Tatra 2005

Byferie i Budapest samt vandring og klatring i Tatra-bjergene

 

Dag 1: 2. september

Var først hjemme fra arbejde kl. 17, så der var lidt stress, da flyet fløj kl. 20. Havnede ved siden af en enorm mand og havde således en lidt presset flyvetur. Ankom til mildt vejr i Budapest. Hygge hos Andras indtil vi røg i byen til 'en enkelt øl' vi var på udendørs diskotek på universitetet til kl. 4 .

 

 


 

Dag 2: 3. september

Tømmermænd Gik en kort tur i parken, forbi Heltepladsen og slottet. Kørte til Baja ca. 200 km fra Budapest med Andras og Antilla. Usle veje og masser af småbyer. Majsmark efter majsmark. Mødtes en række af Andras' venner i et fritidshus indrettet i et bådeskur. Lokal Donau fiskesuppe, en gåtur til Donau, bordtennis, afslapning, øl, vin osv. .
.  

 

 


 

Dag 3: 4. september

Stenerdag. Afslapning hele formiddagen i solen i 20+ grader og ingen vind. Om eftermiddagen var der dømt speedbådsrace ned af Donau til en lille strand. Havde beachvolley turnering på vores eget primitive stadion. Tilbage til Budapest, hvor Emma stødte til. Spiste enorm pizza inden vi tog til vinsmagning / vinfestival i parken. Så et ungarsk 100 mand stort sigøjnerband. Uvant finkultur men sjov oplevelse.

 

 


Dag 4: 5. september

Tilbragte det meste af formiddagen på et kinesermarked med uendelig mange boder, der alle mere eller mindre solgte det samme tøj og de samme sko til ingen penge. Jeg købte intet - Emma købte alt. Tog toget til Poprad om eftermiddagen. Turen var forholdsvis begivenhedsløs og bød primært på majs- og solsikkemarker. I Slovakiet skiftede landsbyerne og landskabet karakter og blev hhv. mere velholdte og mere kuperede. Ankom til Poprad ved 20 tiden, blev indkvarteret på et kommuniststilinspireret hotel med smukt dekorerede værelser! Mad og øl..

 

 


 

Dag 5: 6. september

Spiste morgenmad på hotellet, købte proviant og kørte med 'elektricy'-toget til Stary Smokovec. Vi mødtes med vores Gerlach guide, der dog havde knæproblemer, men havde fundet en afløser. Han viste sig at være helt suveræn, så det var nok ikke noget dårligt byt. Vi tog kabeltoget op til Hreinok og så var vi klar til at starte vandreturen. Første del af turen gik ad 'Tatranska magistrala', vandreruten for foden af Tatrabjergene, indtil 'Zamkovskeho Chata', hvor vi drejede op gennem dalen 'Mala Studena dolina'. Her fra tyndede det gevaldigt ud i antallet af turister. Vi gjorde et kort stop for at spise på vej op gennem dalen og et stop for at samle energi ved 'Teryho Chata'. Udsigten var imponerende. Videre fra hytten mod passet 'Priecne sedlo' (2352 m), hvorfra der var en super udsigt over de to dale 'Mala Studena dolina' og 'Vel' Studena dolina'. På den sidste strækning op mod passet var der opsat kæder som hjælp. De var dog ikke specielt nødvendige. Fra passet kunne man se til hytten 'Zbojnicka Chata', hvor vi skulle overnatte. Var fremme ved 18-tiden. Fik mad og øl og mødte Ian fra England, som vi fulgtes med dagen efter. Om aftenen var det skyfrit og man kunne se uendelig mange stjerner.
.  

 

 

 

 


 

Dag 6: 7. september

Startede dagen med en hård opstigning til passet 'sedlo Prielom' (2290 m), der som vanligt bød på en imponerende udsigt. Ian mente han havde været ved at dø på vejen op til passet, men en polsk pige mente ikke hans beretning hørte hjemme og kom med den smukke bemærkning 'Be quiet, this is special place!" Fra passet fulgte en spændende nedstigning vha. kæder og jerntrin inden det igen gik op mod næste pas, 'Porsky Hreben' (2200 m). Vi holdt en kort pause inden vi smed rygsækkene og gik den sidste lille etape op til turens første bjergtop, 'Vychodna Vysoka' (2428,6 m). Imponerende udsigt mod 'Lomnicky stit', 'Gerlach' og 'Rysy'. Spiste frokost tilbage ved 'Porsky Hreben', hvorfra man kunne se ned på såvel Polen som Slovakiet. Den sidste del af dagens etape gik ned gennem dalen 'Kvetnica' til hotellet 'Sliezsky Dom', hvor vi tilbragte de næste to dage. Øl, middagslur, mad og øl.
.  

