Fredag 19. januar
Vejret var slået om
til høj sol og 8 grader allerede fra morgenen af. Senere på
dagen kravlede den op på 12-13 grader. Vi kørte i Pontedilegno
om formiddagen, hvor de fleste pister lå i skygge. Sneen var rimelig,
men pisterne blev alligevel hurtigt brune. Italienerne skal dog have ros
for at holde stort set hele skiområdet med boulevardbrede pister
åbent, selv om der nærmest ikke var noget sne. Vi fik frokost
i Tonale, hvor vi også prøvede at køre om eftermiddagen.
Umuligt. Alt var slush. Vi fandt et par gode pister længst inde
i skiområdet, men blev alligevel hurtigt trætte af forholdene.
På vej tilbage mod Tonale var der små vandløb flere
steder på pisterne … Jeg havde slæbt løbesko med og
besluttede at jeg lige så godt kunne bruge eftermiddagen på
lidt træning, en oplagt mulighed, da der var stort set snefrie forhold
uden for pisterne. Jeg havde udset mig Monte Serodine som mål, en
'lille' bakke bag hotellet. 'Bakken' viste sig dog at være lidt
højere end planlagt (løb fra 1620 meter til 2534 meter).
Bjerget var for stejlt til at løbe hele vejen op, så en del
af tiden gik eller småklatrede jeg. Kort før toppen passerede
jeg et par udgravede huler, vist nok fra første verdenskrig. Der
var som ventet en flot udsigt over hele Tonale området fra toppen.
Måske lidt for flot, for jeg glemte at holde øje med min
rygsæk, som pga. den stærke vind blæste ned gennem en
slugt. Besluttede at kravle efter den (ved ikke hvor kløgtigt det
var, skråningens stejlhed taget i betragtning), men fik først
fanget den igen 200-300 højdemeter længere nede. Batteri
og kameraetui ligger fortsat på bjerget … Igen afterski og aftenhygge
på hotellet.
|
|
|