Kebnekaise 2004

Jeg havde optjent et par flextidsdage, så da Fredrik ringede og spurgte om jeg skulle med til Kebnekaise, var der ikke den lange betænkningstid. Det blev som ventet en god tur, selv om vejret ikke var helt perfekt ... Vi endte med at være følgende personer. Fredrik, Kajsa, Marco, Marika og mig.

Torsdag 16. september 

Fløj til Kiruna over Stokholm. Vejret var flot det meste af vejen og der var god udsigt hele vejen nordpå over Småland. Under indflyvningen til Kiruna (den mindste lufthavn jeg har set) var det helt klart og der var et imponerende udsyn over søer, moser og fjelde med sne drysset over toppen. Ankom til Kiruna ved 14 tiden. De andre kom først op kl. 23, så jeg brugte ventetiden på at gå en tur frem og tilbage til Kiruna, blandt andet gennem en forholdsvis våd mose ... I Kiruna foregår der ikke meget midt i september måned! De de andre var ankommet hentede vi lejebilen, kørte en runde om kirken i Kiruna (flotteste bygning i Sverige) og kørte videre mod Nikkaluokta. Der var masser af nordlys over hele himlen - meget mere end jeg tidligere har set. Vi slog telte op og krøb i soveposerne. Da det var skyfrit, blev det pissekoldt - minus 8 faktisk. For at holde varmen endte vi med at ligge 5 personer i et 3-mands telt.

Fredag 17. september

Vejret var perfekt til vandring om fredagen. Helt klart og et par graders varme. Vi pakkede hurtigt sammen og gik ind gennem dalen mod Kebnekaise Fjällstation. Nordland er en måned foran resten af Sverige, så træerne var allerede begyndt at tabe bladene. Turen gik gennem skov og over moser. Det var sidste weekend, der var åbent på Fjällstationen, så vi var stort set alene. Brugte ca. 6 timer på de 19 km ind til stationen.

Lørdag 18. september

Stod op kl. 6, da vi havde planlagt afgang til kl. 7. Vejret var rimeligt, kun enkelte skyer over fjeldene. Vi fik hurtigt pakket et par rygsække og gik afsted mod Kebnekaise. De første par km var flade, men herefter begyndte det hurtigt at stige. Vi spiste ikke mange højdemeter, før der begyndte at ligge sne og is og det blæste op. På vejen op mod mellemtoppen 'Vierranvarri' blæste det kraftigt og regnede med is. Ikke nogen udelt fornøjelse. Varderne på toppen mindede om en tilsneet kirkegård. Fascinerende. Pga. vejret blev det blev ikke til mange pauser og vi begyndte hurtigt opstigningen til 'Topstugan'. På turen hertil skiftede det fra regn/is til mere regular sne. Topstugan var meget hærget, så det blev kun til en kort pause inden Fredrik, Kajsa og jeg gik videre mod toppen. Marco og Marika frøs og gik tilbage. På kortet var der kun ca. 1000 meter og 200 højdemeter fra stugan til toppen. Vi regnede derfor med at kunne klare det på 20 minutter. Vi tog fejl. På vej mod toppen mødte vi to nordnænd, der var startet 20 minutter før os. De kunne ikke finde toppen, da sigten var nede på bare 25 meter. Vi fulgtes et stykke videre opad inden de gav op og vendte om. Efter knap 40 minutter nåede vi frem til den øverste snedrive. Det blæste som bare fanden og man kunne ikke se en brik, men det var faktisk ikke specielt koldt. Vi tog nogle billeder og film inden vi hurtigt gik tilbage. Vi holdt ikke mange pauser undervejs og kom hurtigt ned og ud af sneen. Der var en enkelt stor snefane på vejen, hvor Kajsa brillierede med sin kælkningsteknik! Var tilbage godt trætte ved 17 tiden efter 8 timers strabadser. Bad, sauna og mad.

Søndag 19. septemberaugust

Vejret var usselt den sidste dag. Det regnede HELE dagen. Vi vandrede tilbage uden mange pauser. Pigerne tog båden en del af vejen, mens vi andre gik ilmarch. Halvvejs tilbage holdt vi en længere pause hos nogle samer, der serverede vafler m.m. Den udendørs 'Lap Danalds' var lukket. På vej tilbage med bilen kom vi forbi et motocross stadion, hvior vi så et par runden. Flyveturen tilbage til København var ikke specielt spændende, bortset fra omkring Stockholm, hvor vejret var fint.

Generelt var det en god tur med masser af oplevelser, selv om vejret på topturen ikke var helt perfekt ;0)