Januar 2010

Skiferie, Campitello/Dolomitterne, Italien

 

Årets skitur gik til Campitello i Val di Fasse i Dolomitternei Italien sammen med lillebror og en flok andre PhD'erne fra DTU samt Alessios onkel, der igen lavede overdådig mad hele ugen - denne gang til ikke mindre end 11 personer. Nåede 179 lifter, 57.6 højde km og 299 km pister - hvilket var ca. 40 km mere end sidste år, men stadig kun ca. 20% af hele skiområdet! ...


Fredag 22. januar

I år gik turen med skiekspressen til Italien. Vi mødtes på Høje Tasstrup st. ved 16 tiden udstyret med diverse mad og drikkevarer. Fik os installeret i kupeerne og gik så ellers i gang med at spise og drikke os igennem bjergene af mad. Tiden gik hurtigt!


Lørdag 23. januar

Der blev saunavarmt i kupeen i løbet af natten, så ingen fik sovet videre optimalt. Så vi var lidt smadrede lørdag morgen - eller måske havde rødvinen og øllene fra aftenen før også lidt at sige... Trillerede gennem München og nåede foden af Alperne. Vi smed de første passager af i Kufstein. Her var ingen sne at se i byen og kun lidt drys på toppen. Vi satsede på mere sne i Dolomitterne! I Insbruck var der stadig ingen sne, men solen skinnede fra en skyfri himmel og der var en flot, flot udsigt til sneklædte bjerge. Fremme i Bolzano ved 12 tiden, hvor vi efter lidt kaos fik fundet en bus op til Campitello - en lidt mere effektiv transport end da jeg tomlede samme tur i sommers. Der lå først sne et stykke oppe ad bjergene og ikke i nærheden af, hvad der lå sidste år, hvor rygterne dog også sagde de største mængder i 50 år. Vel fremme blev vi indkvarteret centralt i Campitello - og onkel ventede naturligvis med pasta. Lejede ski og købte liftkort, var en tur på cafe og kæmpede os derefter gennem endnu et af onklens store måltider.


Søndag 24. januar, 8.6 højde km, 50 km piste

Vi havde i år fået overtalt onkel til, at vi i det mindste kunne hjælpe til med borddækning og opvask, så morgenmadsholdet mødte op kl. 7.15 og vi andre stødte til halv otte. Med tidlig morgenmad passede det lige med, at vi kunne nå ned til liften 8.30 og komme op stort set uden ventetid. Vi hang i bremsen torsdag og kom som resultat til at stå 45 min i kø... Vejret denne dag bød på ingen vind, solskin kun forstyrret af lidt dis. Vi startede med et par ture på den lange piste ned i bunden af dalen ved Canazei. Perfekt preparerede italienske boulevarder. Tog en enkelt tur over på Canazei siden, men har var alt for mange mennesker, og vi trak i stedet tilbage på Campitello skiområdet. Rasmus og Marianne skulle starte på skiskole om eftermiddagen, men vi nåede nåede lige en frokost med hele holdet på Rif. des Alpes i høj sol og med udsigt til Sella og Marmolada. Det er derfor, man skal tage på skiferie i Italien! Om eftermiddagen kørte Anders, Jacob, Emmanuel og jeg over mod Val Gardena og fik bl.a. et par ture på Sassolungo styrtløbspiusten. Klart en af de bedste i hele området. På vej tilbage mod Campitello var der pit stop med glühwein og pære-grappa. Tak Anders! Liften ned og direkte på afterski på "Heidis", hvor de andre allerede var nået til Spritz nr. 2-3-4 stykker.

 

 

 

 

 


Udsigt fra Marmolada mod Plattkofel (venstre), Sella massivet (midt) og Tofane di Rozes (længst højre)

 

