Slovenien 2007

Bjergbestigning og 5-dages o-løb med mere

 

En meget stor del af sommerferien for 2007 blev tilbragt i Slovenien, hvor tiden blev fordrevet med MTB, bjergbestigning, o-løb og meget, meget mere. En perferkt opladning til MTBO VM i Tjekkiet ugen efter hjemkomst, bortset fra at benene blev lidt halvtrætte af alle 10.000+ højdemeter.

 


Torsdag 12. juli

Det havde regnet mere eller mindre dagligt i en måned, så det var med stor glæde, at jeg endelig fik ferie og kunne tage sydpå. Fløj fra København (hvor det regnede) en time frosinket og ankom til Ljubljana, sol og 25 oC. Blev hentet af Tomaz og kørte ind til hostel 'fængslet' Celica, hvor jeg skulle sove den første nat. Gik en tur i Ljubljana (hvor det f*** begyndte at regne). Byen var meget mere fashionabel, end jeg huskede den. Den havde dog stadig en positiv og afslappet stemning. Kørte ud i nærheden af Kranj om eftermiddagen, hvor vi mødtes med tre af Tomaz venner, jeg skulle køre MTB med. Turen startede fladt langs Sava floden gennem Kranj. Herefter svingede vi op i bjergene og gennem landsbyen Besnica op Podblica. Flot udsigt mod Kamniske Alpen. Karawanken og Sava dalen. Klatrede fra 300 til 900 højdemeter. Herefter fulgte en lang nedkørslen gennem skov, primært på singletrack, inden vi igen klatrede opad mod turens højdepunkt - en kirke på toppen af bjerget/bakken Mohor i ca. 1.100 meter. Herefter fulgte en laaaang og fed ad singletrack og små grusveje. Turen sluttede i småregn gennem flade majsmarker på mudrede arbejdsveje. Tilbage efter 3:10, heraf ca. 2:30 effektiv kørsel, og 1.000 højdemeter. Øl og æblekage og tilbage mod Ljubljana. Fik en øl med Tomaz og derefter i seng.  

 

 


Fredag 13. juli

Vågnede op med halvtrætte ben, så det blev en rolig dag med byturisme i Ljubljana, hvor jeg fik set borgen, centrum osv. Flyttede fra fængslet til Tomaz' fars lejlighed. Tidligt i seng for at være frisk til lørdag.  

 

 


Lørdag 14. juli

Stod op kl. 3.40! og mødtes med en af Tomaz venner Rok kl. 4. Kørte til Kranj, hvor vi samlede Jani op og videre mod Kranska Gora, mens det langsomt lysnede. Reet cool. Kørte op til startstedet ved Vrsic Pass (1.611 m). Dagens mål var Prisank (2.547 m). startede ud kl. 6 i sol, vindstille og 10-11 grader. Temperaturen stog dog hurtigt og efter en halv time gik vi kun i t-shirts. Vi gik hurtigt i starten for at overhale et par andre grupper, så vi kunne klatre først op ad Via Ferrate stykkerne (hvor der var risiko for faldende sten), hvoraf vi nåede det første efter knap 30 minutter. I starten var det ikke noget specielt, men de blev hurtigt mere krævende og ret spændende. Drejede op gennem et enormt vindue i klippen "Prednje Okno". Herfra gik det uden de store udfordringer langs kammen til toppen af Prisank, som vi nåede efter knap 3 timer. Rok var blevet småsyg og gik tilbage samme vej, som vi var kommet op, mens Jani og jeg fortsatte. Imponerende udsigt mod Razor, Triglav og hele Julische Alpe massivet samt nordpå til Østrig og Grossglockner 100 km væk. Turen gik videre på nordsiden af bjerget og op gennem vinduet "Zadnje Okno". Herefter fulgte en MEGET spændende klatring ned via ferrata. Fik flyttet nogle grænser her. Høj puls og høj koncentration, men følte mig sikker nok. Videre ned langs kammen til passet Skrhina (1995), hvorfra det gik ned på sydsiden af Prisank og tilbage gennem en alpin højslette og senere skov. Sidste stykke via et enormt skredområde. Tilbage ved Vrsic Pass efter lidt over 7 timer. En hurtig afkøling i en flod og derefter direkte til en kinesisk restaurant i Kranska Gora for at tanke op. Tilbage til Ljubljana, sov en times tid, spiste, gik en tur i centrum og så generalprøve på open air opera. Lidt kultur skader vel ikke.
.  

