Mountainbike Orientering EM

Warazawa, 2006

 

Til trods for et elendigt testløb i Tisvilde halvanden uge tidlige, så lykkedes det mig at kvalificere mig til EM i MTBO i Warszawa i Polen. .

 


Onsdag 30. august

Opsamling af Thorbjørn og Andreas på Hellerup St. Mødtes med de andre ved Karslunde og fik smidt alle cyklerne i varevognen. Færge til Rostock, frokost på McD nord for Berlin. Kæmpe bilkø kort efter den polske grænse. I løbet af en times tid kom vi kun 2-3 frem. Tælmodigheden slap op og vi valgte at køre fra og køre parallelt på med hovedvejen på mindre - og nogen steder ret elendige veje. På plussiden kom vi gennem flækken Prszsew. En test i polsk udtale… Regnen pissede ned det meste af vejen og det tog en evighed at nå Warszawa. For at gøre det helt perfekt, så sluttede vi at med at sidde i kø og kære forkert fire gange i Warszawa. Blev indkvarteret på et fedt hotel.
Jeg havde løbet DHL-stafet dagen før i silende regn, mudder og kulde. Jeg havde ikke fået tørt tøj på hurtigt nok efter løbet og straffen kom i løbet af dagen i form af ondt i halsen og feber. Fuck, hvor dårlig timing!

 


Torsdag 31. august

Vi kørte prøveløb umiddelbart syd for hotellet om formiddagen. Jeg kørte i ca. 45 minutter sammen med Johan. Fint terræn, stort set ingen kupering, mange stier heraf en del meget sandede. Skoven lå omgivet af by og flere stræk og poster var placeret i byområde. Vi var lidt i tvivl om, hvorvidt det var repræsentativt for konkurrencerne, men det var det. Jeg var fortsat sløj og havde lidt feber.
Om eftermiddagen var der sprint. En ny disciplin, som overraskede mange om ikke de fleste af deltagerne. Inden sprinten var der dog fælles indmarch til et tomt stadion samt underholdning med dans fra polske brasilianere - til de fleste mandlige deltageres store interesse!
Der var start og mål på et stadion, hvor man fra tilskuerpladserne kunne se næsten halvdelen af posterne. Det var kun Lasse, Allan og Rune samt damerne, der fik lov til køre. Mange ryttere heraf flere af de danske. var ikke skarpe eller ordentligt forberedte og smed sig væk. Rune sluttede bedst på en 13. plads 2,5 minut efter. Han chancede på en enkelt post, hvilket kostede et minut. Det var en lidt tivoliagtig disciplin, men den var meget underholdende.

 


 

Fredag 1. september

Fredagen bød på 'Ultra Long'. Fællesstart med motala-gaflinger. Korteste vejvalg var opgjort til ca. 48 km. Jeg havde stadig feber og følte mig ikke på toppen og valgte derfor at udgå efter 1. sløjfe. Det var ellers en fed og intens konkurrence med højt tempo. Alle herrerne kørte godt. Thorbjørn sluttede som 6'er, Lasse 10'er, Rune 14'er og Allan 19'er. Eftermiddagen blev tilbragt i et stort indkøbscenter.

 


 

Lørdag 2. september

Lørdagen bød på 'Middle distance'. Dette var den mest tekniske af disciplinerne og nød på en super intens start i bynær skov med uendelig mange stier. Man var virkelig presset teknisk. Jeg kørte suverænt på de første 4 poster, ja faktisk også over til post 5, som bare ikke stod hvor den skulle ...faktisk stod den ca. 150 meter forkert og man kunne ikke se den fra den rigtige placering. Jeg tågede rundt sammen med 4-5 andre ryttere i et minuts tid indtil en russisk damejunior rytter kørte forbi og viste hvor posten stod. For at gøre showet bedre, så flyttede arrangørerne posten over på den rigtige plads, da halvdelen af rytterne var forbi - og valgte efter konkurrencen af gøre resultatet officielt. Helt gak gak. Argumentet var, at de bedste ryttere startede sidst og ville have vundet under alle omstændigheder .... Jeg kom faktisk hurtigt over frustrationen ved post 5 og kørte godt og uden de store fejl på resten af banen. Jeg sluttede som nr. 42, 10.49 efter vinderen - finne igen naturligvis. Uden stræk 4-5 og 5-6, så var jeg sluttet som nr. XXX. Bedste danskere var Lasse og Rune som nr. 8 og 9.
Om aftenen blev der afholdt en lettere kikset banket i 'neger landsbyen' foran hotellet. Meget forsinket, meget langtrukken præmieoverrækkelse, meget øl og ikke så meget mad..

 


 

Søndag 3. september

EM's sidste konkurrence lød på stafet. Jeg var 2. holdet sammen med Tore og Allan. Vi sluttede på en 13. plads, mens 1. holdet blev nr. 5. Jeg kørte sidstetur. Teknikken var med et enkelt mellemstort bom/forkert vejvalg og to små fejl. Tempoet var dog, som på de øvrige konkurrencer for lavt, jeg fik dog hentet to placeringer. Vi blev slået af et schweizisk mixhold …. Arrangørerne havde inden EM meddelt, at man ikke måtte køre i terrænet. Inden stafetten meddelte de, at man stadig ikke måtte køre i terrænet (det havde folk gjort allerede på lang og i høj grad på mellem), men at de ikke ville diske folk, der gjorde .... Resultatet var ikke overraskende, at stort set alle kørte rundt i terrænet på stafetten.
Vi valgte et andet vejvalg på hjemvejen og kørte mod Lodz. Første del gik godt på dobbeltsporet vej, men vi glemte at svinge fra inden Lodz og havnede i kø her i en times tid. Ved grænsen sad vi igen fast i en times tid, forbi en flok lastbilchauffører ikke fgad overholde reglerne og spærrede vejen inden tolden. Pis. Det tog en evighed at køre hjem og vi kom først med en færge fra Rostok kl. 4 om morgenen. Herfra direkte på arbejde. Suk.

 


Konklusion. Der var nogle gode baner og et godt terræn til MTBO, men der var for mange fejl af arrangørerne og der var langt at køre.