Rumænien 2001 og Interrail i Østeuropa

På denne side findes en rejsedagbog fra min tur med Interrail gennem Polen, Tjekkiet, Østrig og Ungarn samt min deltagelse på et BEST kursus i den sydvestlige del af Karpaterne nær Timisoara i Rumænien.

 

 

 

06-07-01 Afrejse fra Danmark

Havde arbejdet på kontoret den sidste 1½ uge. Temperaturen var steget og steget og vejret var blevet bedre med 27-28 oC de sidste par dage. Pjækkede hjem kl. 15 og tog til stranden onsdag og torsdag. Fredag (i dag) var vejret stadig super. Havde aftalt at mødes med de andre på Østerport. Kom med et tidligt tog og nåede at sidde 20 minutter i solen op ad glaspyramiden foran stationen. Herligt. En rigtig lækker dansk sommeraften med ingen skyer og ingen vind. Kun Louise dukkede op, og vi slentrede gennem Kastellet ud til Polens færgen. Efter lidt hustlen lykkedes det os at overtale en mand til at tage os med ombord på færgen – 100 kroner sparet per mand, det var helt ok. Vi fik en flot udsejling på bagdækket med solnedgang over Købehavn og et par kolde øl på bordet. Vi nåede aldrig op i poolen og få drinks med sad i stedet og hang ud indenfor. Ved 1-tiden gik vi til ro.

 

Solnedgang over København

 

 


 

07-07-01 Togrejse i Polen

Ankomst til Swinoujscie i strålende sol. 2 timers ventetid inden et direkte tog kører mod Gliwice. Tiden bruges på at spise is, drikke cola, nyde vejret og kigge på lokalfærgerne, der sejler i pendulfart over Oder-floden. I toget lykkedes det os 4 at kapre en kupe til 8 mand. Ved ikke om vi allerede nu lugter så dårligt, at vi skræmmer alle andre væk. Sydpå går det over Stettin, Poznan og Lublin. Det er stegende varmt, alle vinduer rulles ned, men selv uden T-shirt sveder man. Togturen er på 10½ time. Vi fordriver tiden med kortspil og med at spise. Landskabet i denne del af Polen er ikke noget at skrive hjem om. Flade marker og masser af skov. Jeg har fået vinduespladsen og kan med misundelse se på alle de polakker, der bader i de floder og åer vi passerer. Ved 8-tiden er vi i Gliwice. Vi afhentes på stationen og vandrer ind til det kollegium, som Louise og Vedad skal bo på. Efter et bad er vi klar på noget mad. Turen går tilbage til centrum sammen med et par spaniolere. En polak anbefaler os et sted at spise. Lidt dyrt og med et band af tvivlsom kvalitet. Maden var dog superb. Efterfølgende får vi en øl på byens torv.  

Tjaaaaaaa

Anti-turisme

 