 

 

 

 

 

 


Søndag 15. juli

Stod ret tidligt op, da de havde lovet 35 oC og tog ud at køre MTB i skovene/bakkerne vest for Ljubljana. Først 5 flade km gennem byen, men lige snart, jeg nåede skoven begyndte stigningerne. Klatrede først 300-400 højdemeter op til landsbyen Tosco Celo. Herefter fulgte en række flade km frem til landsbyen Topol, hvorfra turens mål, kirken Sct. Jakob på en af de højeste bakker, blev nået. Imponerende landskab og udsigt til Julische og Kamnische Alpen samt Ljubljana. Alle landsbyerne ligeledes hyggelige og utrolig velholdte - Østrig med hygge. Tog en lidt anderledes tur tilbage, hvor det lykkedes mig at køre forkert, så jeg endte 10 km fra Ljubljana. Flad tur tilbage i stegende sol. Afslapning om eftermiddagen - så bl.a. Michael Rasmussen vinde en etape og få den gule trøje i Tour de France. Så lidt open air korsang/koncert om aftenen.


Mandag 16. juli

Tog med bus til Kamnik kl. 8.30. Skulle vente 2 timer på bus videre til Kamniska Bistrica og besluttede derfor at tomle de små 10 km. Succes. Blev samlet op af den første bil og kørt halvvejs op i dalen. Måtte herefter vente en enkelt bil, inden jeg blev samlet op igen og hele vejen forbi Kamniska Bistrica og helt op hvor vejen sluttede et par 100 højdemeter oppe ad bjerget. Vandt 300 højdemeter på den konto. Startede ved 10-tiden i 900 højdemeter gennem bøgeskov i en times tid. Herefter kom jeg over trægrænsen og ud på en åben skråning, hvor jeg gik i en evighed, inden jeg endelig nåede hytten i Kamnisko Sedlo (1884 m). Fik hurtigt spist lidt mad, inden det gik videre mod dagens først top, Brana (2.252). Smed rygsækken de sidste par 100 højdemeter og nåede toppen uden de store problemer. Mødte en slovener på toppen, som jeg fulgtes med videre til dagens næste top, Turska Gora (2.251 m). Først gik turen dog via en hel del via ferrata ned over passet Kotlici (1.949). Var godt smadret på toppen af Turska Gora. Fed udsigt mod næste top, Skuta (2.532 m), som på det tidspunkt så MEGET høj ud. Ned over et pas i 2.114 m, på tværs af et enormt skredområde og så endelig op mod Skuta, der nu om muligt virkede endnu højere. Var smadret, men fik lidt energi fra et par mars barer og begyndte en, hvad der føltes som MEGET lang, klatring mod toppen. Fik en gave halvvejs oppe, da der pludselig lå to chamoix? på en klippehylde blot 10 meter væk. Fik nogle fede billeder og klatrede det sidste stykke til toppen. Mødte to slovenere på toppen (ingeniører, naturligvis), som jeg fulgtes med resten af dagen. Først en lang og ret flad nedstigning, herefter et stort skredområde efterfulgt af rent månelandskab med 30-40 meter dybe skakter og kratere. Fremme ved hytten "Cojzova Koca" i passet Kokrsko Sedlo (1.793 m) lidt før kl. 18. 7 timer og mere end 2.000 højdemeter. Træt og ømme ben. Og så er der INTET vand i de skide karst bjerge. Fed oplevelse at sidde i hytten om aftenen, stort set uden el og lys, se bjergene blive mørke og høre Leonard Cohan og Johnny Cash på en gammel ghettoblaster.
.  

 

 

 

 

 

 

 

 