 

 

 

   


 

Dag 7: 8. september

Mødtes med vores guide, Tibor, kl. 7 og startede turen mod 'Gerlach' (2654,6 m), Slovakiets højeste bjerg. Første del af ruten gik tilbage op gennem 'Kvetnica', men hurtigt drejede vi dog fra stien og over til kanten af dalen. Her fik vi klatreseler på og begyndte opstigningen. Den første del var lidt teknisk svær, men herefter var det ganske simpelt resten af vejen op til et pas langs kammen af bjerget. Fra passet vandrede og klatrede vi videre på syd og vestsiden af 'Gerlach'. Efter en lille times tids klatring fik vi det første glimt af toppen. Vi fortsatte videre mod toppen igen med en blanding af vandring og enkel klatring. En del andre grupper var startet kl. 6, så der var en 10-15 stykker på toppen, da vi ankom (vi nåede dog også at indhente en hel del grupper). Spiste frokost, tog billeder og nød udsigten over de skyfri bjerge. Nedstigningen skete at sydvestsiden af 'Gerlach'. Det meste var vandring og småklatring, men på enkelte steder var der opsat ståltrin, så der skulle klatres lidt. Vi holdt pause ved søen 'Batzovske Pleso', hvor Emma lod sig overtale af guiden til at bade i det ca. 7 grader kolde vand. Fra søen gik det hurtigt tilbage ad 'Magistrala' til afterhiking, afslapning og aftensmad.
.  

 

 

 

 

 

 

 

   


 

Dag 8: 9. september

En lang dag ventede, så kl. 7 gik vi ned til 'Tatranska Polianka' og tog 'elektricy' til 'Popradske Pleso'-station, hvorfra vi vandrede op til hotellet ved søen 'Popradske Pleso'. Guiden fra dagen før havde sagt, der altid var plads her, hvilket dog desværre ikke gjaldt for denne dag. Vi måtte derfor ændre vores planer og fik booket plads på et hotel i 'Strebske Pleso', hvilket forlængede vandreturen med en time. Vi pakkede en lille rygsdæk og vandrede mod toppen af 'Rysy' (2498,7 m), det højeste bjerg i Polen. Ruten var meget populær og på nogle strækninger, var det ren folkevandring. Vi så desuden et par 'Tatra sherpaer', der var ved at bære fadøls fustager op til bjerghytten 'Chata pod Rysmi'. 70 kg og 750 højdemeter! Vi kom hurtigt op til hytten og spiste en velfortjent omgang varm frokost. På vej det sidste stykke mod toppen kom turens mest skræmmende oplevelse. Et flere sekunder langt skrig efterfulgt af desperate råb om hjælp. Jeg så en mand vinke med armene et par 100 højdemeter over, der hvor vi stod. Jeg smed rygsækken og spænede/klatrede derop. Da jeg kom frem så jeg, at det var en hollænder, der var faldet 6-7 meter og havde åbent benbrud. Jeg spænede tilbage ned på vandrestien, for at hente vores vandrestave for at kunne stabilisere bruddet. Da jeg kom tilbage var der dog kommet flere folk til heriblandt en læge, der var ved at forbinde benet. Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne gøre mere og vente tilbage til vandreruten. Hollænderne klaterde uden for de markede stier uden sikkerhedsudstyr og guide, hvilket var tåbeligt. Af de mere end 100 mennesker, der må have kunnet høre råbene om hjælp, var vi 5 der klatrede op på bjerget. Dette finder jeg mere skræmmende!
Den sidste strækning mod toppen af 'Rysy' var simpel. Vi fik skudt en masse billeder inden der kom nogle skyer rullende ind. På vej op og ned så vi, at Slovakerne forsøgte en lande en helikopter til at fragte hollænderen ned, dog uden held og i stedet sendte de klaterede op, for at fragte ham ned på båre.
Vi gik i hurtigt tempo tilbage til 'Popradske Pleso', hentede min rygsæk og gik til 'Strebske Pleso', hvor vi opdagede, at vi havde bestilt plads på et 3-stjernet hotel! - en noget uvant oplevelse efter bjerghytterne.

.  

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Dag 9: 10. september

Dette blev en noget stresset dag, da vi skulle med toget tilbage til Budapest, men lige ville havde det sidste bjerg med inden, 'Krivan' (2493,7 m), som er Slovakiets nationalbjerg. Den første times tid var forholdsvis flad gennem dele af den stormvæltede skov for foden af bjergene. De sidste to timer gik det dog konstant op med ca. 1000 højdemeter. Det var fascinerende at se skiftet i vegetationszoner på den første del af opstigningen. Den sidste del gik over de sædvanlige blokfelter. Der var om muligt flere folk end dagen før, men mod toppen tyndede det ud. Pga. tidspres delte vi os op, så det var kun mig der nåede toppen. Herfra blev der skudt et par billeder, udsigten blev nydt i 5 minutter (imponerende skue på langs af hele Tatra bjergkæden) inden det igen gik ned. Frokost blev indtaget i gang/småløb. Vi nåede toget med 5 minutter og kørte mod 'Stary Smokovec', hvor der var tid til 1 times indkøb. Herfra videre mod Poprad og Budapest. En 6-7 timer lang og ikke videre spændende tur.

 

 

 

 


Dag 10: 11. september

Afslapningsdag. Spiste brunch med Andras og hans kæreste, shoppede lidt, gik gennem borg-kvarteret, var til vinsmagningsfestival i borgen og gik afsluttende tilbage gennem centrum af Pest. Vinfestivallen var imponerende. Massevis af boder og mennesker. Fløj hjem næste morgen kl. lidt over syv. Ubehageligt ...