08-07-01 Ankomst til Krakow

Tidligt op og af sted mod Krakow. På hovebanagården bliver vi nærmest overfaldet af nogle jordbær folk, der vil have os til at bo på deres hostel. Prisen lyder på 45 zl. Vi har dog fået et tlf. nummer på BEST-gruppen i Krakow og desuden set i turen går til Polen, at man kan bo på kollegier. Ordet ’dormetory’ får straks prisen til at falde til 35 zl. Vi lader os overtale og kører mod deres hostel. Det viser sig nu, at det ligger lidt langt fra city og det drejer sig om 3-4 mands værelser. Vi ringer til et andet hostel, der koster 20 zl. Vi begiver os derover. En flink dame fortæller, at de i nabobygningen udlejer 2 mands værelser. Hermed lykkes det os at få et værelse til 40 zl (100 kr) per mand per nat. Stedet ligger lige over for hotel Cracovia, hvor jeg boede med mor og far i starter af 90´ erne, og der er desuden kun 10 minutter til centrum til fods. Efter en frokost ude på vores terasse (som er bygningens tag) tager vi ind til centrum. Vi tager den sædvanlige turisttur med markedspladsen, markedshallen (hvor de stadig sælger håndlavede træ-skakspil for 60 kr – uheldigvis har vi ingen plads, ellers gode julegaver), kongeslottet med domkirken, den ildspyende drage, en neger inden i en skumgummidrage, som Majken lader sig fotografere sammen med og giver ham penge for. Han blev meget overrasket, da han egentlig bare gik og reklamerede for en restaurant. Det flotteste sted på turen er, som jeg husker fra sidst, den gamle bymur, hvor de sælger malerier. De fleste er af ’kronhjorte-typen’, men et par er meget pæne. Prisen er på 1000 kr, så vi køber ingen. Spiser et par kebab’er, tager et power-nap tilbage på kollegiet og drager derefter tilbage i city, hvor vi får et par øl på markedspladsen inden de smider os væk ved 1-tiden. Har fundet ud af, at jeg nok har glemt min trøje på færgen, så jeg går rundt i min Farum jakke og ligner en reklame for Peter Brixtofte. (trøjen lå i min rygsæk, jeg fandt den en uge senere …)  

Wawel slottet i Krakow

Den onde drage (til venstre)

 

 


09-07-01 Wiedliszca-minen

Alle museer er lukkede i dag, og i stedet går turen med bumletog til Wiedliszca, hvor Polens største turist attraktion, saltminerne, ligger. Det er 3. gang jeg er her, men turen er stadig en oplevelse. Kan mærke at jeg er blevet ingeniør siden sidst, så jeg beundrer mange gange de imponerende trækonstruktioner i stedet for at se på saltskulpturer, hvoraf nogle umiskendeligt minder om tyske havenisser. Tilbage i Krakow går vi en tur i den jødiske bydel, hvilket dog er lidt af en skuffelse. Ikke noget historisk stemning her, i stedet afskallede bygninger og byggetomter. Smutter til kollegiet og får et power-nap på taget. Tager tilbage til centrum til pizza og øl på torvet. Vi når desuden at høre trompetspilleren i kirketårnet et par gange.  

4 stjerners hotel med egen terasse


10-07-01 Krakow – Wien

Sidder i øjeblikket i toget mod Wien på den tjekkiske grænse. Vi ved ikke rigtig, hvad der sker, men vi bevæger os nok videre om lidt … Vi har haft et par gode dage i Krakow. En by jeg gerne tager tilbage til igen. Der sker ufatteligt meget i Polen i disse år, og generelt virker det som, at det går fremad for de fleste. Folk smilede og alle var flinke. Mange unge talte engelsk og virkede optimistiske. Der må dog stadig være enorme forskelle. I centrum var der utroligt mange sikkerhedsvagter og politi, og det virkede lidt som om, at de var der for at holde fattige væk fra turisterne. Vi så dog ingen kriminalitet og kun få tiggere på banegården, så måske er det bare for at få turisterne til at føle sig trygge. En sidste iagttagelse: byen var ren og velplejet overalt. Pænere end Købehavn faktisk.

Vi kom over grænsen forholdsvis hurtigt og nåede Wien ved 18-tiden. Der var aircondition i toget, så det var lidt af et chok at af i Wien til små 30 grader. Vi tog ind til Andras’ arbejde og hentede ham. Derefter gik turen til Pötzleindorf, hvor aftensmaden stod på eksploderede pølser og pizza. Om aftenen tog vi ind på Rathausplatz, hvor der var ca. 40 boder, der solgte sprut og mad. Vejret var super godt og der var totalt fyldt med mennesker. De havde desuden sat en storskærm op, hvor de normalt viste film. I dag var det dog klip fra 2. verdenskrig, og jeg var lidt forundret over at se Hitler, tyske soldater og Hagekors.