Tirsdag 17. juli

Stod op ved 6-tiden, spiste lidt morgenmad og begav mig af sted mod dagens mål, Grintovec (2.558 m), højeste bjerg i Kamnische Alpen, og Kocna (2,540 m), næsthøjeste bjerg. Benene var godt ømme efter gårsdagen, men efter 15-20 minutter kom der mere liv i dem. Igen skyfrit og stort set ingen vind. Temperaturen nåede denne dag 35 oC nede i dalen. Turen til toppen af Grintovec var ret kedelig - blot én lang skråning. Udsigten mod Kocna var til gengæld ret flot. Nåede toppen efter 1,5 time. Slovenerne har et bjergløb fra Kamniska Bistrica i bunden af dalen (600 m) til toppen af Grintovec (2.558 m). Rekorden er 1:15. Løbet blev afholdt d. 29. juli med den norske o-løber Jon Tvedt som vinder på 1:17. Imponerende! Gik videre ned over nordsiden af Grintovec, hvilket var noget mere krævende end sydsiden og flere steder sikret med via ferrata. Herefter fulgte et langt stykke langs kammen, Dolska Skribina, mellem de to toppe. Turen op til Kocna var væsentligt mere krævende med meget via ferrata og et enkelt sted, hvor man skulle helt ned på maven og kravle. På vej mod toppen mødte jeg en bjergløber på et lille træningspas. 45 år+, shorts, t-shirt og en halv liter vand. Han løb fra dalen, op på begge toppe, og tilbage igen. Så var min præstation pludselig ikke rigtig noget særligt. Nåede toppen af Jezersko Kocna (2.540 m) efter 2,5 time. Som sædvanlig imponerende udsigt, dog lå der en del varmedis og bjergene og dalene. Efter en halv times pause gik det videre til søstertoppen Kokrska Kocna (2.520). Der var kun 200.300 meter i fugleflugt, men det tog 30 minutter at klatre ad en masse ret krævende via ferrata. Gik ned på syd/vest siden af Kocna. En rute uden sikring, som bød på masser af klatring via løse klipper fyldt med løse sten og grus. Kom kun langsomt ned. Mødte en 60 år+ mand, med skistave, cowboybukser, skjorte og slidte lædersko Ca. 300 højedemeter nede nåede jeg endelig et stort skred område, hvor man kunne småløbe/skride ned gennem. Eneste ulempe var, at jeg skred så langt ned, at ruten gik opad igen på vej tilbage. Fik kæmpet mig op ad skrænten på sydsiden af Grintovec og var endelig tilbage ved hytten efter 6,5 time. Godt smadret. Der manglede dog fortsat en lille detalje af 1.200 højdemeter ned til Kamniska Bistrica. Fik en cola og så af sted. Det tog en evighed (2 timer) og gav godt ømme knæ. Heldigvis sluttede turen ved en 7-8 grader kold sø, hvor fødderne kunne køles. Slappede af en times tid, inden jeg blev hentet af Tomaz. Spiste hos ham og Valentina om aftenen.
.  

 

 

 

 

 

 

 

 


Onsdag 18. juli

Var godt og grundigt smadret i knæene, så der var dømt afslapning. En temperatur på 35 grader inviterede dog heller ikke til den store aktivitet. Var i centrum om formiddagen og i et mega shopping center om eftermiddagen for at finde udstyr og købe cykeltøj. Kørte en kort tur på MTB om aftenen i bakkerne øst for Ljubljana. Fedt terræn til MTB igen. Punkterede naturligvis længst væk. Slangen passede ikke og limtuben var tom, hvilket medførte 1,5 minuts intervaltræning på hjemturen.


Torsdag 19. juli

Jeg havde planlagt at stå tidligt op og tage til Vrsic Pass og klatre bjerge, men benene var stadig ret visne. Tog i stedet til Bled via tog og bus. Gik fra Blejska Drobrova via Vintgar Gorge, en kløft med sikret vandrerute og masser af turister (ikke uden grund!) og over bjerget/bakken Hom (834 m). Stien forsvandt på nedturen og det var kvælende varmt. Passerde pligrimskirken Sv. Katarina. Slappede af et par timer ved bredden af søen i Bled. Temperaturen virkelig for høj til nogen form for aktivitet. Tilbage til Ljubljana med bus. Var med Tomaz ude og besøge et par af hans kammerater om aftenen.
.  

 

 

 


Fredag 20. juli

Stod tidligt op og ud og køre MTB. Allerede kl. 8.30 var det stegende varmt. Kørte igen i skovene vest for Ljubljana. Først 140 meters stigning over en lille knold og derefter 400 meter op ad uendelig mange serpentinersving til landsbyen Topol. Herefter et langt fladt stykke gennem skov inden en stejl nedkørsel på asfalt (nåede over 60 km/t). Gik en tur i byen om eftermiddagen og ryddede op i lejligheden. Tog med Tomaz og Valentina mod bjergene. Besøgte Valentinas familie på vejen. Herefter videre til familiens hytte, der lå super fedt med udsigt over Bohinj søen. Primitiv og uden el og vand, men kun 100 meter fra søbredden og beliggende i naturreservatet. En lille omgang brød og øl mens det blev mørkt.
.


