Jeg havde aftalt med Jeppe Christensen og Marie Tindborg, at vi skulle køre Møn AR som erstatning for, at vi ikke fik kørt Nordisk Challenge (Marie var skadet) og The Harz AR (jeg blev syg) i 2011. Marie var dog desværre skadet igen op til Møn, men så var vi til gengæld så heldige, at Sheena Wallace meldte sig på banen. Ikke noget dårligt hold!

Onsdag eftermiddag, og høj sol over København, mens jeg kørte mod Valby for at samle Sheena op - og vejrudsigten lovede mere sol hele torsdagen. Perfekt vejr til AR. Vejrudsigten lovede dog også et par frostgrader natten mellem onsdag og torsdag. Jeg blev derfor enig med Jeppe om, at vi var for gamle til at sove i telt i frostgrader (og ikke mindst stå op kl. lor* i frostgrader), så på Møn mødtes ved med Jeppe ved et Bed & Breakfast ca. 5 km fra startstedet. Solen stod også højt over Møn, men det blæste fraftigt og føltes pissekoldt. B&B løsningen virkede mere og mere fornuftig. Vi rullede ud til startstedet ved Geocentret og spiste et par portioner pasta-salat. Herefter var der udlevering af roadbook. Der var ikke rigtig plads til at organisere ting ude ved start, så vi kørte til overnatningsstedet for at få pakket udstyret. Det tog, som sædvanlig, længere tid end normalt at få pakket grejet, men ved 22 tiden var vi klar og forsøgte at få lidt søvn. Jeppe dukkede op lidt senere, da han havde meldt sig "frivilligt" til at tage til info-møde..

Kl. 04.00, uret ringede. Spiste et par boller og bananer og drak et par red bulls (breakfast for champions!). Det var fortsat skidekoldt, men blæsten havde heldigvis lagt sig. Starten gik kl. 5. Det var fortsat helt mørkt, så beslutningen om at medbringe store pandelamper var fornuftig. Løbet startede med en kort prolog bestående af et o-løb med ca. 10 poster, hvor vi måtte splitte holdet op. Vi fik fordelt posterne noget nær optimalt og var første hold, da var færdige med prologen. Der var derfor frit valg på alle hylder mht. at vælge disciplin. Vi valgte kano (man kan lige så godt få det skidt overstået, og desuden var der risiko for kø senere), så vi sprang på cyklerne og racede til startstedet. "Kano"-etapen bestod af kanosejlads på 3 små søer og så ellers løb med kano mellem søerne. Jeg hader kano-etaper. Dette her var om muligt værre! Vi knoklede af sted med alu-bæstet i armene og kom ud på den første sø kort tid efter Dare Devils. På vej mod 2. sø dirigerede jeg os 100 m i den forkerte retning. Ikke lige det vi havde brug. Vi blev overhalet af en del hold på de næste par transportstykker, og et skift at teknik til at smide kanoen op på hovedet af Jeppe og jeg, fik ikke hastigheden mærkbart i vejret. Det eneste positive, der var at sige om kanoetapen var, (1) at det var pænt, da solen stod op, (2) at der var meget underholdende at se Sheena forsøge at holde styr på 3 pagajer og 2 rygsække og samtidig læse o-kort, og (3) at dette var den eneste disciplin, der involverede kano!

Vi skiftede nu til o-løb, en ca. 8 km lang bane rundt i Klinteskoven. Vi fik hurtigt kontakt med en del hold foran, men de havde alle ret godt styr på orienteringen, så de var svære at få rystet af. Jeg øjnene dog, at flere hold trak for langt mod venstre og op på en forkert høj, hvorefter vi diskret klippede posten. De opdagede det desværre, men vi fik sat 2-3 hold af, og havde kun et enkelt hold med videre. Anders havde arrangeret løbet perfekt, så solen stod op mens vi løb ovenforMøns Klint. Godt timet. O-løbet gik (selvfølgelig) ned på stranden og 2 km hen gennem sand, sten og kalkslam (dejlig hårdt) inden det atter gik op til toppen af klinten igen. I slutningen af løbet passerede vi en svævebane over en dyb slugt. Der var ca. 15 min ventetid, så vi chancede på, at vi kunne spare tid ved at tage den senere. Vi fik desuden et energiboost af pludselig at indhente Dare Devils, der havde taget svævebanen. Sidste post på banen var placeret nede i en oversvømmet bunker. Jeppe ofrede sig og vadede derned (tak!).

