Til vintersamlingen på Team Salomon Løberen havde vi snakket om at tage til Harzen og køre løbet The Harz. Det lykkedes dog ikke at få samlet hold, og jeg regnede selv med at køre West Coast Challenge og Far Out weekenden før og efter. Far Out blev imidlertid aflyst og lidt over en uge før The Harz fik jeg en mail fra Jeppe Christensen, der spurgte, om jeg ville med til Harzen, da hans makker havde meldt fra. Jeg var let at ovetale, dog under forudsætning af, at vi kun kørte den korte CHALLENGE distance, da jeg ikke følte mig i form til at køre løb i 42 timer.

Jeg kørte til Odense fredag eftermiddag, samlede Jeppe op og så gik det sydpå. Ikke videre flyvende for først holdt vi en time i kø på Vestfyn og senere 45 minutter ved Hamborg. Resultatet var, at vi kom frem til Harzen kl. lidt over 11, hvor alle pensioner og Gasthauses var lukkede. Efter 45 minutters forgæves kørsel rundt på smågader i Goslar fandt vi et endelig et hotel og fik tjekket ind. Det meste af tiden småregnede det - godt vi ikke kørte den lange PRO distance, der var startet kl. 20:00!

Lørdag morgen bød på et ordentligt morgenmåltid, inden vi kørte mod startstedet, som det lykkedes os at bomme med 15-20 minutter. Nå det var vel bedre at få orienteringsproblemerne overstået, inden løbet gik i gang. Vi fandt frem til campingpladsen og begyndte at få organiseret udstyret samt spist en sidste omgang spaghetti. Kl. 13:30 blev der åbnet for indcheckning og materiekontrol. Løbet blev afholdt i Tyskland, men arrangørerne og de fleste deltagere var fra Holland og Belgien, så de fleste gange i løbet af løbet blev vi tiltalt på Hollandsk - og efter 19 timers ræs begyndte det næsten at give mening. Vi fik udleveret vores kort - eller dvs. vores plakat, for kortet var i A1 format med tryk på begge sider! Vi begyndte straks på kortnørderiet og planlægningen af vejvalg. CHALLENGE var angivet til 48 km løb/trekking, 99 km MTB, 14 km bike'n'run og lidt tivolidiscipliner, men vi så, lidt til vores rædsel, at løbet sluttede af med 32 km o-løb. Det ville blive hårdt og sandsynligvis fuldstændsig afgørende, hvorvidt man stadig kunne løbe på det tidspunkt.

Kl. 16:00 var der velkomst og instruktion. Ikke noget nyt under solen, bortset fra en melding om at "the map material is not always very good". Det skulle vise sig at være en mild underdrivelse. Vi fik klargjort det sidste grej, spist et par boller og bananer, drukket en startcola og stod så ellers klar på startstregen kl. 18:00 sammen med 21 andre hold.

Section 1: 6 km løb
The Harz startede, som så mange andre adventure races, med et kort o-løb med tre poster med valgfri rækkefølge. 90% af holdene valgte samme vej rundt som os, men Jeppe og jeg skød en genvej ud fra startområdet og lå 20 m foran alle andre hold. God start! Jeppe og jeg havde imidletid aftalt, at vi IKKE ville komme først ind fra løbet, for så havde vi lagt for hårdt ud. Vi fandt et moderat tempo og tre andre hold løb forbi og klippede CP1 30-40 m foran os. Fint alt gik efter planen - altså indtil 1/3 af vejen til CP2. Her passerede vi en stor grusvej, der dog kun var tegnet som en lille sti kortet. De tre hold foran os drejede fejlagtigt til højre og trak resten af feltet med, mens Jeppe og jeg fortsatte ligeud. Så er det altså heller ikke nemt at undgå at komme først ind! Vi åd små 200 højdemeter op til CP2 og fortsatte mod CP3, hvor vi begyndte at møde hold, der havde taget posterne i modsatte rækkefølge. Fra CP3 og tilbage til mål gik det på kompaskurs og allerede efter små 40 minutter var vi tilbage - som det første hold. Til vores overraskelse kom et andet dansk hold ind kort efter os. De havde dog sprunget en post over for at spare kræfter til det afsluttende o-løb. Interessant taktik.

