Kong Vinter 2012:

Historien om et adventure race,

hvor alt, der kunne gå galt, gik galt..

Helsingør, 14. januar

 

Jeg havde været forbi Kong Vinter hjemmesiden et par gange i løbet af november og december men vurderede, at jeg ikke rigtig var i form og havde derfor ikke lige fået støvet en makker op. En lille uge før løbet ringede Jeppe Christensen imidlertid og spurgte, om ikke vi skulle se, om vi stadig kunne nå med. Der var lukket for tilmelding på den lange distance (hvilket var helt ok, for så slap vi for at sidde i en kold kajak), mens vi måske kunne nå at snige os med på den korte. Vejrudsigten så super ud, så jeg bed på tilbuddet. Jeppe kom over fra Fyn fredag aften, og vi snakkede kort lidt taktik. Planen lød på, at selv om det "kun" var sat til 10 timers race, så ville vi være påpasselige med ikke at lægge får hårdt ud. Hvis andre hold ville køre hårdt på, så skulle de have lov til at trække fra.

Der var ikke skyggen af et snefnug lørdag morgen. I stedet skinnede solen fra en skyfri himmel og det var hele 2 plus grader. Eneste vinter-indslag var en bidende kold nordenvind. Kørte nordpå til Helsingør mens solen stod op. Perfekt vinter-AR vejr. Vi snakkede lidt med de andre hold, klargjorde grej og cykler og fik tanket det sidste mad og drikke. Vi havde fra starten af den lange rute kl. 9 set, at det var vigtigt at være helt klar, lige så snart der havde været briefing, så ved vores egen start kl. 10 var vi helt klar og kom hurtigt af sted fra start. Jeg havde fumlet lidt med kortene, men Jeppe meddelte, at der vist kun var 3-4 hold, der var kommet hurtige ud af startområdet end os.

 


Foto: Martin Paldan / Kong Vinter"

Løbet startede med et monster o-løb rundt i Teglstrup Hegn. Jeg kiggede efter en længdeangivelse, fandt den dog ikke, men kunne se, at der mindst var 15 km. Vi fulgtes med et hold over mod post 1. De bommede dog kort før posten, så vi stemplede den alene. På vej mod post 2 og 3 kiggede vi os bagud, men vi kunne ikke se andre hold. Gad vide om vi lå forrest? O-banen var mellemsvær og jeg valgte bevidst at tage lidt defensive vejvalg rundt på stierne, så vi ikke brugte for mange kræfter på at løbe i terræn. Ca. 1/3 gennem banen begyndte vi at indhente nogle af de hold, der havde sprunget et par af de valgfrie poster over. Fint at få lidt selskab. De første 1,5 time holdt vi fint tempo og roste os selv for, hvor meget overskud vi havde og hvor godt det gik. Herefter måtte både Jeppe og jeg dog begynde at erkende, at noget af overskuddet forsvandt. Lægmusklerne blev således mere og mere ømme.

Foto: Martin Paldan / Kong Vinter"

Efter ca. 2 timer var vi gennem o-banen. Nu ventede ca. 1,5 km "coastering" langs nordkysten. Vinden var heldigvis i ryggen og der var flot udsigt frem mod Kronborg. Det vrimlede nu med hold fra både den korte distance, men vi var også begyndt at indhente nogle af de gode hold fra den lange distance. Det så således ud til, at vi holdt et rigtig godt tempo. Perfekt! Turen langs stranden gik uden problemer. Næste udfordring var en tur ud for enden af molen rundt om lystbådehavnen. Jeppe spring af sted som en anden bjergged fra sten til sten, men jeg lidt mere forsigtigt fulgte efter - og fik fornøjelse af 2-3 store - og iskolde - bølgesprøjt.

Vi havde i alt kun regnet med at skulle løbe 2 timer (i bagklogskaben ikke specielt godt beregnet, når Bukkehave havde oplyst, at de bedste hold næppe kunne nå til Kronborg på 2 timer...), og havde derfor kun tager 1,5 l væske med. De var for længst væk og det var derfor suveræn timing, at der ventede Redbull ved et checkpointet ved Kronborg. Tak til arrangørerne! På Kronborg ventede først en sprintbane rundt uden for slottet. Her smed vi et par minutter på at lede efter en post, der vist var blæst væk, samt på at jeg ikke havde set, at vi måtte tage posterne i valgfri rækkefølge. Herefter ventede en lille rundtur forbi Holger Danske og et par poster i kasematterne under Kronborg. Vi smed igen 1-2 minutter på at jeg ikke læste kortet ordentligt, mens selve turen rundt i kælderen gik flyvende. Nu manglede vi "kun" 2-3 km tilbage til HSOK's klubhus. Benene og specielt lægmusklerne var ved at være helt færdige, og jeg var også begyndt at få lidt problemer med knæene. Det var måske ikke så overraskende, da vi efterhånden havde løbet i ca. 3 timer og 45 minutter. Jeg hørte senere rygter om, at et af de andre hold havde registreret 38 km på GPS-uret ... I så fald er det ubetinget den hårdeste AR start, jeg har opleveret i Danmark.

