Europamesterskaber i MTBO

3.-10. juni 2007

 

Jeg blev med 2 ugers varsel spurgt, om jeg ville være holdleder til MTBO EM i Italien - et spørgsmål jeg ikke kunne sige nej til, selv om de gjorde kalenderen ret presset. Jeg nåede således at gå til eksamen og sætte stævneplads op til Farum Sø løb dagen inden afgang. En afgang der omfattede fremmøde i lufthavnen kl. 5.

 

 


Søndag 3. juni - Afrejse og træning

Stod op kl. 03.30 og kørte i lufthavnen … var ikke helt udhvilet, men det så resten af holdet: Torbjrøn, Strunge, Lasse, Henriette, Pernille og Anne-Mette heller ikke ud til at være. Heldigvis var flyveren kun halvt fyldt op, så der var plads til at få sovet et par timer mere. Ankom til Firenze, 25 grader og overskyet, og blev kørt til Castelfiorentino. Alle var efterhånden mere end bare lidt sultne, problemet var bare, at det var søndag, så alt var lukket. Det lykkedes os dog at finde en cafe med et par sandwich, som blev indtaget på byens torv, sammen med alle byens mænd, der ventede på at mamma blev klar med frokosten til kl. 13.30. Vi havde fået at vide, at vi kunne få vores værelser kl. 14. Da kl. blev 14, var der bare ingen, der kendte noget til den aftale. Nu lød det i stedet, at vi kunne få den kl. 16. Vi brugte ventetiden fornuftigt og tog ud og træne i 'skoven' udenfor CF. Skov er meget sagt, for 90% af terrænet bestod af marker, vinmarker og oliventræsplantager, blandet op med heftig kupering. Kørte vejvalgstest i en times tid sammen med de andre herrer. Ironisk nok, så gav denne træning større vejvalgsproblemer end konkurrencerne til EM.

 

Mandag 4. juni - Firenze og træning
Vi tog toget ind til Firenze om morgenen og legede turister i et par timers tid. Fik bl.a. set indkøbsgaderne, madmarkedet, domkirken, et par af piazzaerne og Ponte Veggio. Tilbage i CF blev vi budt velkommen af tordenvejr. Brugte eftermiddagen på en let træning i samme terræn som dagen før. Regnen havde medført, at alle stier havde skiftet karakter og var blevet ekstremt mudrede. Som resultat var det stort set umuligt at køre op ad stejle stier og livsfarligt at køre ned af de stejlere bakker. Om aftenen var der åbningsceremoni. Selvfølgelig forsinket 40 minutter, men ellers ok med de sædvanlige taler på italiensk og halvdårligt engelsk afsluttende med noget flagdans.

 

Tirsdag 5. juni - Model event
Dagen bød på model event i Montaino en times tid fra CF. Kørte en lille bane med masser af højdemeter og gode vejvalgsmuligheder (igen bedre end de fleste konkurrencer). Fed afslutning med 60 højdemeters nedkørsel at små asfaltveje.

 

Onsdag 6. juni - sprint
Arrangørerne havde, i modsætning til sidste års EM i Polen, valgt at afholde sprinten om dagen og lade alle køre. Det fungerede efter min mening bedre i Polen. Herrerne startede først efterfulgt af damerne. Herefter skulle jeg vente 3 timer inden M21 Open endelig kunne komme af sted. Som resultat så jeg ikke præmieoverrækkelsen og fejringen af Lasse europamesterskab. Surt. På den positive side kom jeg til at køre samme bane som M21.
Banen startede i 450 meters højde og sluttede i ca. 250 meters højde. Da den kun var ca. 7 km lang i alt, omfattede den flere heftige nedkørsler. Den ene på vej til post 1 kostede mange styrt, heriblandt Torbjørn, mens jeg ikke hørte om nogen, der var i stand til at cykle ned ad den anden. Orienteringsteknisk bød banen ikke på de store udfordringer. Min tid havde rakt til en 14. plads og jeg ville have slået Søren og Torbjørn.
Fejlede Lasses sejr med is om aftenen
.

