West Coast Challenge

22. august 2010

 

Jeg havde hørt rigtig meget positivt om 2009 versionen af West Coast Challenge (WCC) og konceptet om valgfri rækkefølge af alle poster og stort set valgfri transportform mellem posterne lød meget tillokkende, så der var ikke tvivl om, at jeg skulle køre 2010 udgaven. Andreas fra Team Oure meldte sig hurtigt klar. Senere fik jeg en forepørgsel fra Sheena Wallace om at køre med, og så havde vi vores tremandshold. WCC weekenden blev kombineret med et besøg hjemme på prærien, hvor det blandt andet blev til endagstur til Fur - et andet sted der godt kunne laves spændende adventure race.

 


Prolog
Kortene til WCC blev udleveret fra kl. 12. Jeg vurdere dog (fejlagtigt skulle det vise sig), at vi ikke kunne bruge så meget tid på kortnørderi, så jeg ankom kl. 15, mens Sheena og Andreas dukkede op ved 16-17 tiden. Da jeg ankom, var de fleste hold allerede på plads - men selv om der var 50 hold spredt rundt på skolen, var der en stemning af dyb koncentration, nærmest som på et bibliotek. Jeg fik fundet vores kort og tegnet de 31 poster ind. Herefter var det tid til at lægge strategi - samt spise noget af den kage, som mor lige nåede at give hendes søn med til løb.

Den overordnede strategi for at komme rundt til posterne faldt hurtigt på plads. Vindertiden var sat til 7-9 timer og vi regnede derfor med at bruge ca. 9-10 timer. Der var start kl. 24 og lavvande kl. 8. Vi ville derfor starte ud med den lange nordlige sløjfe, tage Langli posten ved lavvande og slutte af med en "lille" løbetur på Skallingen. Det største detailspørgsmål i detailplanlægningen var nu blot, om vi skulle (1) starte med at køre til Blåvands Huk fyr og herefter tage post "Stranden" som valgfri post, eller om vi (2) skulle starte med posten "Jokeren" som valgfri post og gemme posten ved fyret til sidst. Vi valgte (1) ud fra den vurdering, at vi ikke gad slutte løbet af med at knokle op i et fyrtårn, at stranden sikkert var hurtig at køre på og at denne rækkefølge ville betyde, at der var mange hold foran os, som vi kunne indhente resten af banen rundt. Vi brugte lidt tid på at se på luftfoto af området omkring nogle af posterne, men set i bakspejlet skulle vi have brugt denne muligthed noget mere, for i områderne med kampvognsspor og sivjungle var vi tvunget til at orientere efter kompaskurser og halv-heldårlige kort. Vi fik spist en omgang pastasalat og forsøgte at få sovet lidt, men tiden fløj afsted, så det blev ikke mange minutter på rygskjoldet.

"Optimistisk vejrudsigt" (foto: Mette Rieck)

Sidste instruktion var kl. 21:30. Herefter kørte vi til Blåvand, forsøgte igen af få sovet lidt, men igen uden held, inden den sidste grejklargøring. 23:30 var vi klar til afgang mod startstedet. Vi havde tidligere vurderet, at det ville blive en forholdsvis varm nat med 5-10 mm regn, og havde valgt udstyr derefter. Nu begyndte regnen imidlertid. Jeg tænkte, om jeg behøvede mere varmt tøj, men droppede det. Hvor slemt kunne det blive. Det kunne blive slemt, rigtig slemt!!!! Regnen tog til ud mod startstedet og 15 minutter før start åbnede sluserne fuldstændig. Det væltede ned med vand i så store mængder, at det nærmest var tragikomisk - og der var ikke et eneste sølle træ i nærheden at kravle i læ under. Jeg blev gennemblødt på ingen tid og frøs som en lille våd hund. Sheena kom til undsætning og gav mig en regnjakke, hvilket straks gjorde situationen lidt bedre.

Et par minutter i midnat gav Strunge den sidste briefing og sagde at starten ville gå kort efter. Vi havde ventet (håbet) at en kampvogn ville skyde den igang. Det blev dog "kun" til et par øvelseshåndgranater, men det betyder vel blot, at der er plads til en opgradering i 2011.