Mandag 25. januar, 8,6 højde km, 43 km piste

Vi havde ikke nået at tage turen til toppen af Marmolada sidste år, så den kom på programmet i dag. Anders og Nanna havde booket en skilærer fra 9-10, så vi andre kørte et par ture i Rodella og Belvedere området inden vi alle mødtes og begyndte turen mod Marmolada. Vejret var igen super, men pis**koldt. Termometret viste under -10 grader og specielt transportpisten ned mod Arabba var en kold fornøjelse. Efter et par lifter og transportpister nåede vi Passo Padon. Herfra gik det små 1.000 højdemeter ned mod Malga Ciapela. På det sidste stykke var pisten ret flad, så turen var nok 7-8 km og tog op mod et kvarter. At turen desuden var flot og meget afvekselende gjorde det bare bedre. Fra Ciapela fulgte tre kabinelifter op til topen af Marmolada - noget letterede end via ferrate turen forrige sommer. Det var dog ikke samme top på Marmolada, vi kom op på, men en lidt lavere nabotop. Udsigten fejlede dog naturligvis intet. Fotosession og derefter nedad. Marmolada var et særledes populært mål denne dag, og pisterne var derfor godt befolket og noget isede og slidte. Vha. lidt off-piste kom vi over på en mindre anvendt sort piste i jomfruelig tilstand. Dagens bedste nedkørsel! Anders, Jacob og jeg var kørt i forvejen, og ventede lidt ovenfor næste lift. Der gik 5-10 min og vi undrede os over, hvor de andre blev af. De viste sig desværre, at Emmanuel var blevet torpederet af en tysker og havde fået tommelfingeren rykket af led. Det var dog lykkedes ham selv at få den sat på plads igen. Med skrammer fra skibriller omkring øjet så han dog noget blodig og farlig ud. Han kunne dog køre videre, og ved halv to tiden var vi endelig tilbage ved Passo Padon, hvor den ENDELIG stod på frokost i solen. Efter frokost var det blevet om muligt koldere, så vi kørte mere eller mindre direkte tilbage mod Canazei. Vi gad ikke tage liften ned, og satte derfor kursen mod Canazei, hvorfra vi ville tage bussen hjem. Uheldet var dog ude igen. Da Emmanuel skulle samle skiene op for at gå ned mod bussen gik fingeren af led igen, og denne gang mere alvorligt. Vi satte derfor kursen mod skadestuen. Mens vi ventede og fik en øl på cafeen overfor, fik Emmanuel armen i gips og dommen - ikke mere skiløb denne uge! Nedtur.

 

 

 

 

 

 

 


Tirsdag 26. januar, 8.6 højde km, 43 km piste

Vejret var kraftigt forringet og da vi kom op med liften om morgenen, var sigten helt elendig og det var stort umuligt at se konturerne i sneen. Vi blev derfor hurtigt enige om at køre mod Val Gardena, hvor der var flere pister nede i skoven. Dette var et smart træk, for så snart vi kom mellem træerne, var sigten klart bedre. Vi tog en del ture på kortere pister nede i skoven og i løbet af de efterfølgende timer klarede det desuden noget op, så det var helt fornuftigt at køre til sidst. Prima pizza til frokost midt på Sasslong. Om eftermiddagen kørte jeg med Alessio, mens de andre kørte tilbage mod Campitello. Vi havde udset os et par røde pister i skoven, som vi endnu ikke havde kørt. Det viste sig dog, at de var stort set flade og vi måtte stage os frem på lange stræk. Så meget for den ide! Sluttede dagen af i Canazei og tog bussen hjem, hvor vi mødte de andre på after ski.


Onsdag 27. januar, 7.9 højde km, 45 km piste

Vejret var slået om igen, og bød igen på krystalblå himmel uden skyer (og nej, billederne har ikke været gennem fotoshop sådan så der ud!) og ingen vind. Jeg tog afsted lidt før de andre sammen med Anders, så vi nåede 5 ture på den perfekte morgensne. Da de andre dukkede op lidt senere var der rådslagning og opdeling i mindre grupper. Alessio og jeg kørte Sellaronda med uret for at nå ud til en World Cup Storslalom løjpe ved La Villa, mens de andre kørte modsatte vej rundt, og så skulle vi mødes til frokost. Der var perfekte forhold til skiløb denne formiddag og vi kom hurtigt rundt forbi Val Gardena dalen. Herefter fulgte en del transportløjper over mod Corvare og skiområdet Alta Badia inden vi endelig nåede den sorte piste, der var målet. Der var langt derover, men det var turen værd, en stejl sort nedkørsel med god sne. Tog de 500-600 højdemeter i et hug og havde godt tunge ben mod slutningen. Den anden gruppe havde holdt et pænt tempo på deres rundtur og var kommet et stykke foran os, så det gik desværre hurtigt tilbage igen, dog med et kort fotostop ved en ice-cool Audi. Vi indhentede de andre ved Passo Gardena og fik en MEGET tung men velsmagende omgang Gnocchi. Sidst på eftermiddagen blev det til lidt off-piste kørsel sammen med Alessio og Jacob inden turen atter gik mod Canazei.
.  