Lørdag 21. juli

Stod op ved 6-tiden og spiste morgenmad med udsigt over Bohinj søen, hvorefter det gik mod bjergene syd for søen. Tomaz kørte os til Bohinjska Bistrica, men kunne ikke selv gå med i bjergene pga. sit knæ. Turen startede i 750 meter og bød fra starten på hård stigning op gennem skoven. Kort pause ved hytten Crno Goro og herefter videre gennem mere åbent bjerglandskab. Vi nåede toppen Crna Prst (1.844) efter knap 2 timer. Flot udsigt, men varmedisen fortonede bjergene længere væk. Kort spisepause på nærliggende hytte Dom Zarka Jelincica. Herefter gik turen mod vest, svagt op og ned, langs kammen af bjergkæden Bohinjske Gore. Høj sol, svag vind og bagende temperatur. Tog en lille ekstra afstikker op på toppen Raskovec (1.967 m). Mod syd så vi ud over skovklædte, mod nord over stenede cirkusdale med bjergfyr, Bohinj søen og Triglav massivet. Frokost på toppen Rodica (1.966 m). Videre overvejende nedad til toppen Sija og videre over skiområdet syd for Bohinj søen. Var efterhånden godt trætte og forbrændte af solen, så vi tog de sidste 1.200 meter ned. Tilbage ved søen efter ca. 8 timer. Blev hentet af Tomaz og kørte hjem til et velfortjent bad i søen. Grill og is om aftenen.
.  


Søndag 22. juli

Brugte formiddagen på at sejle i kano med Tomaz til den modsatte ende af søen (ca. 5 km). Der var hård, hård modvind og det tog over en time, at nå den anden ende. Tilbageturen tog omvendt kun den halve tid. Imponerende udsigt med 2.000 meter toppe rundt om søen. Masser af folk i og rundt om søen. Fik en middagslur og ryddede op, inden Mads og Julie stødte til om eftermiddagen. Kørte først til Srednja Vas og spiste på en hyggelig restaurant. Parkerede herefter bilen ved Stara Fuzina, hvorefter Tomaz kørte os til turens startsted ved hytten Koca Pro Savici (653 m) ved den vestlige ende af Bohinj søen. Turen startede med 1,5 times hård stigning op til søen Crno Jaz (1.294 m). Stien smøg sig op ad bjergsiden med sektioner med via ferrata. Efter søen fladede det lidt ud hen gennem en dal med en imponerende bjergvæk på højre side. Dalen blev afløst af en ny stigning op mod "7 lakes valley". Så et par hjorte/stenbukke, der fulgte os et langt stykke. Fremme ved hytten Koca Pri Triglavski Jezerin (1.685) ved 9-tiden af tre timers vandring. Blev mødt af et men dog velsyngende kor (der vistnok havde en del øl bag sig). Fik suppe og derefter i seng.  

 

 


Mandag 23. juli

Stod op kl. 6.30, spiste morgenmad og startede turen mod Triglav en time senere. Først et langt stykke op langs søerne i "7 lakes valley", mens landskabet skiftede fra blomsterklædt til stenørken. Gik ud til hytten Prehodavic, hvorfra der var en imponerende udsigt over mod Prisank, Razor og Soca dalen. Måtte dog gå tilbage, da vi ikke havde det rette udstyr til at fortsætte ad ruten den vej. Tilbage på ruten gik turen op gennem Hribarice. En tør karst stenørken omgivet af bjerge. En mindre nedstigning og endelig frokost ved hytten Trzaska Koca i Doli passet (2.164 m). Varmt som altid. Videre ad italienske militær stier op på et plateau foran foden af Triglav. De sidste ca. 350 højdemeter til toppen gik for en stor del via ferrata, dog ganske simple de fleste steder. Toppen blev nået kl. 14.30. Trods enkelte skyer en imponerende udsigt fra Triglavs (2.864 m) over hele massivet. Desværre blokerede varmedis for bjergene længere væk. Nedstigningen gik langs bjergkammen. En spændende tur med stålwire næsten hele vejen. Passerede mellem toppen Mala Triglav (2.725 m) på vejen ned. Fremme ved hytten Dom Triglav (2.461 m) ved 16-tiden. Møste en slovensk familie med to drenge på hhv. 6 og 10 år. Lillebror kom med op på Mala Triglav og storebror helt til toppen - og de var startet ved Bohinj søen samme dag. Så var vores tur jo ren børnemad. Fik en øl, en lur, mad, lidt kortspil og så i seng. Vinden blæste gradvist op, og det var nærmest storm i løbet af natten.
.  

