DTU Adventure Race september 2004

 

 

De to gange DTU Adventure Race jeg kørte i 2003 var begge gået godt og der var ingen tvivl om, at der skulle stilles hold igen. Både Lars Lindstrøm og Dorthe Skovlyst var klar, så vi kunne stille samme hold som i efteråret 2003. Vi valgte igen børnebanen (160 km var rigeligt) med følgende målsætning: 1: Slå Løberen 2, 2: Blive bedste mix-hold, 3: Blive godt placeret samlet. Målstningerne blev opfyldt til fulde, da vi vandt ;0)

Vi følte os som vanligt som en flok turister før løbet i vores mere eller mindre slidte løbetøj - i modsætning til nogle af de andre hold der stillede op i ens dragter og med prof-cykler. Udstyr er dog ikke alt. Løbet gik rigtig godt. Der var enkelte mindre fysiske kriser undervejs hos os alle tre, men generelt formåede vi at holde et godt tempo og vi gik aldrig helt ned. Desuden kørte det teknisk godt og vi fandt alle CP og kom gennem o-løbet stort set fejlfrit.

Løbet bestod denne gang af 3 slynger med start og mål på DTU. Vejret var godt med sol og små 20 grader hele eftermiddagen. Kun en enkelt byge først på aftenen forstyrrede billedet lidt. Det gode vejr betød, at vi kunne køre hele løbet i t-shirt og tights suppleret med en vindbreaker på aftenen.


Start -> CP-2 (12.00 - 12.55) [10 km løb] (0:55)
De første fire check points på årets race var placeret rundt om Furesøen. Da distancen var 23-24 km antog vi, at vi skulle cykle turen. Vi tog fejl. 30 minutter førstart blev det meddelt, at der skulle løbes til de første CP's. Vi ændrede taktik og pakke kun en enkelt rygsæk med badetøj, energibarer og væske. Første CP lå ved Kolle-Kolle, så vi løb gennem Sorgenfri og langs Furesøen. Udgangstempoet vat forholdsvist højt, men formåede at holde tempoet. Feltet var samlet gennem Sorgenfri, men blev spredt ud langs Furesøen, hvor vi besluttede at opgive at hænge med de hurtigste.


CP-2 -> CP-3 (12.55 - 13.10) [400 m svømning] (0:15)
Da både CP-2 og CP-3 lå ved Farum søbad havde vi regnet med enten at skulle svømme eller sejle kano. Det blev svømning på en ca. 400 meter lang bane. Vandet var 18-20 grader varmt, så det var faktisk rart at blive kølet lidt ned. Svømningen var hurtigt overstået. Benene var lidt møre lige efter, det var overstået, men efter omklædningen var de klar igen.


CP-3 -> CP-5 (DTU) (13.10 - 14.27) [13 km løb] (1:17)
Efter svømningen fulgte en lang løbestrækning. Vi fulgtes med et par andre hold gennem Farum, men blev spredt inden Vaserne, hvor vi som det eneste hold løb langs Furesøen. Jeg ved ikke om, om det var et godt vejvalg, eller om de andre hold gik ned i tempo, men vi var alene ved CP-4 i Rude Skov. Herfra gik turen tilbage til DTU. Dorthe havde en lille down-periode, men vi holdt ods løbende hele vejen og sikftede som hold nummer 2 kun 3 minutter efter Løberen 2.


CP-5 (DTU) -> CP-6 (14.27 - 14.54) [12 km cykling] (0:27)
Efter et hurtigt skift sprang vi på cyklerne for første gang. Dorthe blev spændt bagefter og vi racede til CP-6 i Rude Skov. CP'et lå lige ved mountainbike ruten så ikke overraskende, skulle vi køre MTB ruten igennem. Vi havde en delt bedste tid. Overraskende.


CP-6 -> CP-7 (14.54 - 15.52) [10 km MTB] (0:58)
Vi var alle tre trætte, så der blev ikke kørt stærkt på ruten. En punktering hos Dorthe på Maglebjerg kostede desuden 5 minutter. Vi forsøgte at drikke væske og spise undervjs, men fik ikke så meget ned som planlagt. Trods punkteringen tabte vi kun 9 minutter på turen.


CP-7 -> CP-15 (15.52 - 16.59) [30 km cykling] (1:07)
Videre på cykel. Vi kørte gennem Rude Skov til Kongevejen, hvor Dorthe igen blev spændt efter mig. Herfra gik det af Kongevejen til Blostrød, hvorefter der var en række CP's i Tokkekøb Hegn og Store Dyrehavem der skulle cykles rundt itil. Jeg styrede orienteringen og trak Dorthe, mens Lars klippede poster. Det gik i forrygende tempo. Jeg fik en lille krise efter Store Dyrehave, hvorfor Lars overtog trækningen. Turen fra Rude Skov til Grib Skov gik perfekt og vi havde bedste tid med 3 minutter!


CP-15 -> CP-16 (16.59 - 18.09) [9 km o-løb] (1:10)
Orienteringløbet gik perfekt (bortset fra at der var lidt kiks med poster, der havde forkert nummer, sad forkert eller ikke var sat ud). Jeg styrede orienteringen de første 3 poster, hvorefter Lindstreøm tog over og på overbeviusende måde kørte lige i samtlige poster. Vi strøg forbi Læøberen 2 på post 4, hvilket gav et ekstra kick. Benene var meget tunge, men vi formåede at holde et pænt tempo. Bedste tid med 14 minutter og vi skiftede som de første.