Post 1-6: MTB
Straten gik med 2-3 eksploderende granater og var, som vanligt, intens og hektisk. Vi knoklede sydpå ad den store grusvej mellem Vejers og Blåvand. Daredevils havde valgt samme startpost og lå forrest. Vi kune ikke holde deres tempo, men fandt vores eget tempo og kæmpede ellers med at undgå at køre gennem de værste søer, der var opstået pga. regnbygen samt kæmpede med en stærk modvind. På vej mod fyret fandt vi ind i en god rytme og havde flere hold liggende i vores baghjul. Ved fyret krydsede vi for første, men absolut ikke sidste, gang 2x Daredevils. Turen gik videre ned på stranden. Jeg/vi havde planlagt/håbet, at den ville være stenhård og super at køre på. Det viste sig at være lidt optimistisk, for mange steder var den halvblød og tung. Vi skulle køre 6 km nordpå, og tvivlen satte lidt ind mht. om det var det rigtige vejvalg. Nå, det var for sent at vende om nu. Orientering langs en strand kan være svært, så jeg forsøgte at holde styr på, hvor langt vi kørte ved at tælle minutter. Første stræk var 3 km og tog 9 minutter. Præcis 2 min/km. Næste delstræk op til et vandløb var ca. 2 km og blev passeret efter knap 6 minutter. Næste delstræk var 1,5 km og gik igen til et vandløb. Vi passerede flere små vandløb inden vi ramte et lidt større efter 4-5 minutter. Daredevils lå langt foran, men jeg var ret sikker på afstanden, og vi svingede ind mod klitrækken. Og ganske rigtigt, der kom et vandløb ud fra klitterne og længere inde kunne vi se pandelamper. Perfekt. Daredevils forsatte yderligere 1,5 km op ad stranden. Endnu mere perfekt ;0)

Vi klippede post "Av", og havde dagens første defekt, da det viste sig, at Sheenas pandelampe ikke havde klaret syndfloden tidligere. Vi skiftede til backup lampen og fulgte derefter et veltrampet spor gennem klitterne til "Sømærket". Vi havde valgt en strategi med kun to væskeposter og fik derfor tømt den første drikkedunk inden vi fyldte væske op og skyllede cykler på campingpladsen i Vejers. Regnen var heldigvis stoppet, og vi havde nu fået varmen. Ved post "Grøften" vrimlede det med andre hold - vores strategi med at have taget fyret først virkede til at give pote nu. Videre nordpå mod "Øen 1" passerede vi flere hold og fremme ved posten lå der et hav af cyklen. Vi smed vores og truckede i cykelsko afsted gennem sump og siv. De fleste steder var der trampet brede spor gennem sivskoven, og jeg havde lidt en følelse af at være med i en krigsfilm fra Vietnam. Fremme ved posten stod flere hold og spejdede ud og søen og diskuterede, hvordan de kom videre over til øen, for nu blev vandet rigtig dybt. Jeg lurede hurtigt, at posten stod i modsatte retning og vi listede 20 m længere og klippede posten.Desværre blev vi dog opdaget af de andre hold. Tilbage gennem sivskoven og op på cyklerne.

Næste post så let ud på kortet. Nordpå ad grusveje og så en kort løbetur ind til posten. Den første halvdel af strækket gik fint, men så begyndte kortet at passe rigtig, rigtig dårligt. Vi smed cyklerne og løb ind i terrænet, hvor jeg mente, posten skulle ligge. Kortet passede dog rigtig ringe og der var ingen stor klit. Jeg valgte hurtigt, at det var spild af tid at lede og jeg var usikker på, om vi overhovedet var det rigtige sted. Vi sprang tilbage på cyklerne og kørte tilbage, hvor vi var kommet fra. Vi fandt en anden grusvej, det igen ikke så helt rigtigt ud på kortet, men vi kørte vestpå ad den. Pludselig kunne vi se lys længere fremme. Det viste sig, naturligvis, at være Daredevils, der kom bankende i modsatte retning. De så målrettede ud og lignede nogle, der havde haft posten. Vi fortsatte i den retning, de var kommet fra og ramte et stort stikryds. Jeg tjekkede kortet igen, og så gik det endelig op for mig. Jeg havde lavet en kæmpe parallelfejl tidligt på strækket og vi havde befundet os 500 m øst for posten hele tiden. Det forklarede, hvorfor kortet havde passet så dårligt. Pis. Vi fik nu hurtigt fundet posten og hastede videre. Lidt for hurtigt skulle det vise sig, for næste post bød igen på et bom på et par minutter. Jeg bandede lidt over mine (manglende) orienteringsevner.

Fremme ved "Hammerhovedet" var der pandelamper i en lang perlekæde ude i søen. Vi smed cyklerne og vadede afsted i de veltrampede spor. Vand til midt på livet,. men hvad, vi var gennemblødte. Posterne "Øen II" og "Øen III" var også enkle, da der igen var mange andre hold ude i søen til at vise postplaceringerne. Jeg startede dog med at føre holdet gennem en halvdyb grøft. Vand til brystet - pis.