 

 

 

 

 

 


Tirsdag 24. juli

Stod op kl. 6 og startede nedstigningen af de knap 2.000 højdemeter tilbage til Bohinj søen. Stærk vind, så goretex jakkerne kom endelig i brug. Morgenmad ved hytten Vodnokov Dom. Efter hytten kom vi ned i skoven og hurtigt væltede det op med blomster og planter. Ned, ned og ned. Det fortsatte i en evighed. Eneste ændring var skift i bevoksningen. Efter 4 timers og 1.700 meters nedstigning nåede vi endelig ned i bunden af dalen i knap 700 meter. Herefter faldt det jævnt de sidste par km. Turens sidste stykke blev peppet lidt op, da vi gik langs floden Mostrica, der havde eroderet en 30-40 meter dyb kløft ned i kalkklipperne. Passerede en flok canyoning folk på vejen. Endelig fremme ved bilen ved 12-tiden. Velfortjent bad i søen, stor frokost på samme restaurant i Srednja Vas som om lørdagen og derefter til Kamnik og indkvartering. Kraftigt tordenvejr og regnvejr om eftermiddagen/aftenen. Første dag med regn indtil nu. MHS og DJ ankom kl. 3 om natten.  

 

 


Onsdag 25. juli

Kørte til Skocjan hulerne i karstområdet i den sydvestlige del af Slovenien og tog på en 2 timers rundvisning. Imponerende - de største huler jeg nogensinde har set! Første del af turen gik gennem "klassiske huler" med drypsten, gardiner og søjler, mens anden del gik gennem en enorm hule med en flod i bunden. 50 meter ned til floden og 50 meter op til loftet. Meget, meget imponerende. Udgangen fra hulen var også helt speciel gennem flere store kløfter. Kørte videre til Piran ved Adriaterhavkysten. Landskabet skiftede hurtigt karakter til typisk middelhavsbevoksning - tørt, pinjetræer og oliventræer. Og så et helt lyseblåt hav. Brugte et par timer i Piran på badning i 25 grader varmt vand samt lidt sightseeing. Nåede lige at se de sidste 5 km af Tour de France, hvor Michael Rasmussen vandt sin anden etapesejr - inden han blev trukket ud af løbet om aftenen. Tilbage til Kamnik og sen aftensmad.  

 

 

 

 

 

 


Torsdag 26. juli

Første dag med konkurrencer. Kørte 40 minutter i bil og gik derefter 250 højdemeter op til målområdet. Terrænet var dog hele turen værd - noget af de sværeste terræn, jeg nogensinde har løbet o-løb i. Trods kun 6,8 km brugte jeg 81 minutter. MHS blev 3'er og DJ 3'er. Målområdet lå på Velika Planina med udsigt til de karakteristiske hyrde hytter og utallige nysgerrige køer. Vejret var perfekt og man blev godt stegt. Øl og grillmad ved en af hytterne og derefter hjem. Gik en tur i Kamnik om aftenen. En flot og hyggelig gammel by.
.  

 


Fredag 27. juli

Anden etape gik ligeledes oppe på Velika Planina, så vi måtte igen slæbe os den lange vej op på plateauet - denne gang gik banen dog ude i det åbne område. Var godt tung i benene, så ingen topplacering denne dag, men DJ vandt vist H35. Kørte hurtigt hjem fra pladsen og ind til Ljubljana. Mødtes med Tomaz og Valentina, mens de andre så borgen mm. Resten af eftermiddagen og aftenen gik med øldrikning, spisning, dessertspisning og mere øldrikning på forskellige cafeer langs floden.
.

