Årets skitur gik til Canazei i Italien sammen med lillebror, tre af hans kollegaer (Jirca, Alessio og Nana) samt Alessios onkel, der lavede overdådig mad hele ugen. Nåede 140 lifter, 50.8 højde km og 261 km pister - hvilket kun var ca. 20% af den samlede pistelængde i Dolomite Superski området!

Fredag 23. januar

Fløj til Milano - den bogstaveligt nok mest rystende flytur i mit liv - lejede en kold Fiat minibus og kørte til Alessios forældre i nærheden af Dolomotterne, hvor vi overnattede

Lørdag 24. januar

Kørte til Canazei. En flot tur langs Piave floden og gennem dolomitterne. Vejret var perfekt og der var store mængder sne, rygterne sagde de største mængder i 50 år. Vel fremme blev vi indkvarteret centralt i Campitello et par km fra Canazei i en lille lejlighed, hvor sengene var alt for bløde og hvor kondensen drev ned ad vinduerne og gav fin grobund for en rig fugt og svampeudbredelse.... Heldigvis var vi så trætte om aftenen, at det ikke var noget problem at falde i søvn. Lejede ski og kæmpede os gennem det første af onklens store måltider: 1 kg pasta til forret efterfulgt af ca. 1 kg kød til hovedret. Og sådan blev det ved hele ugen.

Søndag 25. januar, 7.2 højde km, 37 km piste

Stod tidligt op, vadede ned til liften og købtre liftkort. Vejret bød på høj sol og ingen vind - og sådan blev det ved stort set hele ugen. Mens vi ventede på liften passerede de førende i Masselonga skiløbet (Italiens svar på Vasa løbet med 7.000 deltagere) os. Startede ud i Rodella, men kørte hurtigt over i Belvedere og videre til Arabba skiområdet. Flot udsigt til Sassolungo/Langkofel, Sella og Marmolade massiverne. Endte med at stå i kø et godt stykke tid for at komme ned med liften igen.
.

Mandag 26. januar, 7.2 højde km, 40 km piste

Skiområderne ved Canazei er kendt for "Sella-runde", en rundtur rundt om Sella massivet gennem 3-4 forskellige skiområder. Vi var enige om at køre turen en dag, hvor vejret var godt, da turen primært er interessant pga. udsigten, mens selve skiløbet ikke er så spændende. Turen blev forlænget med et par ekstra ture i Val Gardena, hvor der var mange gode nedkørsler. Den resterende del af turen var mindre interessant og da vejret fra middagstid begyndte at blive halvdårligt kørte vi den sidste del af ruten ret hurtigt. Vi gad ikke stå i kø ved liften ned til Campitello, og stod derfor på ski ned til Canazei. Her kom vi så i stedet til at vente 30 min før vi fik plads i en bus hjem.

Tirsdag 27. januar, 8.0 højde km, 38 km piste

Vejret var kraftigt forringet og det småsneede fra morgenen af. Jeg tog derfra med Jirca og Anders til Val Gardena, hvor der var en del ruten i skoven. Bortset fra de første nedkørslen over mod Gardena, hvor sigten var elendig, var føret faktisk helt ok med små 10 cm nysne. Fra middagstid stødte Alessio og Nana til, og vi kørte 3-4 ture på Saslong, den mest berømte piste i Dolomitterne (styrtløb og Super G). Sidst på dagen blev vejret ringere igen. Sluttede igen med at køre ned til Canazei og havde mere held med at finde en bus hjem en dagen før.

Onsdag 28. januar, 7.2 højde km, 34 km piste

Da vejret var godt fra morgenen af, havde vi planlagt at tage en tur til toppen af Marmolada. Da vi kom til liftstationen var der imidlertid mindst 45 min kø for at komme med liften op. Vi besluttede at tage bussen til Canazei i håb om mindre kø der. Her var det imidlertid lige så slemt, så vi endte med at køre videre til Alba og tage liften op til det mindre skiområde Ciampic. Umiddelbart lidt kedeligt, men det viste sig faktisk, at dette blev den bedste ski dag. Vi startede med at par ture på en sort 3 km piste ned til Alba - en af de bedste pister i hele området efter min mening. Italiensk boulevard med super preparering. Herefter et par ture over trægrænsen inden vi spiste frokost. Efter frokost bevægede vi os længere ind i skiterrænet og endte på den anden side af bjergkæden i byen Pozza di Fassa, hvor pisten køre lige forbi den campingplads, jeg boede på i sommers. Fra Pozza tilbage op i skiterrænet, hvor vi fandt et perfelt off piste område. Tog først ned fra skiområdet, da lifterne lukkede. Action-præget bustur tilbage til Campitello.
.  

Torsdag 29. januar, 7.5 højde km, 37 km piste

Vi kørte små 30 km ned gennem Fassa dalen til Predazzo. Herfra med lift op i skiområdet Obereggen/Latimar. Bjergene var knap så høje som ved Canazei, men pisterne og vejret igen perfekte. Kom rundt i det meste af skiområdet og spiste spinat spätzle til frokost (området var udpræget østrigsk). Nåede den sidste lift tilbage over bjergkæden med 5 minutter igen.

Fredag 30. januar, 8.0 højde km, 43 km piste

Vi stod tidligt op og vi tog med en af de første lifter op til Rodella. Tog holdbilleder ved en 3 m høj ko! inden det gik videre mod Val Gardena og med toget til Ortisei/St. Ulrich skiområdet. Området er kendt for den længste piste i Dolomitterne. En 10,5 km piste fra toppen af Seceda i 2.518 m højde til Ortisei i 1.236 m. Pisten viste sig at være stærkt opreklameret. Den øverste del var iset og den nederste del for flad. Stod længe i kø for at komme tilbage. Efter frokost gik jeg til toppen af Seceda sammen med Anders og Jirca. Herfra en imponerende udsigt over hele området. Ud på eftermiddagen begyndte pisterne at blive stærkt isede.

Lørdag 31. januar, 5.8 højde km, 32 km piste

Jeg stod tidligt op og var med første lift op til Rodella for at udnytte de sidste 3 timers skiløb. Perfekt vejr og perfekte pister! Nåede en rundtur gennem Belvedere til Arabba og op til Padon inden det igen gik tilbage mod Rodella. Brugte den sidste times tid på perfekte pister i perfekt solskin. Kørte forbi et Outdoor Outlet på vej ned fra bjergene og fik billige gletscherstøvler mm. Stor middag hos Alessios forældre om aftenen.

Søndag 1. februar

Tidligt op og med minibussen til Milano. De sidste 100 km ind mod Milano må kandidere til det grimmeste område i Italien.

Fed skiferie med perfekt vejr, store snemængder og gode pister. Næste år skal den måske krydres med et par dage på randonee ski til et par topture, området virkede velegnet.