Men som sagt, efter små 4 timer kom vi på endelig på cyklerne. For at løsne musklerne op holdt vi et moderat tempo de første par km. Jeppe kæmpede desuden en kamp med krampe i bene - em kamp han vist holdt på med resten af dagen og aftenen. Efter ca. 40 min nåede vi ned i Nyrup Hegn, og nu ventede dagens favoritdisciplin. MBT-O, hvor vi måtte splitte posterne op mellem os. Både Jeppe og jeg vurderede, at der ikke ville være mange hold, der kunne slå os her. Vi blev enige om, at jeg skulle tage næsten alle posterne i Nyrup Hegn, mens Jeppe kørte mere eller mindre direkte til den vestligste halvdel af Danstrup-Krogenberg. Jeg tror ikke, jeg trak vinder lotterisedlen i den handel, for Nyrup-Hegn kortet var ringe, stierne var ringe, der var frosne traktorspor, væltede træer og mudder (piv, piv, piv)... eller også var jeg bare ved at blive træt. På den positive side, havde vi fordelt posterne perfekt, for Jeppe og jeg nåede afslutningen på banen med ca. 20 sekunders mellemrum. God timing!

Nu fulgte et par km på et ældgammelt kort nordpå gennem Tikøb. Lykkens Gudinde var stadig med os, så vi spiddede posterne, og så desuden et par folk gå udenfor deres hus og fik fyldt væske på. Blev dog næsten spist af deres schäffer/pony/pitbull kombination af en hund i samme ombæring. Kl. var nu 15.40. Jeppe kiggede i roadbooken og meddelte: "Der er kun 210 minutter tilbage af løbet, hvis tidsestimaterne holder". Perfekt, selv med lidt buffer, kunne vi være i mål ved 20 tiden. Det var nok her, kombineret med klatreruten, at det begyndte at gå galt. AR begynderfejl nummer 1: Du skal aldrig tro, at du snart er i mål!

Nu ventede en "lille" klatrerute "via ferrate" style i Risby. Jeppe kæmpede en del med rebene, mens jeg vist kom lidt lettere igennem, altså indtil sidste trætop. Jeg skulle klikke en skruekararbin ud af selen, men mine arme var helt døde, og jeg kunne ikke løfte mig op og klikke ud. Råbte vist pænt højt flere gange inden det i 5-6 forsøg endelig lykkedes. Herefter hurtigt gennem endnu en lille klatredisciplin. Det var nu blevet helt mørkt, så vi fandt pandelamperne frem og startede ud på bike'n'run. Det var en ok bane, hvor det på strækkene var muligt at løbe ligepå, mens MTB'en kunne køre rundt på de større stier. Vi var begge godt visne i benene, men kom alligevel frem med god fart, dvs. lige indtil vi nåede frem til sidsteposten ved en grusgrav. Her stod Lars Bukkehave og sagde, at nu skulle vi bruge kort nr. 12, altså det med luftfotoet .... F***. Det lå jo ligesom i Jeppes rygsæk tilbage ved klatreposten. AR begynderfejl nummer 2: Du skal altid have styr på, hvilke kort du skal bruge. Jeg sprang på MTB'en og racede tilbage og hentede koret. 15 min ud af vinduet på den konto. Jeg bandede og svovlede hele vejen frem og vurderede, at det ville være et knivskarpt opgør, mellem hvem der var dumment: os, vatkugler eller fasaner.

Vatkuglen og Fasasen. To AR nybegyndere. Foto: Martin Paldan / Kong Vinter"

Tilbage i grusgraven fik vi fundet kort nr. 12. Jeg sagde til mig selv, at nu skulle jeg koncentrere mig. Jeg tog en dyb indånding, tog en præcis kompaskurs, målte afstanden, og løb af sted. 10 sekunder senere havde jeg mistet tal på, hvor mange skridt vi havde løbet, dvs. jeg havde ingen ide om afstand. Samtidigt opdagede jeg, at vi ikke havde fået postbeskrivelser med. Vi lå nu klart nr. sidst i forhold til vatkugler og fasaner .... AR begynderfejl nr. 3: Lad være med at efterlade din roadbook i din makkers rygsæk. Jeg bandede over mig selv, men fik læst mig ind på en stor olietank og fik herefter faktisk dirigeret os rundt uden de store problemer.