Section 2: 26 km MTB
Vi sprang på på cyklerne og kørte nu efter det store 1:50.000 masterkort. Strækket til CP4 så let ud, bare ud af store grusveje. Efter 1 km sendte jeg os dog ud af en forkert grusvej, som ikke var med på kortet. Ironisk nok samme grusvej, som de øvrige hold havde bommet på o-løbet. Efter ca. 1 km kørte vi 90 grader skævt af hvad vi skulle. Pis. Vi vendte cyklerne og racede tilbage og tog den rigtige grusvej. Jeg begyndte nu at tjekke retningen på stierne, hver gang vi skiftede sti/grusvej. På et tidspunkt skulle vi køre et langt stykke ligeud ad den samme grusvej. Efter hhv. 0,7 og yderligere 0,5 "korttern" skulle vi passerede en lille sø og en stor sø. Dvs. efter 700 og yderligere 500 m. Den første sø så vi aldrig. Den var nok udtørret, tænkte vi, mens nummer to ikke var til at overse. Kortet passede godt nok ret dårligt, men jeg fandt den grusvej, vi skulle køre videre ad. Vi knoklede op ad en lang lang bakke. Kortet passede dog ringere og ringere ... Efter et par km ramte vi en asfaltvej som planlagt. Vi ramte den dog i den forkerte end af landsbyen Friedrichsbrunn, 2 km fra det planlagte sted. Vi havde kørt 2 km forkert. Hvad fand** skete der???. På vej ned gennem landsbyen så jeg, endelig, lyset. "Kortternene" målte 4x4 cm og var dermed 2 km brede. Jeg havde automatisk kørt videre på West Coast Challenges 2x2 cm opløsning. Jeg bandede over denne begynderfejl. Nå, hvad der manglede i hovedet, havde vi i benene. Vi holdt højt tempo på asfaltvej gennem landsbyen Allrode og videre ad en lang nedkørsel. til CP4. Herefter fulgte en lige så lang og tung opkørsel. Videre på asfalt mod Hasselfelde. Solen begyndte at hænge lavt, men her var sgu meget pænt. Sidste stykke frem mod skiftezonen (TA1) gik langs en opdæmmet sø. Benene var friske og humøret højt.. Kl. var ca. 20, så vi lå spot-on mht. vores egen tidsplan. Og åbenbart foran arrangørernes, hvilket gav lidt ekstra energi. Mellemtiderne viste efterfølgende, at vi på dette tidspunkt lå 30 minutter foran nummer 2, så selv om mine orienteringsevner ikke havde været optimale, havde de andre hold åbenbart større problemer.

Section 3: 10 km løb/trekking
Forude ventede nu 9,5 km løb/trekking med valgfri rækkefølge. Vi startede ud uden pandelamper men havde dem med som backup i rygsækken. Vi valgte en taktik med at gå op ad alle bakker og kun løbe på de flade stykker og nedad. Vi skulle nok få brugt løbemusklerne senere. Posterne blev spiddet og vi holdt et fint tempo og sørgede for at få godt med energi. Det kørte bare! Pandelamperne blev fundet frem mellem CP5 og CP6, da det efterhånden var ved at være helt mørkt inde mellem grantræerne. På vej tilbage fra sidste port mødte vi de første andre hold. Vi regnede ud, at de måtte være et godt stykke efter os. Tilbage ved TA1 var det tid til den første "Special task". TA1 lå ved en 30 m høj dæmning og opgaven gik ud på, at en fra holdet skulle klatre i net halvvejs ned og tilbage op på kanten. Jeppe påtog sig opgaven, mens jeg kortnørdede og klargjorde udstyr. Vi havde ikke lige fået lamineret kortet inden start, da det havde set ret holdbart ud. Det var nu allerede ved at være godt vådt og noget laset. Nå, vi havde et backup med just in case, så det gik nok.