 

 

 

 

 


 

11-07-01 Alte Donau

Dagen startede lige så varm som gårsdagen, så vi drog mod Alte Donau for at bade. Vandet var super, præcist som jeg huskede det. Vejret holdt dog ikke og efter et par timer drog vi videre. Vi fik kebab påSchwedenplatz, tjekkede togtider på Westbahnhof, købte trøje på Mariehilfer og kørte hjem i regnvejr. Aftensmad på Einstein og et par øl på Charlie P’s, hvor musikken var høj og elendig.  

 

Fars bil

 


 

12-07-01 Turister i Wien

Dygtige turister igen. Tjekkede først e-mail på en cafe ved Schottentor og var derefter klar. Majken blev sendt ned og kigge på skeletter og kranier under Stefansdom, mens jeg tullede lidt rundt. Vi spiste frokost ved et springvand ved siden af Kärntner Strasse. Jeg tror vi kom med på mindst 25 billeder, hvor vi spiser syltetøjsmadder. Videre mod Hundertwasser Haus og Kunsthaus Wien. Ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om arkitekturen, men anderledes er det helt sikkert … Tilbage til city og Oper, Hofburg og Sachertorte. Det var planlagt at tage hele den historiske rundtur, men et 5 minutters hvil i Burgpark kom til at vare 1½ time. Ikke noget dårligt bytte. Ungarsk aftensmad hos Andras og derefter til Altes AKH med Jasko og Alen ( bosniere) til et par Weissbier. Rigtig hyggeligt, og jeg fik snakket lidt prøjsisk igen.

 

 

HundertwasserHaus 

 

 

HundertwasserHaus igen

 

 

 

 


 

13-07-01 Wien – Timisoara

Abfahrt nach Rumänien. Først med hurtigtog til Budapest. Spottede nogle af de svenske deltagere i første hug. Ikke svært at finde 2 svenske blondiner i Ungarn. Videre med bumletog over, hvad der føltes som den uendelige ungarske Puscta (steppe). Kæmpestore marker og få gårde og enkelte små landsbyer. Næsten ingen byer. Efter passage af den rumænske grænse rykkede vi et par divisioner ned … Forfaldne huse, endeløse rækker af udrangerede rustne togvogne, oksekærrer, gåseflokke. Ikke sket det store siden 1996 … Mest skræmmende var det at se en gruppe 12-13-årige bør sidde og sniffe lim fra poser. Mødte to østrigere i toget. Fik en lang snak med den ene, hvilket satte nogle tanker i gang. Han var ingeniør og havde ’spildt’ de sidste 15 år af sit liv ved at arbejde 60 timer om ugen. Blev afhentet på Timisoara banegård og gik derefter til kollegiet, hvor vi skulle overnatte den første dag. Positivt overrasket over, at byen var så ’lidt’ grim. Gik en tur om aftenen bl.a. gennem totalt mørklagte parker (godt mor ikke vidste det) og så centrum, der faktisk var meget flot – meget var blevet restaureret efter revolutionen i 1989. Blev millionær da jeg vekslede 2000 ÖS til 3.2 mio. lei.  

 

Togtur fra Budapest til Timisoara

... og varmt

Der var fladt ...

Pickup service på stationen

 


 

14-07-01 Ankomst til bjergene

Med bus mod bjergene. Lettere uorganiseret planlægning for at sige det pænt. Stop ved et lille kloster gravet ind i klippevæggen. Bedste stop var ved en flod. Selv om vandet kun var 16-17 grader, så var det vidunderligt at bade. Havde ventet at lejren ville ret øde, men den lå kun 100 m fra vejen og her er en del rumænske turister. En lille å løber tæt forbi og vi har allerede badet et par gange. Vandet er fuldstændig klart, lækkert. Rimelig forsinket frokost (17.30), herefter lidt klatretræning op i et træ og endelig aftensmad klokken 24… Herefter hygge og lidt for mange lær hinanden at kende/stå i rundkreds rundt om bålet lege.  

 

Øhhh, hvem har styr på noget?

