Coastzone Extreme Marathon
Silkeborg, 26. og 27. maj, 2007
Fjällräven Extreme Marathon var blevet omdøbt til Coastzone Extreme Marathon, men ellers var det samme koncept som de to forgående år: 2 dages løb med oppakning. Jeg havde aftalt med Mads Ingvardsen, at vi skulle løb 50 km ruten. Ord som "Tøsedrenge" og "Er i bage for at stille op på den lange bane" fik os dog overtalt til at løbe 70 km ruten. Hvis vi skulle udgå, kunne vi lige så godt udgå på den lange bane. Og det gjorde vi så ...
Dag 1: 38 km
Starten på CEM var henlagt til friluftsbadet ved Almind Sø. Vejrudsigten lovede ikke godt, men overraskede positivt, så vi kunne starte ud i knap 17-18 grader og solskin. Perfekt løbevejr. Løbet startede som de andre år med en lille prolog, denne gang ca. 1,5 km i Silkeborg Vesterskov på o-kort, inden vi kom tilbage forbi stævnepladsen til dagens første vandpassage. Faktisk røg vi i mudder til knæene allerede på post 3 - det varslede om et hårdt løb. Efter prologen startede vi ud på en ca 5 km lang slynge i Vesterskoven. Feltet på 21 hold blev hurtigt strakt ud. Vi kom hurtigt i front sammen med Poker Drengene (Rasmus Oscar og Erik Knudsen) og trak en hale af hold bag os. Vores plan var at prøve at sætte de andre hold på bedre orientering, men det gik hurtigt op for os, at det nok i stedet ville blive et sejt udskilningsløb.
Post 8 var placeret i bunkeren i Vesterskoven. Vi ankom 6-7 hold inden for kort tid, men selv om vi havde lidt lysproblemer kom vi hurtigt op fra bunkeren igen og videre og var nu reduceret til 4 hold. Videre forbi Aqua til første rigtige vandpassage over Gudenåen. Skoene var allerede våde, så taktikken var simpel, bare svøm over. Optankning af væske og videre. Vi havde en hurtig krydsning og fik sat endnu et hold, så der kun var os, poker drengene og et par jægersoldater i front. Ruten gik nu gennem Nordskoven til Hårup Sande, hvor der var placeret poster ude på to øer i Schoubyes Sø. Det var muligt at vade ud til den første, men herefter stod den på et længere stræk med svømning, hvorunder rygsækken blev en del tungere. Et par hold var ved at komme op bagfra - de havde åbenbart bedre teknik end os på vandpassagen. Vi havde et mindre bom på næste post, hvor vi mistede kontakt med poker holdet og blev indhentet af 3 hold bagfra. Vi satte dog turboen til og fik hurtigt rykket os fri igen. Vi satte nu jagten ind sammen med jægerne og fik efter 4-5 km indhentet og overhalet poker holdet igen.
Årets bakkespurt lå efter ca 22 km og fik fra toppen af Sindbjerg til toppen af Stovbjerg. Benene var ved at være godt tunge, så vi valgte at vi ikke ville prøve at vinde den. Vi simulerede dog en hurtig start, for at se, om vi ikke kunne få de andre hold til at spurte. Planen lykkedes! Optankning af væske og herefter et langstræk på asfalt gennem Sejs og Svejbæk. Det var på dette stræk, at jeg først begyndte at mærke ømhed i knæet. Jægerholdet valgte mærkeligt nok at lægge sig lige i hælene på os, selv om de virkede til at have flere kræfter end os. Det fik vi en forklaring på senere.
Dagens anden rigtige vandpassage gik tværs over Gudenåen ved Svejbæk. Vandet var en del koldere end i søen i Hårup Sande, men vi kom hurtigt over. Vi havde nu fået et lille hul til poker drengene og lå alene i front sammen med jægerne. Jeg fik dog mere og mere ondt i knæet og efter 2 stræk tog jeg/vi beslutningen om at udgå. Jeg kunne sandsynligvis have gennemført første dagen, men det var usandsynligt, at knæet ville klare en dag med 35 km mere. Løbet var derfor slut efter ca. 30 km. På dette tidspunkt havde vi løbet i knap 4 timer.
Vi havde dog en lille trumf i ærmet. Vi havde på fornemmelsen, at jægerne bag os ikke flugte specielt meget med på kortet. Vi fortalte dem derfor ikke, at vi var udgået men begyndte blot at løbe direkte mod mål. 180 grader i den forkerte retning fra den næste post. Og ja, planen lykkedes. Jægerne fulgte med ca. 500 meter, inden fejlen gik op for dem. Poker drengene smuttede forbi i mellemtiden vandt første dag med knap 20 minutter. De vandt desuden også 2. dagen.
På vej tilbage mod mål mødte vi Henrik Jørgesen, der gav et lift. Vejudsigten lovede regn i løbet af natten, så overnatning i telt var ikke specielt tillokkende. Vi tog i stedet tilbage til Silkeborg.
Vi nåede at løbe ca. 30 km på 4 timer, og må på den baggrund konkludere, at årets rute var hårdere end sidste år. Flere bakker og flere vandpassager. Orienteringen var tilgengæld nok lidt nemmere. Det var en hård beslutning at måtte udgå fra front allerede på 1. dagen, men på lang sigt var det nok den klogeste beslutning. Jeg er tilbage næste år, og så holder jeg mig til 50 km ...