Section 4: 40 km MTB
Section 4 bød på 40 km MTB med blot 5 checkpoints. Første stræk gik udelukkende gennem skov. Jeg havde nu lært at være tilpas mistroisk overfor kortet, så ved hvert større vejkryds, kontrollede jeg retningen på kortet, ligesom vi checkede skilte på træerne samt holdt godt styr på tilbagelagt afstand. CP9 blev derfor nuppet uden problemer. Kort før CP passerede vi igen en lille landsby, Rübeland. Vi havde nu kørt ca. 4 timer og de tre vandflasker, vi var startet med var efterhånden helt tomme. Vi havde derfor planlagt at finde vand i Rübeland. Byen var dog fuldstændig død - ikke et eneste Gasthaus eller Bierstube var i syne og banegårdsbygningen var låst. Pis. Vi besluttede at køre videre og prøve næste by 10-12 km længere fremme. Strækket fortsatte fra landsbyen ad en vandresti. Vi fandt, hvad vi mente var stien og kørte ad den. Stien sluttede brat ved en carport og kun et lille spor fortsatte. Men heldet var med os, for på siden af carporten sad en vandhane. Jeppe begyndte at fylde vanddunke, mens jeg noget skeptisk kiggede på kortet og kørte ud af vandrestien. Bagude kunne jeg Jeppe begynde at tale med en mand, der var kommet ud af huset. "Das ist ein Wanderweg, dort kann mann nicht mit dem Fahrrad fahren!". Vi spillede dumme Dänen og kørte nu alligevel. Den var dog helt gal med kortet. Retningen var godt nok god nok, men til venstre havde vi en skovbeklædt skråning, hvor der skulle have været en flad mark... Efter 200-300 m holdt det ikke. Vi fandt en lille sti, der gik op til venstre, smed cyklerne på nakken og kæmpede os 60 højdemeter op. Dagens hårdeste udfordring indtil da. Ovenfor skråningen fandt vi den rigtige sti. Hvor den var startet nede i byen, fandt vi aldrig ud af. CP 10 blev nået 5 min senere og turen over til CP 11 gav heller ikke problemer. Først ved posten, måtte vi være kreative. Posten var angivet til at stå i en hule. Vi fandt hulen, fandt postmarkering med konfetti på jorden, men der var ingen post. Indtil vi kiggede op og så posttangen hænge små 3 m over jorden. Jeppe strakte arm, men selv med 1,90+ var der for langt. Vi prøvede med mig på ryggen af Jeppe, stadig uden succes. Vi kiggede os rundt, og simultant spottede vi to bænke 20 m væk. De blev slæbt over til posten, stillet oven på hinanden, og så kunne Jeppe lige præcis nå. Godt tænkt af arrangørerne. Bænkene blev stillet tilbage, så de næste hold ikke havde det for let, og nu fulgte dagens bedste MTB stræk: 3 km ned gennem Klostertal til Blankenburg. Herfra gik det videre til CP 12 ved Regensburg ruinen ovenfor byen. Her var en "special task" med 4 poster rundt på ruinen. Til hjælp havde vi et stort set uforståeligt og ubrugeligt håndtegnet kort. Det var derfor en blanding af held og teknik, når vi fandt posterne. Og selvfølgelig kom der en regnbyge, lige mens vi knoklede rundt oppe på ruinen.

Tilbage på cyklerne og videre mod CP 13. Kortet var, igen igen, elendigt og viste ingen direkte vej mod CP13. Vi fik dog fundet et lokalt oversigtskort ved en p-plads, fandt en sti gennem skoven, og kørte afsted på denne. Næste post hed "Hoppelberg". Ved briefingen var vi blevet oplyst, at vi bare skulle følge stien på toppen af højen. Vi fandt uden problemer over til en sti ca. 1 km fra toppen. Oprindeligt havde planen været at tage posten fra øst, men da vi sydøst for posten passerede et skilt, hvor der stod "Hoppelberg", besluttede vi bare at følge det. Problemet var blot, at stien slog en fin bue ind i skoven og så førte tilbage ud på den sti, hvor vi var startet. Pis. Vi kørte tilbage ind i skoven og søgte efter skilte mod Hoppelberg uden held. Vi passerede hele vejen syd og vest om bjerget og kom udenfor kortet nordvest for bjerget. Vi fortsatte hele vejen nord rundt om bjerget, indtil vi kom til det sted, hvor vi oprindelig ville være startet. Måske vi bare skulle have fastholdt den plan.... Vi fortsøgte at følge kortet ind mod posten, men intet passede. Da vi til sidst stod i brændenældehav for foden af en stejl bakke, smed vi cyklerne og fortsatte til fods. Vi knoklede op på bakke/bjergkammen.OK, skulle vi nu til højre eller venstre?. Jeg mente højre og efter 5 minutter nåede vi da også posten. Vi vurderede, at vi havde tabt 45 minutter pga. elendige kort og på ikke bare at have fulgt den oprindelige plan.