 

Vi bader

 

Maria

 

Vi bader igen 

 

Kloster

 

 

... og bader

 

Ankomst til 'Base camp'

 

Træklatring

 


 

15-07-01 Vandretur

Sidder i øjeblikket og venter på at vi skal ud og vandre. Informationen er lidt sparsom, men det virker som om vi måske ikke kommer hjem i aften?? …

Er kommet tilbage igen. Vi nåede ikke hjem i går, men det kommer vi tilbage til. Startede på en lang opstigning. Vi skulle gå sammen alle 25 styk. Troede ikke det ville fungere, men det gik faktisk fint. Vi holdt en del pauser, hvor der blev tanket op med vand og sukker. Spiste desuden masser af blommer, hindbær. Kirsebær og skovjordbær på vejen. Udsigten var utrolig efterhånden som vi kom højere op. Bøgeskov beklædte kalkstensbjerge. Mange af dem ret afrevne. Minder nok mest om Slovenien. Det sidste stykke op til toppen gik over blomsterklædte marker og til sidst blot græs. Kravlede det sidste stykke op til 1500 m, og udsigten var fantastisk. Bjerge hele vejen rundt. Små landbrug og marker/enge i dalene. Varmedisen gjorde, at der var masser af blå bjerge. Der var ret kraftig vind, men man kunne sagtens finde læ. Efter toppen gik vi ca. 1½ time, hvorefter vi slog ’lejr’ i en lille dal. Drengene havde slæbt soveposer med og pigerne underlag. Vi fik et meget sparsomt måltid mad og faldt derefter i søvn under stjernerne. Talte selvfølgelig først et par stjerneskud.  

 

 

Vi tanker op med vand
...og sukker
Basecamp er nede i dalen
Association ;0)
Vi vader
Rita, ??? og Fredrik
Ihhh så pænt
Så begavet han ser ud ...
Pause
På vej mod toppen
Vi kom nede fra venstre side
Der skulle vi op
Matilda + Maria
Team Scandinavia I
Team Scandinavia II
Scandinavia+
man skulle nok have været der...
Pænt ikke?
Nøjjjj
Ihhhhh
Ahhhhh


 

16-07-01 Vandretur II

Vågnede klokken 7.30 efter en ret urolig nat. Vågnede mange gange, hvor jeg skiftevis frøs og svedte. Fik en lille portion morgenmad og så var det ellers af sted. Kravlede op på en ryg, som vi fulgte et par km. Derefter nedstigning gennem en dal. Ret urskovsagtig med masser af væltede bøgetræer og en lille å i bunder som vi sprang over. En af de bedste og sjoveste dele af vandreturen. Ved dalens udmunding var der et stort åbent klippeparti med masser af mursejlere. Desuden et vandfald som et par stykker tog bad under. Afsluttende en nedstigning af stier, der var meget glatte pga. tørken og løse sten. Generelt lignede vegetationen meget Silkeborgskovene, bare med noget højere bakker … Fik et tiltrængt bad i floden, da vi endelig kom tilbage og herefter et meget tiltrængt måltid mad. Tid til en lille siesta? – nej vi smuttede lige hen til en kunstig sø for at bade lidt. Sprang desuden ud fra en 4 m høj bro, cool. Er netop kommet tilbage, og nu skal jeg fandeme have en lur.

Om aftenen havde vi ’international evening’. Vi havde slæbt frikadelle pulver med, men da vi ingen kød havde blev det danske indslag blot Gammel Dansk. De andre lande diskede op med lidt mad og ellers masser af stærke drikke. En del af arrangørerne fik vist lige rigeligt og var ret trætte næste morgen. Hvert enkelt land skulle opføre Rødhætte som teaterstykke på eget sprog. Majken var gået i seng, så jeg opførte en dansk/norsk version med Maria. Da det telt jeg var blevet placeret i var ret småt besluttede jeg mig for at sove under åben himmel. Absolut ikke noget dårligt bytte.  