Torsdag 7. juni - mellemdistance
Stod tidligt op og cyklede til start sammen med Strunge og Henriette. 10 km og en heftig bakke - tilbagelagt i 27-28 grader og en luftfugtighed på den onde side af 90. Fandt et sted i skyggen nær start med en fed udsigt over bakkerne, hvorfra rytterne blev sendt af sted. Dagens bedste resultat blev hentet af Torbjørn med en 12. plads. Jeg startede kort tid efter den sidste danske rytter og kørte samme bane som W21. Og kørte 3 minutter hurtigere end hurtigste dame! Banen var særdeles hård fysisk og bød på flere teknisk svære nedkørsler. O-teknisk var der også en del udfordringer, så generelt var det en fed konkurrence. Det begyndte at regne til sidst, men nåede dog i mål inden det blev alt for mudret. Spiste i målbyen inden vi rullede tilbage til CF.

 

Fredag 8. juni - langdistance
(Lang)fredag bød på kongedisciplinen langdistance med start og mål på torvet i Montespertoli. De foregående dags skyer var væk og solen skubbede temperaturen op nær de 30 grader. Kombineret med alle bakkerne gjorde dette det til en særdeles hård konkurrence. Søren kørte suverænt og hentede en 4. plads, mens Lasse blev nr. 7. Begge ryttere kunne lige så let have fået sølv. Jeg kørte samme bane som M20, og ville have fået en søvmedalje! Terrænet var noget anderledes end mellem og sprint og bestod primært af vin- og olivenmarker adskilt af mindre klatter skov. Der var masser af bakker, men de var knap så stejle som på mellem og sprint, så de stærkeste kunne cykle op. Fysisk var banerne ekstremt hårde, men o-teknisk var der også lidt udfordringer. Brugte resten af dagen på at forsøge at genoprette væskebalancen.

 

Lørdag 9. juni - stafet
Stafetten udgik fra et fodboldstadion i Montespertoli. Solen hamrede igen ned og stegte rytterne. Banerne bød på minimale o-tekniske udfordringer, specielt damernes var under al kritik, men hvad de ikke have i o-teknik bød til gengæld på i fysiske udfordringer. Højdemeter efter højdemeter. Herrerne kørte alle tæt på perfekte løb, og det var kun to fantomløb af franskmændene der gjorde, at de ikke fik bronzemedaljer. Jeg fik tiltusket mig en herrebane efter konkurrencen var afsluttet og fik selv afprøvet, hvor hårde banerne var. Langdistancen sad nok også lidt i benene endnu. Tilbage til hostellet og i gang med pakning af cykler.
Aftenen bød på banket på en bakketop uden for Montespertoli. Arrangørerne havde ikke helt styr på det. Maden blev revet væk, vinen slap op 2 timer før festen sluttede og præmieoverrækkelsen blev først afholdt kl. 23, hvor en stor del af deltagerne var mere end bare lidt berusede.

 

Søndag 10. juni - hjemrejse
Banketten sluttede rimelig kaotisk, da arrangørerne pludselig havde glemt alt om vores aftale om, at de skulle arrangere transport ud i lufthavnen. Efter flere timers diskussion og talen i mobiltelefon fik de endelig pakket os (samt 7 cykelkufferter!) ind i tre personbiler. Ankom til lufthavnen kl. 3 om morgenen - den var sjovt nok aflåst. Tilbragte herefter 3-4 timer som gadebørn, hvor vi sov på papkasser indrullet i jakker og dynebetræk foran indgangen, inden vi endelig kunne indenfor. Sov videre i lufthavnen og et tætpakket fly og kom hjem til KBH, hvor det var sol og 28 grader. Der stod velkomstkomite klar til Lasse, så turen blev afsluttet med champagne. Badesæsonen startede om eftermiddagen ved Charlottenlund
.