Løbet havde gået perfekt indtil da men var blevet slået helt i stykker af Hoppelberg, så vi var noget bitre, da vi kørte videre. CP14/TA3 blev nået uden problemer, men nu ventede en rigtig tivolidisciplin: Skydning med lazergevær. Jeppe og jeg var begge sikre på, at vi ramte plet, men fik begge at vide, at vi havde skudt forbi og skulle løbe strafrunder. Vi var ved at sige noget knap så pænt men beherskede os, ligesom et par varme pandekager fra arrangørerne hjalp lidt på sagen. Strafrunderne var på 2x 100-150 m kompasgang og gav ikke de store problemer.

Section 5: 13,5 km bike'n'run
Nu ventede 13,5 km bike'n'run. Vi var begyndt at indhente hold på den lange rute, så var endelig ikke alene i skoven mere. Holdene på den lange distance havde dog knap et døgn mere i benene, så vi holdt meget højere tempo end dem, så følgeskabet var kortvarigt. Ved CP15 var vi på vej gennem en zoologisk have, men droppede ideen om at kravle over hegnet. CP15 lå på toppen af Felzenspitze. Kun een fra holdet skulle helt derop, så jeg traskede de ca. 100 højdemeter, mens Jeppe løb videre. På vej til CP16 knoklede vi 100 m gennem kanten af en majsmark (der var sti på kortet!) og passerede kort efter et mix hold fra Oure på PRO distancen. Vi fulgtes lidt med dem, og de fandt CP16 (der stod forkert) til os. TAK. CP17 var sidste post på bike'n'run og stod på "Klusberg". Vi var blevet briefet at posten stod "approximately 150 m southwest of where it is shown on the map". Jo tak, præcis oplysning. Vi fulgte vores elendige kort over mod posten og ramte skovgrænsen 500 m fra posten. Herfra var der indtegnet een stor høj inden Klusberg. Vi knoklede dog over 3-4 stykker, de fleste mod frodige brændenælder. Jeg anede ikke, hvor vi var, men nord for posten skulle der ligge en stor flad mark, så på et tidspunkt knoklede vi bare afsted for at få læst os ind der. Vi passerede godt nok en høj, som meget lignede den, hvor posten var tegnet ind, men har var ingen markering. Vi ramte marken, fik læst os ind, smed cyklen og knoklede tilbage ind i skoven. Passerede førnævnte høj (vi havde altså haft ret), og gik 150 m mod sydvest. Ingen post eller skyggen af Klusberg ??? Vi splittede op og søgte videre og 5 min senere spottede jeg en storklippeformation, hvor posten da også var placeret. Vi befandt os nu 250 vest, for hvor posten var tegnet ind ... Jeppe løb tilbage til cyklen, mens jeg fortsatte direkte mod skiftezonen. Vi fandt hurtigt min cykel og kørte videre. Humøret var ikke på toppen. Mellemtiderne viste dog efterfølgende, at vi ankom til bike'n'run med knap 3 timers forspring og forlod det 3:40, så de andre hold havde åbenbart haft endnu større problemer.

Section 6: 26 km MTB
På strækket til CP 19 chancede vi lidt på et vejvalg, men det gik uden problemer og bød på fine singletracks, og de fortsatte videre mod CP20. Humøret steg igen. Lige indtil vi skulle finde CP20. Posten skulle ligge ved et tårn 50 m fra stien. Da vi nåede frem, var der dog intet at se. Jeg kom i tvivl om, hvorvidt vi var kørt for langt, så vi kørte tilbage, smed cyklerne og gik ind i terrænet for at lede. Gav op efter 10 minutter. Tilbage på cyklerne og fik læs os sikkert ind. Herefter gik det i sneglefart frem mod posten med check på alle detaljer på det "glimrende" kort udenvejs. Vi ramte stedet, hvor vi også havde stået første gang. Vi fulgte en sti ind i skoven, men stadig ingen post. Vi smed cyklerne og ledte i terrænet. Intet. Gav igen op efter 10 minutter. Som en sidste chance fulgte vi stien lidt videre og fandt tårnet efter 2 minutter. Arghhhhh. CP21 var asfalt næsten hele vejen, så ingen problemer her. Det var endelig begyndt at lysne, hvilket hjalp på humøret. At snyde to PRO hold på vejvalg gennem landsbyen Warnstedt hjalp yderligere"! CP21 skulle stå på "Teufels mauer" og allerede en km fra posten kunne vi se klipperne; en lang række af sandstensklipper, der stak 25-30 m op ad jorden langs en bakkekam. Solen var lige ved at stå op og løbets ubetinget flotteste udsigt var Teufels klipperne med en blodrød himmel som baggrund. Desværre havde vi ikke slæbt kamera med. Sidste stræk bød på mere asfalt og endnu en regnbyge.