 

 


 

Torsdag 28. januar, 9,1 højde km, 48 km piste

Vi havde planlagt at køre mod Seceda skiområdet på den anden side af Val Gardena denne dag, men der blæste en kraftig vind, så det blev i stedet atter engang skoven ved Val Gardena, der lagde pister til. Jacob og Nanna blev i dalen og øvede snowboard - vist en øm fornøjelse for Nanna. Vi kørte tilbage mod Campitello og spiste frokost sammen med de andre. Det blæste dog stadig for meget i denne del af skiområdet, så om eftermiddagen stod den på Val Gardena igen, igen. After ski i Guidos kælder.

 

Val Gardena / Gartental

 

Sella

 

 

Fredag 29. januar, 7,9 højde km, 34 km piste

Nogen af os stod tidligt op, mens andre døjede med gevaldige tømmermænd. Anders og jeg tog bussen til Alba. Vejret var igen halvdårligt, koldt med dårlig sigt og hård vind. Den sorte piste ned gennem skoven var dog helt perfekt og Anders og jeg tog 4 ture inden vi mødtes med Thomas til formiddagspause. Han havde været på vej ned, men kombineret med et skift i vejret og lidt overtalelse lokkede vi ham til at blive. Vi kørte en MEGET kold tur over bjerget, og kom om i læ og sol på den anden side. Her kørte vi et par gode ture hele vejen ned i Pozza, inden vi mødte de andre til frokost på toppen af bjerget. Eftermiddagen bød på forsøg på off-piste kørsel i beton sne sammen med Jacob inden vi sidst på eftermiddagen kørte mod Pozza og bussen hjem. Første dag uden afterski, vi var vist ved at være lidt trætte..

 

 

Rosengarten


Lørdag 30. januar, 6.8 højde km, 34 km piste

Hørte lige "Why won't it snow" med JJ72, et spørgsmål vi også stillede os flere gange i løbet af ugen, og så natten mellem fredag og lørdag, kom det endelig!!!! Dog kun knap 5 cm ... Sigten var ringe, da vi kom op på bjerget, men sneforholdene var endelig perfekte. Vi kørte og række super fede ture på pisterne ved Rodella indtil de andre dukkede op. Vejret blev samtidig bedre og bedre, og til sidst var det stort set skyfrit. Vi fik slæbt hele holdet med til Val Gardena, hvor vi splittede op i mindre grupper. Jeg kørte med Anders og Marianna, hvor sidstnævnte efter 5 dage på skiskole uforfærdet kunne slæbes med på selv sorte pister. Frokost pizza og derefter ENDELIG god off piste kørsel. Jeg havde udset mig en bjergskråning, hvor der stadig var dele, der ikke var opkørt. Jacob var med på ideen og 3 gange slæbte vi ski og snowboard op til et Jesus-kors på en bjergtop. Herefter ventede 50 højdemeter i 30 cm pulversne efterfulgt af 200-300 højdemeter i rimelige sneforhold. Perfekt måde at slutte ugen af på. På 3-turen var benene fuldstændig smadrede af at trampe op og stå offpiste ned. Vi kørte derfor tilbage mod Canazei, hvor vi mødte de andre på vejen. Ventede en evighed på bussen, men vi havde godt med tid. Fik afleveret ski og skiftet tøj og ventede derefter en times tid på bussen mod Bolzano. Fik indkvarteret os i kupeerne og tygget os igennem noget af maden. De fleste var godt trætte, så der blev hurtigt ro.

 

 

 


Søndag 31. januar

Vågnede op lidt nord for Hannover, og så skulle tiden ellers bare slås ihjel med læsning, kortspil, spisning og sovning. Hele Tyskland havde fået en ordentlig bunke sne og kanalerne i Hamborg og Kielerkanalen var frosset til og bød på flotte udsigter. Nåede lettere forsinket frem til Høje Taastrup ved 16 tiden, hvor vi lige skulle grave bilen fri fra 20 cm sne.

Fed skiferie med godt vejr, rimelige sneforhold og igen imponerende velpreparerede pister, kun off-piste forholdene måtte gerne have været lidt bedre.