over hele den vestlige del af alperne. Mont Blanc, 70 km væk, var helt tydelig at se. Vi satte kurs mod Val Tournenche i håb om at finde læ her - dog uden det store held. Den øverste del af Val Tournenche var lige så vindblæst. Vi kørte derfor længere ned i terrænet og fik fire ture på pisten hele vejen ned til landsbyen i dalen. Fine ture, som dog efterhånden blev ret isede, da mange andre havde fået samme ide som os. God frokost på La Rosietta. Om eftermiddagen bevægede vi os højere op i terrænet. Vinden var stadig hård, men vi kunne sidde i læ i stoleliften og havde vinden i ryggen, når vi kørte ned. Brugte en del timer her, inden vi kørte tilbage mod Cervinia. Her kørte vi direkte ned i byen, primært på meget isede pister, hvilket ikke var den helt store skioplevelse. Afterski på Dragon Pub.
.  

Torsdag 24. februar

Sidste chance for at komme til Schweiz - og så væltede det ned med sne, så adgang til både Schweiz og Val Tournenche var lukket. PIS! Kørte i den nordlige del af Cervinia om formiddagen - bl.a. en tur ned af den sorte pist i 30 cm nysne, hvilket ikke var så ringe. Allerede på anden tur var den dog kørt så meget op, at det var svært at se og køre. Vi kørte til Plan Maison, og blev blæst af pisten og kunne intet se. Kørte videre over mod nogle små pister lige syd for byen. Her var lidt skov og dermed også lidt mere læ og bedre sigt. Kørte 2-3 ture, hvorefter jeg begyndte at blive køresyg/søsyg af ikke at kunne se sneen. Vi kørte derfor ned i byen og mødtes med de andre til frokost. Om eftermiddagen besluttede vi at prøve en sidste tur nord for byen. Vejret var stadig lige ringe, og jeg var egentlig ved at give op, da vi så en gruppe køre off piste. Det så ret godt ud, så vi fulgte efter - og fandt noget af det bedste skiløb på hele ferien. 35 cm pulversne. Gruppen bestod af 6-7 spaniere, og vi kørte med det et par timer og videre på afterski bagefter.

Aftensmad på et trattorie. En ansat og servering af hendes to børn på 5 og 7 år! Et af feriens bedste måltider.

Fredag 25. februar

Vi stod op kl. 6 for at komme med bussen kl. 7. Det var naturligvis skyfrit og næsten vindstille. Perfekt vejr til skiløb med de 30-40 cm sne fra dagen før. Og så skulle vi hjem. Dårlig timing. Fik ryddet lejligheden og vadede ned til bussen. Kunne nyde solopgang over bjergene, inden vi kørte. Milano bød på pizza, 7-8 grader og solskin, næsten forår. Lufthavnen bød på masser af kø (tak til Easyjet), og København bød på is på Øresund, -2 grader og hård vind.

En fin skiferie i et ok skiterræn, hvor vi desværre ikke nåede over i den schweiziske del. Konkurrere med Dolomitterne kan det dog efter min mening ikke.