Post "Øen" næste morgen ... (Foto: Max Strunge)

Vi stod nu foran et valg om enten at tage de to bike'n'run poster og få en tidsbonus på 38 minutter, eller droppe dem og køre direkte videre. Vi havde beregnet, at vi kunne vinde 7-8 minutter på at tage posterne, og med regnvejret tidligere på aftenen in mente, vurderede vi, at vi nok skulle blive trætte alligevel, så bike'n'run blev droppet. (og ja, vi blev trætte alligevel). Ergo videre direkte til posterne "Knædybt", "Hjørnet", "Silo", "Mini pynt" og "Bunker". Vi ankom som hold nr. 2 kort efter Anneberg og skulle nu pludselig til selv at orientere igen. "Knædybt" gik fint, vandet var kun knædybt og søbunden dejlig fast. Kortet passede ikke imponerede over mod "Hjørnet", men jeg holdt den rigtige retning og efter lidt tid spottede vi posten længere fremme. Kortet ved "Silo" viste ingenting, så det blev kompaskurs. Anneberg havde vist studeret lidt flere luftfotos, for jeg hørte dem mumle, at vi bare skulle følge dette kampvognsspor. Bingo, lidt efter kunne vi skimte en siluet længere fremme. Nu var der 700-800 m stik vest mod en grusvej. Planen var at ramme et kampvognsspor og følge det. Min kompaskurs over mod sporet førte os dog først et par 100 m gennem tæt granskov. Pis. Men i det mindste fik vi slæbt Anneberg med gennem krattet ;0). "Minipynt" blev taget uden problemer, og hvem mødte vi her, 2x Team Daredevils naturligvis. "Bunker" blev fundet efter lidt bøvl. Afstanden virkede ikke til at passe helt, men Daredevils havde trampet fine spor i sandet, så dem fulgte vi bare. Herefter tilbage til cyklerne efter 2,5 km's løb/vadning/bush.whack i cykelsko.

Nu fulgte et langt stræk på grusvje forbi Oksbøl kaserne til "sivjunglen". Vi fandt sidste sikre udgangspunkt (SSU), smed cyklerne og så var det "bare" at følge en grøft ca. 300 m sydpå til posten. Eneste problem var, at det med 1,5-2 m høje siv overalt var ret umuligt at se, hvad der var grøfter, vandløb og bare almindeligt mudder. Posten var angivet at være placeret på en træpæl over sivene, men efter 300 m var der stadig ingen post. Pis. Tilbage mod SSU. Vi ramte nu en lille sti - og der var et cykelspor. Vi vurderede, at de var fra da Søren satte poster ud, dvs. vi var det rigtige sted. Tilbage til SSU. Ny kompaskurs. Det passede ca. med retningen på stien med cykelsporet. 300 m og så ind til højre og rode rundt. Ingen post. For hævlede. Tilbage til SSU, ny kompaskurs. Retning var rigtig. 300 m ind og rode rundt. Ingen post. Nu gad vi snart ikke mere. Vi kørte rundt vest for posten. Punktering....pis! Sheena og Andreas begyndte lapning, mens jeg angreb posten langs en af grøfterne fra vest. Denne gang 375 m ind til vandløbet, hvor posten skulle være. Jeg talte skridt, men passerede utallige grøfter som trods en dybde på over 1 m ikke var med på kortet. Efter vurderet 375 m var der stadig ingen post i syne. Jeg trampede videre rundt i de elendige siv og kunne ikke se nogen post. Vi havde nu brugt 45 minutterpå det her pjat. Jeg vadede tilbage ud til de andre. Vi kunne nu se flere lygter ude i mosen. Vi kørte tilbage til første SSU. Ny kompaskurs og 300 m. Her vadede vi så igen rundt sammen med to andre hold - og fandt fortsat ikke posten. Nu gad vi ikke mere. En time i usselt siv-lort måtte være rigeligt. Godt utilfredse kørte vi videre uden posten. PIS.

Vi kørte sydpå og fandt næste post problemer. Herefter videre til væskeposten hos Asger, hvor vi igen benyttede lejligheden til hurtigt at få spulet det værste mudder af cyklerne. Turen gik nu på tværs gennem Mosevrå Plantage. "Punkt 100" blev nuppet efter lidt kravlen rundt i tæt fyrreskov, mens "Hegnhøj" gav lidt mere bøvl. I første omgang ramte vi med kompaskurs en høj i præcis den rigtige retning og afstand. Der var bare ingen post. Andreas spænede tilbage efter postbeskrivelsen, mens Sheena og jeg ledte videre. Vi fandt posten efter få minutter, problemet var bare, at det var Andreas, der havde klippekortet. Ikke videre rutineret. Videre sydpå. Klokken ved nu 5:15 og for første gang i løbet af en ellers kulsort nat kunne vi ane de første spor af lys mod sydøst.