CP-16 -> CP-17 (18.09 - 19.14) [30 km cykling] (1:04)
Fra Grib Skov fulgte et langt transportstræk til Slagslunde. Lars havde gode ben og for træktjansen, mens jeg kørte forrest og tog vinden. Der var en pæn modvind der meste af vejen, men vi holdt god fart. Jeg følte mig godt kørende indtil 3 km før CP'et, hvor jeg i løbet af meget kort tid gik fuldstændig ned. Ved CP'et konstaterede jeg, at vi skulle løbe. SUK. To gange gel og jeg vaklede efter de andre.


CP-17 -> CP-18 (19.14 - 19.51) [4 km løb/kompasgang] (0:38)
Ved CP'et fik vi udleveret 3 sæt kompasgrader og distancer samt oplysninger om, at der fandtes kodeord vi en eller flere af posterne. Vi troede vi skulle forbi alle 3 poster, men det viste sig, at der kun var kodeord på den sidste. Vi ramte posterne uden de store problemer, men var 12 minutter efter hurtigste tid. Dette skyldes primært, at jeg overhovedet ikke kunne løbem samt at nogle hold løb direkte til sidste post. Tilbage på CP'et røg der 2 gange gel mere i maven.


CP-18 -> CP-19 (DTU) (19.51 - 20.59) [30 km cykling] (1:08)
Jeg var helt færdig, da vi cyklede fra Slagslunde til DTU, men Lindstrøm var heldigvis på toppen og trak både Dorthe og vinden. Tilbage i Værløse var jeg kommet til hægterne og kunne lægge mig forrest. En enkelt teknisk defekt i Lyngby og ellers ingen problemer. Bedste tid med 3 minutter trods vores træthed. fedt.


CP-19 (DTU) -> CP-20 (20.59 - 21.24) [8 km cykling] (0:24)
Da var nu blevet så mørkt, at vi tog pandelamper på. Pakkede godt med cola og energibarer i rygsækkene og racede til Nybro, hvor vi som ventet skulle sejle i kano. Vi må have haft et hurtigt skifte, for vi øgede vores forspring med 3 minutter.


CP-20 -> CP-21 (21.24 - 21.59) [4 km kano] (0:35)
Kanoturen var kort. Kun op til Frederiksdal og tilbage. Lars og jeg holdt et højt tempo og vi fik samtidig hældt noget cola ned.


CP-21 -> CP-22 (21.59 - 22.33) [8 km cykling] (0:34)
PANIK. Vi havde glemt kortet med placeringen af CP-22 på DTU. Vi var dog ret sikre på, at det var samme klatrested som sidste år, så vi satsede og håbede at vi kunne finde det uden kort. Det gik rimeligt, men KRISE. Der var ikke samme sted. Vi racede forvildede rundt i 5 minutter inden vi fandt det rigtige CP. Phewwww.


CP-22 -> CP-27 (22.33 - 23.41) [klatring, 10 km cykling m.m] (1:08)
Der var samlet en lang række øvelser på det sidste CP. Vi startede med mountainboard, hvor vi ikke brillierede. Herefter fulgte den vanlige klatring, hvor vi kom rimeligt igennem. Vi racede videre til en kæmpegynge, hvor jeg fik fonøjelsen af at svinge rundt 10 meter over jorden. Afsluttende var der et par mtb-o poster i Hareskoven. Vi kom rimeligt igennem øvelserne og tabte 'kun' 11 minutter i forhold til hurtigste tid, men noget mindre i forhold til efterføkgerne.


CP-27 -> CP-28 (DTU) (23.41 - 00.11) [15 km cykling] (0:29)
Endelig gik det tilbage mod DTU. Lindstrøm var helt på toppen og efter at jeg havde ligget forrest de første km røg han forbi med Dorthe på slæb. Tilbage på DTU lige over midnat - 15 minutter hurtigere end sidste år - og 23 minutter foran Løberen 2!!


Dette var igen et forygende DTU Adventure Race - bestemt et af de sjoveste hidtil. Starten med over et halvmarathonløb var gal/genial. Den sad i benene under resten af racet. Vi var som hold godt kørende/løbende det meste af ruten, selv om vi alle tre havde kriser undervejs. Vejret var godt, hvilket hjalp på det hele. Vi sluttede 23 minutter foran Løberen 2 og 49 minutter foran The Beast på 3. pladsen- Suverænt!!! Sejren blev sikret på o-løbet og på at køre godt på alle cykelstrækkene. Mine ben var fiuldstændig smadret om søndagen og mandagen, men vi står sikkert klar igen i 2005 ....

 

Resultater:

 

 

Ankomst

Tid disciplin

Tid på disciplin i forhold til bedste tid i minutter (tabt (-) / vundet (+))

Tid efter førerhold i minutter (bagefter(-) / foran (+))

Start
12:00
CP-2 løb
12:55
0:55
-2
-2
CP-3 svømning
13:10
0:15
-2
-4
CP-5 løb
14:27
1:17
?
-3
CP-6 cykling
14:54
0:27
0
-3
CP-7 MTB
15:52
0:58
-9
-12
CP-15 cykling
16:59
1:07
+3
-7
CP-16 o-løb
18:09
1:10
+14
+16
CP-17 cykling
19:13
1:04
+3
+19
CP-18 løb
19:51
0:38
-12
+24
CP-19 cykling
20:59
1:08
+3
+28
CP-20 cykling
21:24
0:25
+3
+31
CP-21 kano
21:59
0:35
-1
+31
CP-22 cykling
22:33
0:34
-6
+28
CP-27 klatring m.m
23:41
1:08
-11
+23
Mål
00:11
0:29
-3
+23
Slut stilling
32