 

 

Vand og pause Matildas helt ...
Pænt Trætte fødder Vandfald
og klippe og vandfald igen Badenymfer
Rødhætte... Belgien International Evening


 

17-07-01 Cave exploring

Sov ret længe pga. aftenen før. Klokken ca. 12 drog vi af sted mod nogle kalkstenshuler. Opstigning langs en lille å og til sidst kravlende på/langs en klippevæg. Lidt bindegalt tror jeg, da vi ikke var sikrede. Mens vi holdt pause, var der en af guiderne, der så Rumæniens og dermed Europas giftigste slange (en slags hugorm) sidde i et træ en meter fra os. Fandt desuden knogler fra hulebjørne i en af de første huler vi undersøgte. Senere på turen så vi små skorpioner, men de stikker eftersigende kun lige så hårdt som bier … Vi skulle overnatte i en hule ca. 300 højdemeter over åen. Fedt sted med en fantastisk udsigt. Fik to kopper bønner med lidt løg og så gik vi på ’cave exploring’. Ret anderledes oplevelse. Vi gik hele gruppen på 23 mand samlet, hvilket gav meget ventetid. Lidt irriterende, men stadigvæk var turen en kæmpe oplevelse. Man måtte kravle, sno og vride sig gennem gangene. Ind i mellem var der kun netop plads til kroppen. Så vanvittigt mange stalaktitter, -stalagmitter og stalaknitter. Der var småbitte rum og huler store som kirker. Blev totalt indsmurt i mudder til sidst. Havde troet jeg måske ville panikke lidt og få klaustrofobi, men det gik fint. Til sidst ville jeg dog blot ud, og i en gruppe på 7 mand racede vi til udgangen. De sidste kom først ud over en time senere. I alt var jeg derinde i 6 timer. Lagde os til at sove i en skandinavisk lejr med stjerneudsigt.  

 

 

Matilda + Maria Hulebjørnens Klan Belgisk biolog ...
... og Europas giftigste slange Lidt mere udsigt Indgang til hulen 1
Indgang til hulen 2 Indgang til hulen 3 Indgang til hulen 4
Matilda Vor hovedarrangør ... Ude igen
   
Godt beskidte    


 

18-07-01 Flying Fox

Ingen morgenmad! Kravlede ned ad bjerget. Enkelte steder lidt sygt, da vi havde opbakning på ryggen. Alle overlevede dog. Sulten trak og vi gik hurtigt hjem til ’base camp’. Skovlede mindst 10 stykker brød i mig, da det jo var over 18 timer siden vi havde spist sidst. Nu er jeg klar på en lille lur.

Senere på dagen fik vi en dukkert i søen igen. Om aftenen skulle vi svæve over åen. Guiderne havde spændt et reb ud mellem to træer. Først en tur med ryggen nedad. Ret skægt, men man kunne ikke rigtig se noget. Der var tid til en tur mere, og Jesper skulle selvfølgelig køre med hovedet forrest og maven nedad. Det kiksede ret kraftigt. For det første kom jeg til at køre med hovedet nedad, og for det andet var rebet blevet så slapt at jeg ramte vandet med hovedet og brystkassen og skrabede benet på rebet. En fed oplevelse! Bagefter fik vi en lille øl og så stod den på rumænsk aften. Masser af Palinka, vin og lidt ’sorte svin’ som vi havde lavet. Nogle stykker blev pænt berusede. Bl.a. væltede norske Maria ned ad en skrænt tre gange, og svenske Emma var væk i 2½ time. Efter 1½ times eftersøgning blev hun fundet sovende i forteltet på et telt i nabolejren… Vi dansede også en rumænsk sang, hvor vi skulle synge to linjer mens vi dansede rundt i en cirkel og nogen blev trukket ind i denne. Virkede lidt som noget fra Scientology.  