 

 


Lørdag 28. juli

Tredje etape var kortdistance på en lille klat skov nær byen Morzinje på vejen mod Celje. Spændende terræn med mange karst huller. Igen stegende varmt, så efter løbet tog vi et hurtigt bad i Savinja floden, der havde samme temperatur som vesterhavet på en god sommerdag. Brugte eftermiddagen på at køre om i dalen Logarska Dolina. Kørte først via en 'scenic route' (grusvej og ret ringe grusvej) med en fantastisk udsigt mod Logarska Dolina og nordsiden af Kamnische Alpen. Siden kørte vi op i bunden af dalen, hvorfra vi gik op itl Savinja flodens udspring - et 90 meter højt vandfald. Vejret blev efterhånden mere overskyet, men flere steder var udsigten sublim. Ledte efter spisesteder hele vejen hjem, men endte op på en kinesisk restaurant i Kamnik.
.


Søndag 29. juli

Fjerde etape var langdistance og igen nær Morzinje. Som 3. etape igen et spændende karst terræn. Jeg løb et teknisk perfekt løb - fed, fed o-oplevelse. Igen bad i Savinja floden efter løbet. Spiste pizza, efter 1,5 times ventetid, i Kamnik om aftenen, inden Tomaz og Valentina kom forbi.


.


Mandag 30. juli

Regnen startede i løbet af natten og den blev ved og ved! 13 grader i dalen og pis-regn. Løb en halvlang bane nær Narzarje. Egentlig ret fedt terræn, når man først kom i gang og regnen gjorde det bare hårdere, hvilket passede godt. Valgte dog at køre tilbage til Kamnik direkte efter løbet. Havde festmåltid med alle madresterne om aftenen.

 

  1 2 3 4 5 Samlet
Vinder 1.06.40 40.22 28.28 1.01.52 56.36 4.20.41
Michael 1.08.37 (3) 52.33 (53) 34.21 (30) 1.14.26 (34) 1.06.43 (29) 4.56.40 (19)
Jesper 1.20.42 (36) 49.03 (29) 32.57 (23) 1.10.19 (20) 1.05.08 (20) 4.58.09 (20)
Mads 1.28.05 (57) Udg. 32.28 (20) 1.09.07 (12) 1.01.00 (?) -

 


Tirsdag 31. juli

Jeg havde planlagt at stå op kl. 5 sammen med MHS for at tage ud og løbe op på en top i Karawanke bjergkæden. Kl. 5 var det dog fortsat skyet/tåget, så planen blev droppet. Vi stod i stedet op kl. 7, smuttede i løbetøjet og spiste morgenmad i bilen. Planen lød på at løbe op på toppen af Konj (1.801 meter), et bjerg mellem Velike Planina og Kamniske Alpen. Kørte nordpå til liften op til Velika Planina og startede turen i ca. 500 højdemeter. MHS lagde ud i højt tempo, men den stejle stigning på gennem skoven fik hurtigt dæmpet tempoet hos os begge. Flere steder var stigningen så stejl, at vi måtte gå. I ca. 1.200 meter nåede vi endelig plateauet. Det var dog en stakket frist, for kort tid efter gik det atter opad. Stien blev nu så stejl og stenet, at lå var stort set umuligt. 150 meter under toppen skiftede bevoksningen fra fyrreskov til bjergfyr og der var udsigt til toppen. Den blev nået efter 1.42. På det tidspunkt var vi begge godt stegte, men heldigvis var der er flot udsigt som belønning. Velike Planina mod, Kamniske Alpen mod nord, skovklædte bjerge/bakker mod øst og vest, og alle dalene fyldt op med skyer. Jeg havde regnet med, at turen herefter ville gå langs en bred kam. Jeg tog fejl. Turen fortsatte langs en smal og særdeles stejl kam, der over lange strækninger var sikret med via ferrata. Efter ca. 20 minutters løb/klatring nåede vi passet Presedljaj, hvorfra turen gik af en lidt større sti ned gennem en dal med Kamniska Beia vandløbet i bunden. Et stykke nede overraskede vi en flok på 7-8 gemser på en af skråningerne. Efter stort set ikke at have strukket benene helt ud på hele turen nåede vi efter lidt mere end 2 timer endelig ned mod bunden af dalen, hvor det fladede ud, og hvor vi fandt ud af, hvor ømme vores ben var. Tilbage ved bilen efter 2.25.

Spiste de sidste madrester, ryddede huset og kørte til lufthavnen. Flyveturen fra Brnik til Zürich var en perfekt afsked, da vi fløj syd forbi Kamniske Alpen, drejede rundt så man kunne se Adriaterhavet og passerede direkte hen over Triglav. Alt sammen stort set skyfrit. Tilbage i KBH om aftenen.