Sidste indledende sløjfe i løbet bestod af en MTBO bane rundt i Klinteskoven. Først skulle vi dog lige aftjene 3-4 mins straf-ventetid fordi vi havde taget 3 pagajer med rundt i kano. Ikke at det var nogen fordel, jævnfør Sheenas kamp med at slæbe rundt på dem. O-kortet var ikke imponerende, men jeg fik styret os direkte til de første par poster, og sørme om ikke Dare Devils kom piskende den modsatte vej ude ved post ???, hvor de tydeligvis havde bommet. Vi kvitterede med rigtig mange, rigtig gode og sjove kommentarer! Et par stræk senere indhentede Dare Devils os, og vi fulgtes et par stræk, inden de langsomt trak fra. Det var dog kun en stakket frist, for ved post ?? bommede de igen. Ahhh så er AR sjovt :. Søren Strunge havde efterhånden lært lektien, for resten af posterne fulgte de efter os.

Tilbage ved mål lød meldingen, at vi lå på 3. pladsen ca. 5-10 minutter efter Skandia. Det var helt ok. Vi kørte nu ud på en lang MTBO etape. Første post lå ved svævebanen. Heldet tilsmilede os. Der var ingen kø, så vi sprang hurtigt i klatreselerne og klikkede i rebet. På en normal dag havde man nok spekuleret lidt mere over, hvor langt der reelt var ned, men nu var det race, og så var det bare om at knokle på. Disciplinen var (desværre) alt for hurtigt overstået. Tilbage på MTB og afgang fra svævebanen lige i hælene på Team SalomonTrail Tour. Det var igen helt ok - faktisk bedre end forventet. Vi indhentede Salomon, lå lidt på hjul, og trak derefter fra på en længere stigning. Jeppe var bomstærkt, så Sheena og jeg lå mest bare på hjul. MTBO-etapen sluttede man et langt fladt stykke langs nordkysten af Møn. Jeg var ved at være træt, så skiftet til næste etape og løb passede mig fint.

Fremme ved T2 ventede vores rulleskøjter, men mindst lige så vigtigt, så ventede der også cola og red bull. Efter at have hældt dem i maven løb vi af sted med rulleskøjterne under armene og ud på et korthuske/kompaskurs orienteringsløb. Post 1+2 gik fint, men post 3 gik i fisk og vi smed 5-6 minutter. Det betød, at Salomon kom foran igen med et par minutter. Pis. I Stege by skiftede vi endelig til skøjter og gik ud på rulleskøjte sprint-o, min debut på den disciplin. Turen gennem centrum foregik igen i løbesko med et kort juice. Benene var godt tunge, så jeg var tilfreds, da vi skiftede til skøjter igen i udkanten af byen. Vi havde nu en lang tur på skøjterne rundt om Stege Nor. På de flade strækninger var Sheena på træk hos skiftevis Jeppe og jeg. Jeg havde gode ben og denne del af løbet var faktisk ret afslappende for mit vedkommende.

Tilbage i T2 skiftede vi igen til MTB. De næste par stræk gik på asfalt inden vi havde et længere løbestræk langs stranden ind mod Klintholm Havn. Jeg forstod ikke helt, hvorfor vi skulle løbe dette stykke. Væskesituationen var kritisk, men en iskiosk reddede dagen og vi fik tanket op. Posten efter var placeret nede i en bunker. Ruten gik samme vej ind og ud, og vi kunne se, at vi kun var ca. 5-6 minutter efter Salomon, så måske var der fortsat en mulighed for at indhente dem? Den sidste del af løbet bestod af MTBO rundt på det tekniske MTB spor i Klinteskoven. Jeg var godt kørende, men var teknisk ved at være godt stegt og det kostede et ca. 3 minutters bom. Samtidig var Jeppe og Sheena ved at være trætte. Hermed røg planen om at indhente Salomon endeligt. På de sidste stræk kørte vi fedt single track langs Møns Klint, Jeppe nød udsigten så meget (eller var han bare træt?) og røg nær ud over skrænten. Vi havde en enkelt løbe post på en ud udløber på klinten, og herefter ventede blot en enkelt post på det højeste punkt på Møn. Sheena var nu bomstærk og kørte fra både Jeppe og jeg. Imponerende.

Vi kørte i mål efter 11 timer og ??? Indsatsen rakte til en 4. plads samlet og en 3. plads i mix. Det var mere end godkendt vores træningsindsats taget i betragtning. I mål ventede grillkød, kartoffelsalat og i bilen hjem stod den på chips og topform sodavand. Alle depoter skulle fyldes op igen!

Epilog: Næste morgen stod jeg op kl. 4 for at tage i lufthavnen for at flyve til Jordan, hvor jeg skulle køre 7 dages MTB. Jeg var lidt halvtræt de første par dage.