 

Endelig mad

Og lidt flyvning

Mere mad


 

19-07-01 Klatring

Stod ret sent op efter nattens anstrengelser. Vandrede af sted mod Baile Herculane ved 12-tiden. Vi gik langs en asfaltvej og blev stegt i 30+ graders varme. Efter 5 km blev vi heldigvis samlet op og kørt 20 mand i en minibus det stykke. Bare så hyggeligt. Brugte 20-30 minutter på at klatre op gennem en forbandet varm dal og var så fremme ved klatrestedet, hvor der heldigvis var skygge. De satte 5 ruter op. Alle var dog pænt svære, og det lykkedes mig kun at komme 2/3 op af den letteste. For at gøre det værre faldt jeg 3-4 gange på vejen. Var heldigvis sikret i bunden. Til sidst var kræfterne i fingre og arme helt væk. Ikke videre imponerende og ikke den helt store succesoplevelse. 8 af os gik i stedet ind til Baile Herculane. På vejen kom vi gennem den knap så pæne del af byen … Havde på en restaurant, hvor vi endelig fik noget mad. De kaldte det pizza, men … desuden var det kun muligt at få 30 % af tingene på menukortet. Videre gennem byen, der var en rigtig kurby med masser af hoteller. De fleste ret pæne, men også mange gamle bygninger, der kunne trænge til en omgang maling. Mødtes vores ’Doggy’-hund igen. Den var blevet væk på vej op til drypstenshulen. Nu mødte vi den igen 15 km derfra. Hunden jagede biler udenfor for et pragteksempel på et kommunistisk betonhotel. Badede i en varm kilde lige ved siden af floden. Vandet var sindssygt varmt og man blev fuldstændig stegt. Specielt ens solskoldninger gjorde det slemt. Man hva’, det var sikkert goldt for noget. Sprang i floden og blev kølet af bagefter. I kanten af floden var der et lille bassin, hvor man kunne ligge halvt dækket af noget vand, der var lidt mindre varmt og lidt mere behageligt. Hjem til ’Romantic evening’ og lidt vindrikkeri.

 

 

Udsigt fra vejen over reservoir sø Frokost i det grønne Muren
En af dem der kunne klatre På vej mod Herculane Hercules og hans børn
   
Der koges krebs    


 

20-07-01 Canyoning

Stod ret sent op igen. Har fået tynd mave – savner sgu noget rugbrød. Skal ud på canyoning. Blev sendt af sted i 2 grupper. Var i den første gruppe, der selvfølgelig gik forkert, så vi kom til at vade op og ned gennem en stenskreds skrænt. På nedturen blev jeg nær ramt af en sten på størrelse med en fodbold. Kun ved en refleks manøvre svingning rundt i et træ klarede jeg den. Pyhhh. Havde lagt vandrestøvlerne et sted ved floden, så vi vadede rundt i sandaler og badebukser, hvilket ikke ligefrem gjorde tingene lettere – faktisk var det lidt sygt. Efter lidt klatring rundt var vi klar til at starte. Vandet i den lille å var ret koldt, vel omkring 13-14 grader. Vi gik kun i badetøj (ingen beskyttelse overhovedet…) men det var heldigvis mest kun fødderne og benene, der var i vandet. Canyoningen var mest lidt vaden ned langs floden ude i floden, men enkelte steder skulle man springe et par meter ned fra et vandfald eller køre vandrutsjebane. Det var skægt, lige bortset fra, at man fik blå mærker overalt. Vadede hjem igen, fik bønner IGEN og nu står den på siesta (kl. 19). Om aftenen var der lagt op noget ’farewell party’. Vejret var dog for første gang under hele kurset dårligt, bl.a. fik vi en ordentlig omgang tordenvejr. Planlægningen gik som vanligt pænt ringe, og aftensmaden var således først planlagt til klokken 24. Kl. 24 meddelte de dog, at der var 2-3 timer endnu. I stedet vadede vi over til kroen på den anden side af floden. Den lukkede officielt kl. 22-23 stykker, men mod lovning om at købe en masse øl, fik vi overtalt dem til at holde åbent til kl. 2. Herefter hjem til kylling og hvidløg kl. 3. Det begyndte da at pisse ned, og festen var således slut. Om natten væltede det ned med vand og vores lille mikrotelt var ikke specielt vandtæt. Regnen stilnede af hen på morgenen og kl. 8 lagde jeg mig udenfor og sov videre.  