Section 7: 32 km løb/trekking
Nu ventede den frygtede afsluttende trekking etape. Vi skiftede dog først til en tør superundertrøje og regnjakke, ligesom der var endnu en tivolidisciplin, der skulle klares. Jeg kastede mig over bueskydning. Skød som en tøs i første forsøg, mens nummer to sad spot on. 1 strafrunde, som heldigvis kun var ca. 500 m ned til kirken. Vi kastede os derefter over arrangørernes kage, frugt og slik og løb ud på o-løbet. Dvs. løb og løb. Mine lårmuskler var helt døde, så vi startede med at gå med intentionen om at løbe, når vi havde fået lidt energi. I alt blev det til, at vi løb små 3 minutter på de over 5 timers trekking... På den positive side, så havde vi endelig fået et godt kort. Forude ventede 15 poster i valgfri rækkefølge. Kl. var lidt over 7. Mål lukkede kl. 14, men vi skulle også afsætte 30 minutter til at cykle derop. Det gav os ca. 6 timer. Vi besluttede os til at droppe to poster, dem med mest stigning, og satsede på, at vi kunne nå resten. I frisk spadseredetempo med ca. 5-6 km i timen gik det derudaf. De fleste stræk var 1-2 km men bød ikke på de store o-tekniske problemer. Vi skar så mange hjørner som muligt, da der ikke var stor forskel på at gå på grusvej eller i terræn. Den første 3,5 time så vi kun et enkelt hold, så skoven var ikke overrendt. Først da vi kom tilbage i nærheden af mål, dukkede der lidt flere hold op. De kiggede vantro på os, da vi sagde, at vi havde taget stort set alle poster. Vi så dog flere sleepmonstre i skoven, bl.a. en kat i en trætop (der viste sig at være en knækket gren) og en dame, der samlede bær (igen en træstub). Vi var vist ved at være trætte .... De sidste 3 poster bød på knap 3x 100 højdemeter i stejle bakker. Mine ben var helt færdige, men Jeppe var heldigvis godt kørende, så han sluttede af med begge rygsække. Tak! Tilbage ved startstedet efter ca. 5 timer og 30 minutter.

Section 8: 7 km MTB
Nu ventede kun 7 km tilbage til mål - eneste problem, der var også lige 200+ højdemeter. Vi fandt et fornuftigt gear og knoklede afsted. Benene holdt heldigvis og de hold, vi passerede, var væsentligt mere smadrede end os, hvilket også gav lidt energi. Målstregen blev ramt efter 19 timer og 13 minutter. Jeppes forerunner viste ca. 180 km, men var løbet tør for batterier under o-løbet. F*** det havde været hårdt! Vi havde fået 11 poster mere end det efterfølgende hold, hvilket svarede til 3,5-4 timer. Det var helt ok.

Vi kollapsede i græsset og så de andre hold komme dryssende i mål. Konceptet med en afsluttende monsteretape med valgfri poster betød, at alle hold kom i mål inden for 1 time. Godt ramt af arrangørerne! Jeppe fik kæmpet sig over i kiosken og kom tilbage med to store kolde colaer. TAK!

Nu ventede blot en lille køretur tilbage til Danmark. Jeppe lagde ud med at køre. Jeg sov efter 5 min. Jeppe gav op 20 min senere og køre ind på en rasteplads, hvor vi sov en lille time. Herefter kørte vi 30 min intervaller, indtil vi endelig var blevet lidt mere friske. I Braunschweig kørte vi fulde af forventning ind på Burger King og bestilte store menuer for derefter kun at kunne spise ca. halvdelen. Kroppen var helt færdig. Vi fik kørt bilen nordpå gennem kraftig regn og nåede Odense og endelig København lidt før midnat.

The Harz var et udemærket adventure race. Da der kun var løb og cykling og rigtig, rigtig mange højdemeter, var det hårdt for benene. Men terrænet var mange steder fedt og så var det generelt bare en fin oplevelse at komme udenfor Danmark og køre løb. Kortmaterialet måtte dog gerne have været bedre ...