Tilbage ved klatreposten tog vi lidt mere tøj på og fik spist lidt. Vi tog igen et par dybe indåndinger besluttede på, at nu skulle vi ikke lave flere fejl. Vi røg ud på MTBO. Det gik rimeligt, selv om mange af stierne var elendige og specielt sugede Jeppe tør for kræfter. På et længere asfaltstræk op mod Hornbæk meddelte jeg til Jeppe, at nu manglede vi bare ca. 10 km MTBO (AR begynderfejl nr. 1 igen...). Straffen for den optimisme faldt prompte. På vej ud af Hornbæk døde min pandelampe. 3,5 times lovet levetid døde på 2 timer ... AR begynderfejl nr. 4: Husk altid at have ekstra batterier med. Jeg byttede pandelampe med Jeppe, og han fik min tikka som backup. Når vi kørte ved siden af hinanden gik det ok. Første post i Hornbæk gik ok, men på vej til post 2 ramte næste ulykke. Jeg fik en gren i baghjulet og smadrede ikke bare geardrop men hele bagskifteren. F***, f***, f****. Vi brugte en evighed på at forkorte kæden, så cyklen kunne køre singlespeed, men var tydeligvis ikke specielt dygtige, for vi endte op med, at kæden kun kunne sidde på "piv-skid"-klingen og desuden satte sig fast for hver 300 m. AR begynderfejl nr. 5: Kend din MTB og hav styr på, hvordan du fikser den. Mens vi stod og klovnede rullede flere af holdene på den lange distance forbi. Hmmm, dem havde vi været mindst 30-40 min foran på klatreposten. Vi rullede langsomt, meget langsomt videre gennem skoven, inden Jeppe ved næste post meddelte, at han ikke kunne finde klippekortet. For hævlede. AR begynderfejl nr. 6: Lad være med at tabe dit klippekort. Vi valgte, dumt, at antage, at enten lå det i en rygsæk fra vi havde lavet min MTB, eller også havde vi tabt det og så kunne vi ikke finde det. Vi kørte derfor videre. AR begynderfejl nr. 7: Hvis du har mistanke om, at du har smidt dit klippekort væk, så led efter det med det samme eller kør hjem. Ved næste post igen var jeg dog så træt af min MTB, som jeg måtte løsne hjulet på for hver 300 m, at jeg sagde til Jeppe, at nu havde vi to muligheder. Vi ser, om vi stadig har klippekortet et eller andet sted i rygsækken, hvis ja, så fortsætter vi løbet, hvis nej så kører vi på asfalt hjem. Vi fandt ikke klippekortet. Vi kiggede på hinanden. Stædigheden satte ind - vi ville stadig ikke give op. Jeppe vidste, at han havde haft klippekortet ved post 91 og ikke ved post 92. Jeg lånte Jeppes cykel, racede tilbage til post 91. Intet klippekort, men der, halvvejs mellem 91 og 92 lå det i skovbunden. ENDELIG lidt held. Jeg racede tilbage til Jeppe og vi fandt de sidste poster i Hornbæk. Nu ventede kun to poster i Teglstrup Hegn. Der var dog fortsat en del km, og da kæden på min MTB fortsat blev ved med at sætte sig fast, besluttede vi at bytte cykel, da jeg var mere frisk end Jeppe. Han holdt i min rygsæk og hjalp lidt til i modbakkerne og således fik vi kæmpet os tilbage mod mål.

Tilbage ved HSKO's klubhus kl. lidt i ti. Ca. to timer senere end vi havde vurderet tidligere på dagen - og knap fire minutter efter hurtigste hold på den korte rute. Vi havde således tabt ca. en time fra klatreposten og hjem. Jeg troede, jeg var rimelig rutineret med hensyn til at køre AR, men aldrig før har jeg lavet så mange fejl og været ramt af så mange uheld. Jeg vælger og håber at tro, at jeg har brugt kvoten for hele 2012-sæsonen.

Tak til Bukkehave og de øvrige arrangører for et fedt AR. Der er ingen tvivl om, at mange af fejlene opstod fordi jeg/vi var trætte pga. et rigtig, rigtig hårdt race. Fede discipliner, specielt MTBO opsplitningen, og super med forplejning på ruten og ikke mindst tilbage i klubhuset.