Morgenmad

Tjaaaaaaa

Et par af guiderne


 

21-07-01 Afrejse fra bjergene

Som ventet totalt ukoordineret oprydning. Lavede et telt-nedslagningshold med Fredrick. Efter 8 telte gad vi ikke mere. Bl.a. fordi mange af BEST folkene bare lå og lavede ingenting. Efter 4 timer var vi endelig klar til afgang. I Herculane fik vi tanket op med chokolade, cola og chips – endelig. Bussen hoppede og bumlede mod Timisoara mens jeg spillede kort med Maria, Fredrick og Matilda. Vi fik også lavet et par ’I love beans’ og ’Sveskjävla’ tatoveringer. Fik den onde suppe med fedtklumper tilbage i Timisoara, herefter noget stegt ost og fedtdryppende pommes frites. Ikke videre blid kost for en racer-mave. Videre på klippekorts-diskotek (du betalte først for drinks når du gik ud). Ok musik og lys. Pigerne var klædt noget mere udfordrende end i Danmark, nogen på grænsen til (eller over den?) det vulgære. Et par af disses selskab var vist også til salg. Havde planlagt at rejse hjem i den T-shirt jeg havde på. Dette blev dog hurtigt droppet, da den snart var gennemblødt af sved. Der var en scene, hvor de lokale brintblondiner stod og viste varerne frem. Gik derop sammen med Emma og kørte det vilde bar mave porno-show. Brintblondinerne så vantro på. Scenen var kameradækket og billederne blev vist dels på diskoteket og dels på en lokal Tv-station – så hvem ved, måske er jeg TV stjerne i Timisoara … næppe. Gik hjem ved 3-tiden, tog et bad, og så var vi klar til hjemrejsen.

Skandinavisk Teltnedslagning

Tilbage i Timisoara


 

22-07-01 Hjemrejse I

Skrumlede i taxi til banegården. Chok. Toget var 2½ time forsinket. Småsov lidt indtil det dukkede op. Matilda var ret knust, da hun skulle nå et fly i Budapest. Vi kom til Budapest 2 timer forsinket, men jeg tror hun nåede sit fly (det gjorde hun). Kaimar (Estland) var med os i toget. Ved grænsen skulle han betale for Visa, noget han faktisk skulle have gjort inden han kom til Rumænien. Han havde ikke nok til et officielt Visa, men for 8 dollars fik han et ’uofficielt’. Go Romania! Toget videre mod Wien var en time forsinket, og nu begyndte Majken og jeg også at blive pressede. Majken nåede ikke sit og pt. Ved jeg ikke, hvor hun er (hun tog et senere tog fra Wien og brugte vist ca. 40 timer på at nå sydspidsen af Italien). Jeg nåede lige præcist mit tog med en margen på 3 minutter, og begyndte at skrumle op gennem Tyskland. Meget søvn blev det ikke til, da jeg kun havde siddeplads. Fik McD mad i Budapest, men ellers står den fortsat på hvidt brød og cola. Har absolut ingen penge tilbage.  

Hvor bliver toget af ...

 

 


 

23-07-01 Hjemrejse II

1½ time på Hamburg Hbf. ikke specielt spændende. Videre med IC3-tog mod Puttgarden. Havde håbet jeg kunne slippe for at købe billet til togturen i Danmark, men uheldigvis havde de en Dankort fluesmækker med. Nu sidder jeg i bar mave på Rødby færgen og er hjemme i Fucking Lyngby om 3 timer....

- troede jeg, for DSB havde ikke togvogne nok, så vi kørte med bus til København over Kastrup og blev 1 time forsinkede...

 

 

Tilbage til forsiden