"Busken" blev fundet uden problemer. Andreas valgte dog at overlade postklipningen til Sheena, da posten var under skarp bevogtning af farlige køer! Videre sydpå ad grusveje. Sheena var stærkt kørende og snuppede en 3 km føring. Respekt! Ved "Dødens Gab" havde vi ventet en lille bunker, der var let at kravle op på. I stedet ventede en enorm bunker, der ikke var videre let at kravle op på - specielt ikke i cykelsko. På den positive side, så var det endelig blevet lyst. Endnu et langstræk, denne gang mod sydøst til startstedet på Langli stien. Sheena tog atter en monsterføring. Jeg undskyldte mine manglende føringer overfor mig selv med, at jeg jo skulle bruge kræfter på at læse kort....

"Langli" (Fotos: Rasmus Bendix)

Kl. var nu ca. 6:30. Der var små 2 timer til lavvande, men jeg tænkte, at det vel ikke ville blive meget lavere end nu ... og hvor langt kunne der desuden være ud til den post.... Vi smed cyklerne og spænede afsted i cykelsko. De første 50 m gik fint. Så nåede vandet knæene. Herefter stod den på vadning. Vi kunne se nogle hold langt fremme. Shit der var langt ud. Vent ... der var hold endnu længere ude ... og lidt senere ... shit der er folk endnu længere ude. Suk. Nå, i det mindste var det tørvejr. Efter 10 minutter passerede vi, naturligvis, 2x Team Daredevils. De havde selvfølgelig fundet sivjungle posten uden de store problemer og var nu langt foran os. Øv. Vi traskede videre og nåede endelig ud til posten. Nu skulle vi bare samme vej tilbage. I stiv modvind. I alt tog "den lille tur" ud til Langli 50 minutter. Og som bonus gav turen og saltvandet skravesår. Og forude ventede 4 km o-løb.

"Skallingen" (foto: Mette Rieck)

Vi nuppede cyklerne og kørte ud på Skallingen. Hvor der havde været masser af hold ude ved Langli, var terrænet nu pludselig øde?? De andre hold måtte virkelig havde valgt en anden rækkefølge rundt på ruten end os. Der var et lille problem ved o-løbet. Allerede efter 2 timers kørsel var vores kort blevet flået i to stykker og lamineringen havde efterfølgende ikke kunnet holde vandet ude. Post "S IV" var således blot en blå plamage på kortet, mens posterne "S-I" til "S-III" befandt sig på en lille løsrevet kortstump, som dog var mere læsbar. Nå, kompaskurser kunne vel hjælpe os på vej. Jeg havde ved hurtigt øjemål vurderet ruten til ca. 4 km. Da de første to stræk var hhv. 1.100 m og 1.500 m og vi fortsat løb væk fra startstedet, erkendte jeg, at det nok havde været en lige lovlig optimistisk vurdering. Den korrekte længde var 7,5 km. Ups. Nå men på den positive side, så var der ikke skyggen af højdemeter. Området var fladt, fuldstændig faldt. Og vådt. Rigtig vådt. De første 50 m forsøgte vi at undgå de våde områder. Så skulle vi passerede den første 0,5 m dybe grøft/kanal, og så kunne det være lige meget. Team Anneberg var startet 500 m væk fra os og lå et stykke foran. Vi så dem klippe første post - den hvor kortet var een stor blå klat - så var den klaret. Ny kompaskurs. Denne gang 1.500 m. Jeg fulgte med på kortet, som passede forbløffende godt, men allerede 400 m før posten, kunne vi se skærmen. Det samme gjorde sig gældende ved de to sidste poster. Faktisk lidt ærgerligt, at de ikke var placeret lidt mere skjult, nu kortet for en gangs skyld passede godt. Terrænet og udsigten var dagens bedste. Vildt marsklandskab - sjældent man får lov til at køre løb her. Anneberg holdt et ok tempo, og vi kom aldrig op. Måske også fordi vi var ved at være godt trætte.

Endelig tilbage ved cyklerne. Nu ventede blot 2 poster tilbage mod mål. "Grønning" og strækket derefter bød på afsluttende kørsel langs stranden, hvor sandet nu heldigvis var blevet noget hårdere end 8 timer tidligere. Sidste post blev fundet uden problemer og nu var det blot at rulle i mål. Vi overvejede at køre op og lede efter sivjungle posten igen, men der var 10 km hver vej, og jeg gad simpelthen ikke vade rundt i de siv mere. I mål efter 8 timer og 59 minutter. 34 minutter efter Daredevils, der dog fik en tidsbonus på 41 minutter for at havde haft bike'n'run posterne, således at vi sluttede 1 time og 15 minutter efter dem. Heraf ligger der mindst 45 minutter ude i sivjunglen. Havde vi fundet posten var vi blevet 3 bedste mix-hold og 6 bedste hold samlet, men sådan skulle det ikke være.

Vi ses nok igen til næste år - med bedre vejr og en bedre strategi for at finde poster i sivskov ....

"und aus" (foto: Mette Rieck)